LUXSMOOTH – SLUT MED SKRABERE?

 photo luxsmoothjpgvhgjklm_zps4cf70d66.jpg photo luxsmoothjpgdvgbhkjnlmaelig_zps4871e7af.jpg
Jeg har efterhånden prøvet lidt af hvert hvad angår hår-fjernings-produkter: kvinde og mande skrabere, voks og hårfjernings-creme. Og i sidste uge begyndte jeg så (med en smule skepsis må jeg sige) at benytte en for mig helt ny metode, nemlig  luxsmoooth -disse små stykker fint fint “sandpapir” som sættes i en dertilhørende fikst greb med vibrerings-evne. Ja, I know – det lyder lidt spøjst – MEN DET VIRKER FAKTISK! Det man gør er at tænde for grebet med papiret i og køre den i små cirkler rundt på benene (eller hvor man nu måtte ønske at fjerne hår) og efter 1-2 minutter er hårene på det pågældende område fuldkommen forsvundet og benene er efterladt fuldkommen (hvis ikke mere) bløde og rene som ved almindelig barbering. Fordelen ved luxsmooth er at man igennem denne “ned-slibning” af hårene undgår indgroede hår, som er det der ofte kan forsage de her små træls røde knopper vi alle har prøvet at få engang imellem – no more – YES! Jeg bilder også mig selv ind at hårene der efterfølgenge gror ud på mine ben, faktisk er en hel del blødere og meget mindre stikkende end ved almindelig barbering. For mig var denne hår-fjernings-metode helt ny, men jeg snakkede med en ven der fortalte mig at kvinder i bl.a. iran hvor han kommer fra har brugt denne metode i mange år – så der må jo være noget om snakken. Dog skal man lige have med, at det er en væsentligt længere process at bruge luxsmooth til at fjerne hår med, end bare lige at køre en skraber 6 gange op og ned, til gengæld er resultatet bagefter meget bedre og holder også (i hvert fald for mit vedkommende) i flere dage, end normal barbering.
Et luxmooth sæt, som det jeg har kan bl.a. købes her og koster 149 kroner. I sættet er der som i kan se på billedet: En stor plade/greb med vibrations maskine. En lille plade (til skæg osv) samt 5 store stykker “slibe-papir” og 5 små stykker “slibe-papir”. – 1 stort stykke papir er nok til at fjerne hår på begge ben for mit vedkommende. Er der nogen af jer der har prøvet luxsmooth eller metoder lignende, eller ligger i inde med noget helt tredie som bare fungerer helt vildt godt for jer? Smid gerne en kommentar!

Sponsoreret af luxstyle.dk – men udelukkende udtryk for egne holdninger, oplevelser og erfaringer.

NOGET OM INSPIRATION

 photo inspo_zps6b452a8f.jpg

Som  stort set alle andre teenagere scroller jeg hverdag igennem hundredevis af websites -blogs -whatever  på nettet for at finde inspiration. Oftest ender jeg på pinterest, we heart it  eller min selvklare favorit-base for inspiration: tumblr.com. Her til aften sidder jeg med en kæmpe stor ny indkøbt tegneblok fra tiger og har en boblende fornemmelