SÅDAN LAVER JEG MINE PLAKATER DIGITALT


2 plakater jeg netop har fået hjem fra trykken. Begge er lavet på min Surface Pro 6 fra Elgiganten. 

Reklame for
Elgiganten.

Jeg har de sidste uger teaset lidt på instagram for et nyt arbejdsredskab jeg er begyndt til bruge til at lave mine plakater, nemlig min Surface Pro 6 og Surface Pen fra Elgiganten.  Elgiganten og jeg skal samarbejde hen over de næste 6 måneder – så at de starter med at opfylde en årelang drøm om at kune lave digital kunst, kunne vist ikke være en bedre start. Mange af jer har spurgt ind til hvordan jeg arbejder når jeg laver digitale plakater, så jeg tænkte det var en rigtig god idé at lave et lille indlæg med nogle af mine første digitale plakater /postkort og hvordan jeg har lavet dem.

Animationer og video-redigering
I mange år har jeg drømt om at lave en tablet + en tegnepen dels så jeg kunne lave tegninger og plakater, men også så jeg nemt kunne lave små animationer og tekster til at sætte ind i  mine youtube videoer. I min seneste video fra London – har jeg animeret intro-teksten på min Surface Pro med et program der hedder Auto Desk, hvor man nemt kan lave små animationer. F.eks ord der bevæger sig lidt, eller stjerner der “blinker”. Det er noget som er med til at give mine videoer et meget mere personligt præg og det elsker jeg at have mulighed for. De youtube videoer jeg selv bedst kan lide, er også dem hvor der er lagt arbejde i at lave noget kreativt med små personlige finesser – ikke kun indholdet, men selve det visuelle og æstetiske er mega vigtigt for mig. Min Surface Pro er iøvrigt også ret genial fordi det både er en tablet og en computer. Man kan nemt klikke et tastatur på, og så fungerer tabletten pludselig som en computer. Hvilket også er super fedt i forhold til at jeg nemt kan gå fra Auto Desk hvor jeg laver animationer og til Premiere Pro hvor jeg redigerer mine videoer – alt sammen på samme device. Førhen ville jeg skifte imellem f.eks. telefon og computer og det fungerede bare slet ikke lige så godt.

Fra akvarel malerier til digital kunst
Jeg har haft influenza i al den tid jeg har haft min Surface Pro, men det er nu gået meget godt, eftersom det er så nemt at tegne på den. Indtil videre har jeg fået lavet 2 plakater og en hel del skitser – og det havde jeg aldrig gjort hvis jeg skulle bruge mine akvarelfarver, papir og vand imens jeg havde influenza. Og selvom jeg selvfølgelig elsker det udtryk som akvarelmalerier giver, er det også ret sjovt at arbejde med digital kunst. Blandt andet dét at man kan arbejde i flere lag af gangen og derfor også slette og redigere som det passer én, er en kææææmpe befrielse! Normalt er der ligesom ingen vej tilbage, hvor jeg har tegnet forkert med den sorte touch. I forhold til at kunne tegne på farten er det også en fordel at gøre det digitalt, i stedet for at køre ud til en skøn udsigtspost for at opdage at jeg har glemt vand, eller min pensel. Med Surface Pro og Pen har jeg ligesom alt jeg skal bruge ved hånden. Om et par uger skal jeg til Prag for at besøge min søde veninde Anna. Og jeg glæder mig helt vildt til  at have min Surface Pro med på turen. Jeg skal rejse frem og tilbage alene, så det bliver super god underholdning at kunne hive Surfacen frem og tegne i lufthavnen eller i toget, redigere videoer, skrive eller andet arbejde.

Sådan laver jeg digitale plakater:
Jeg har indtil videre benyttet et program som hedder Sketchable til mine tegninger, Sketchable er et program som kun kan bruges med Windows  styresystem. Men der findes mange andre lignende tegne-apps og programmer til alle andre slags styre systemer og tablets. Sketchable er ret enkelt at bruge når man har en Surface Pen, og væsentligt sværere hvis man ikke har. Men hvis man vil kan man selvfølgelig øve sig i at bruge sine fingere til at tegne med. Men når man er vant til at tegne og male er det meget unaturligt. Så jeg anskaffede mig som det første en Surface Pen. Pennen er super trykfølsom og kan tegne i mange forskellige vinkler – nøjagtigt som en rigtig blyant eller pensel. Og en sjov lille finesse ved pennen er, at der i toppen er en knap som har flere funktioner, men som også fungerer som viskelæder – igen, nøjagtigt som på en rigtig blyant. Det synes jeg altså er lidt sjovt.

Men lad mig tale lidt om selve min tegne process – jeg har f0rsøgt at illustreret den nedenunder.
Jeg starter med at vælge et blyant-redskab (jeg tegner også skitser på papir med blyant først). Så skitserer jeg i grove træk det centrale jeg vil tegne. I det her tilfælde en muslinge-skål. Så tilføjer jeg et nyt lag hvor jeg begynder at tegne dét der skal være oveni skålen, og omkring skålen osv. Så jeg til sidst har planlagt hele tegningen i skitseform. Og derfra laver jeg et nyt lag for hver ny genstand jeg vil farvelægge, så jeg nemt kan rykke på hver enkelt ting uden at det påvirker de andre. Dvs. jeg farvelægger ét hårspænde af gangen, så potteplanten, så halskæden og så fliserne osv. osv. Og til sidst fjerner jeg skitselaget og så fremstår tegningen helt færdig. Igår blev jeg oppe til klokken halv to, fordi jeg slet ikke kunne slippen pennen da jeg først var kommet igang. For mig er det lidt ligesom at lege – jeg opdager hele tiden nye pensler, nye farver og nye metoder til at få mine plakater til at blive helt rigtige.

Hvor kommer inspirationen fra?
Inspirationen. Det er jo faktisk noget af det aller vigtigste Jeg bruger Pinterest og Instagram rigtig meget når jeg skal finde inspiration til mine plakater. Jeg er vild med kunstnere som Henry Matisse, Pierre Boncompain og en masse fantastisk dygtige moderne kunstnere, blandt andet; @IsabelleFeliu og @RosieHarbottle. Så jeg gør, som mange andre der prøver at skabe nyt – jeg lader mig inspirere af det der allerede ér. Selvfølgelig uden at kopiere, men jeg kigger meget på tegninger og malerier som jeg selv godt kan lide og prøver at finde min egen stil ud fra det. Og så tager mange af mine plakater og tegninger udgangspunkt i billeder jeg selv har taget. Eller ting og steder jeg ser i virkeligheden, alt fra mine smykker på en bakke på badeværelset, til en lille italiensk kystby jeg besøgte sidste sommer.  Og når jeg laver bestillingsarbejde eller personlige plakater, tager jeg udgangspunkt i de mennesker jeg skal tegne, deres stue, hus eller den by de bor i. For det meste er mine plakater derfor et sammensurium af billeder fra pinterest, instagram, virkeligheden og fri fantasi – alt sammen tilsat pastelfarver og grønne planter. 

JAGTEN PÅ DET PERFEKTE HÅR


Reklame for New Nordic

Guderne skal vide, at jeg i rigtig mange år har jagtet det perfekte hår. Og hvad “det perfekte hår” lige nøjagtigt er, har også ændret sig for mig i årenes løb. Lad os lige gå igennem de faser mig og mit hår har haft – jeg kan kun forestille mig, at der er nogen af jer som læser med, som har været igennem samme mølle.

PLATINBLOND/PIS-GUL OG I PENDULFART IMELLEM BADEVÆRELSET OG MATAS-FASEN
Som 14 årig var det (selvklart) det hvide/platinblonde look som var drømmEN! Gud fader bevares, hvor jeg dog knoklede med afblegningsprodukter af al slags, den fik ellers ikke for lidt. Jeg kan huske hvordan jeg en dag cyklede i pendulfart imellem mine forældres hus og den lokale Matas, efter flere forsyninger af afblegning. Og for hver gang jeg trådte ind i butikken var mit hår mere og mere pis-gult. Ekspedienterne må virkelig have haft lyst til at sige “Stop så, ikke mere nu”. Jeg gik også til frisøren flere gange og forsøgte med al min magt (og mine opvasker-løn) at få dem til at farve mit hår platinblond, men dengang var fænomenet ikke så udbredt i Danmark som det er nu. Og frisørene ville simpelthen ikke give den fuld skrald med afblegningen. Men mit hår skulle være hvidt, for enhver pris. Og det blev det da også til sidst, men det har kostet mig mange tusind kroner og mange år med tørt og gennemslidt hår. For mit hår blev så sindsygt skadet af 3 år med afblegning hver anden måned og en tur med glattejernet HVER morgen. Jeg har flere gange klippet mit hår skulderlangt (som er meget kort for mig) for at komme af med de tørre tjavser der var tilbage fra teenageårenes afblegnings-fest.

MÅ-HAVE-LANGT-HÅR-NU = EXTENSIONS-FASEN
Der nu ikke noget i vejen med extensions, det ser flot ud og er en meget hurtig løsning, hvor man bare ikke kan leve uden langt hår. Eller hvis man har meget tyndt hår og har brug for fylde. Jeg har brugt rigtig mange forskellige slags extensions i mine sene teenageår. Det startede med hvide, helt billige clip-on extensions af kunstigt hår, købt i butikken “1000 Ting” her i Odense. De lignede en dårlig halloweenparyk, hvis jeg skal være ærlig. Så opgraderede jeg til lækre extensions fra Rapunzel Of Sweden, hvor jeg også startede med clip-on, og senere avancerede til at få de permanente totter af hår limet fast. Shit et show man. Når jeg tænker tilbage på det, fatter jeg ikke at jeg orkede gå igennem de mange timers påsætningsprocess – og slet ikke aftagningsprocessen. Der var lange totter groet ud, bagved de påsatte extensions – og mit eget hår som var groet ud bagved var decideret dreadloxcks. Jeg har stået i timevis, fuldkommen blodsprængt i ansigtet af vrede og eller frustration og eller smerte, imens jeg febrilsk har forssøgt at vikle de sørgelige rester af mit hår fri. Nu har jeg set en del “Alene I Vildmarken” imens jeg har ligget syg med influenza. Og dengang jeg skulle hive mine extensions ud var mit stressniveau ca. så højt som når deltagerne i Alene I Vildmarken, skal vikle deres fiskenet ud efter en nat med stormvejr. Hvad, man dog ikke udsætter sig selv for i skønhedens navn.


New Nordics – Hair Volume Gummies med naturlig æblesmag. Vingummierne tilfører næringsstoffer til hovedbunden og hårsækken (hårstråets “rod”), hvor håret dannes. Og indeholder biotin og zink som hjælper med at vedligeholde både lækker og sundt hår og hud. Jeg skal teste dem de næste 3 måneder – og du kan også vinde 3 måneders forbrug via min instagram!

PÅ VEJ PÅ RETTE KØL – MED LIDT EKSTRA HJÆLP-FASEN
Mit nuværende stadie. Jeg har ikke afbleget mit hår i mange år, men har fået det farvet lidt mørkere 2 gange de sidste 4 år. Efter sommer og sol, bliver mit hår utroligt hvidt/gult og det kan jeg ikke så godt lide, så jeg plejer gerne at klippe et ordentligt stykke af det hver sensommer og give det godt med fugtende produkter og måske få det farvet lidt mørkere. Jeg føntørre stort set aldrig mit hår og glatter det endnu sjældnere. Og så klipper jeg mine spidser jævnligt, fordi det faktisk hjælper til at få et sundere og længere hår på sigt. Og netop her fra februarmåned og 3 måneder frem, skal jeg teste et nyt produkt der forhåbentligt kan gøre mit hår super stærkt og sundt og klar til sommeren. Jeg skal nemlig spise lækre æblevingummier, Hair Volume Gummies fra New Nordic hver dag og se om det kan forbedre mit hår – og faktisk også min hud og negle. Psssst! – Én af jer + en veninde/mor/søster/kæreste kan også vinde 3 måneders forbrug af Hair Volume Gummies ved at deltage i konkurrencen som forgår på min instagram HER. Jeg er mega spændt på at teste de her Hair Volume Gummies, som indeholder lækre naturlige ingredienser blandt andet æble-ekstrakt som er naturlig rig på plantestoffet procyanidin B2 og padderokke, som er en af de mest silicaholdige planter, der findes. Og silca har vi nok efterhånden alle hørt om, som er super godt til at styrke og gro netop negle og hår. Vingummierne smager super lækkert og sødt, og glider lige ned. Den anbefalede dosis er 2 om dagen og jeg skal faktisk styre mig lidt, for ikke bare at gumle en ordentlig håndfuld. Mads har også allerede haft nallerne i dåsen og han synes også de smager vildt godt, så jeg må vist hellere gemme dem lidt væk i badeværelsesskabene.

SE OS! VORES FORHOLD ER FEJLFRIT – KÆRLIGHED SOM VALUTA

Jeg har bemærket hvordan selv mine tætteste venner og veninder, og også min familie, bliver påvirket af hvilket “liv” jeg viser frem på instagram. Og det gør de med rette, for jeg har altid lagt stor vægt på at være ærlig og ægte (hvad end det så betyder disse dage). Så derfor er det selvfølgelig ikke falsk, når jeg deler et billede hvor min kæreste og jeg omfavner hinanden, eller hvor jeg prøver kræfter med at surfe, eller spiser middag med mine venner. Det er alt samme små øjeblikke fra mit liv. Men det er særligt udvalgte øjeblikke, som jeg har valgt at vise frem. Det ved I selvfølgelig godt, og det ved mine venner og familie også godt. Men det der er tankevækkende for mig er, at selv disse mennesker som kender mig så godt i virkeligheden, nogle gange glemmer at jeg jo er mere end det jeg viser frem på min blog eller min instagram. Og hvis de kan glemme det, så må det være endnu sværere for jer, der kun kender mig via billeder og skrift, at huske på, at der er et langt større billede, som er mit liv, end dét I får indblik i.

Læs også: “Forskelle på mig og min kæreste”

Den udfordring har jeg i hvert fald selv, når jeg kigger på andre, fremmede mennesker på instagram, at jeg glemmer at jeg kun ser én side af sagen. Vi ved jo godt, at der sjældent kommer noget godt ud af at sammenligne sig med andre. Og i hvert fald slet ikke, når vi kun kender til en brøkdel af summen, som er deres liv. For så kan vi sidde der, og kende til alle sider af os selv, både for og bagsider, og kun kende deres forside – og den sammenligning er ulige… forkert, simpelthen. Vi har ikke set hvordan deres ansigter, ser helt grotesk lange og udstrakte ud, når de åbner snapchat og frontkameraet fanger dem nedefra. Vi har ikke været med, når de klokken 04:00 om natten, helt stive med dressing i mundvigen, skændes med deres kæreste på vej hjem fra fest, fordi han snakkede meget med en anden pige. Og vi har ikke været med, den uge i Cambodia, hvor de havde konstant dårlig mave, kombineret med meget primitive toiletforhold. Vi har kun vores egne bumser og sure tæer og oppustede maver at sammenligne med, ligesom alle andre har deres. Og det er så let at glemme, at alle mennesker, altid er meget mere end hvad man ser, eller hvad de siger og deler. Og det gælder for så vidt, både mennesker i virkeligheden og på de sociale medier.

På min instagram discoverside, er jeg faldet over et, for mig, nyt “fænomen”. Ét fænomen som rækker ud over kropsidealer, kost, sundhedsfiksering, eller rejseinspiration. Faktisk, nu når jeg tænker over det, så kombinerer dette fænomen alle disse tendenser og mere til. Det er kort sagt: #relationshopgoals. Jeg er klar over at det hashtag overhoved ikke er nyt, men for mig er hele den kultur der ligger bag det hashtag ny. Det er en kæmpe forretning, med millioner af profiler med millioner af følgere. Og bag profilerne er forskellige kæreste par, som lever forskellige liv som de deler. Fælles for mange af disse profiler er dét, at de er unge, smukke, solbrune og slanke mennesker. Som rejser meget, hvis ikke hele tiden. Og som skriver lange tekster om og fremviser mange billeder af, kærligheden imellem dem. Manifesteret i frierier på Marrokanske tage i solopgangen, eller aftner omkring bål på hvide Australske strande. Og jeg vil på ingen måde bringe de par som driver disse profiler til skamme eller sige at de gør noget forkert, det er slet ikke dét jeg er ude på. Men det som jeg har tænkt over, er hvordan dét påvirker mig og mine tanker om mit eget forhold, når jeg ser billeder af andre par og læser om deres kærlighed. Så er det ikke længere bare mine balders fylde eller min taljes centimetermål som jeg bliver utilfreds med, eller som jeg føler jeg bør ændre. Så rækker tvivlen eller utilfredsheden ligepludselig meget længere  – helt ind i mit forhold.

For det kræver en, for mig, ny slags robusthed at stå imod overfor de følelser,  som instagram- parrenes billeder og tekster giver mig. For jeg og måske også du som læser med, har efterhånden udviklet en lidt tykkere hud i forhold til de tynde kroppe, eller smukke mad anretninger og evige solrige liv, vi har set i mange år på instagram. Jeg har oplevet utilfredshed med min krop når jeg sammenlignede den med andre, og jeg har vundet over utilfredsheden. Jeg har følt mig utilstrækkelig, når jeg ikke råd til det smarteste tøj, men har fundet en løsning og en anden vej for mig. For det har jeg haft mange år til at processere og jeg har haft mange snakke med venner og veninder om lige netop disse emner. Men parforholds-misundelsen er ny. Og det er den jo givet vis fordi jeg stadig er i mit første parforhold nogensinde – så jeg skal nok få lært at håndtere misundelsen, men det kræver tid.

Læs også: “Jeg beslutter mig for at holde op med at spise, ca. 2 gange om ugen”

Men der er en tankegang der altid virker for mig, i situationer hvor jeg misunder andre – eller i hvert fald føler at det “jeg har” ikke kan måle sig med det de har. Jeg har lært den af skolelærer da jeg var barn, og sidenhen læst om den i Hella Joofs bog “Papmaché-reglen”. Den handler om at punktere misundelse og du kender den sikkert godt. Tankegangen er: at du skal bytte alt dét du har ud, med alt dét som den du er misundelig på har. Du skal bytte din mor ud med deres mor, dine lillefingre ud med deres, dine barndomsminder og din humor ud med deres. Du skal kort sagt, være villig til at miste alt dét der gør dig til dig, for at få den ene ting du misunder hos dem. Alt eller intet. Og når man bruger et par minutter på at følge den tankestreg, ja så finder man som oftest, at man egentligt er ret godt tilfreds med det man har. Dét er ikke det samme som at du ikke må ønske forandring eller at du aldrig må være utilfreds. Men det kan hjælpe dig til, at kigge indad i stedet for at spejle dig i andres liv.

Så hvis du nogensinde har følt dig misundelig på det forhold jeg har med min kæreste, eller følt dig utilstrækkelig når du ser at vi tager på romantiske ferier sammen, skal du minde dig selv om, at du kun ser dét jeg lader dig se. Da vi rejste til Lübeck i sommer, brugte jeg vores første 2 timer i byen på at tudbrøle og være helt angst over deadlines og tvivl på mig selv, som resulterede i et stort skænderi på åben gade. Da vi kørte på sommerferie til Sverige på Mads gamle motorcykel, frøs jeg af helvede til, fik ømme balder og vrissede de sidste 3 timer af turen. Og dengang vi fik et intercom system til vores hjelme, der gjorde at vi kunne tale sammen, brugte vi den første køretur på at skændes i stedet for at hyggesnakke. Mit forhold er ikke fejlfrit – det er menneskeligt. Jeg er ikke fejlfri jeg er menneskelig. Og det samme er du og alle de solbrune par på instagram.

Ps. da jeg skrev dette indlæg og skulle huske tilbage på diskussioner og skænderier som Mads og jeg har haft, fik jeg faktisk en god griner. For vi har virkelig diskuterer mange vanvittige ting og haft skænderier der stak i alle mulige retninger. Måske kunne det være sjovt at skrive et indlæg om, hvad vi skændes om.
Hvad synes du?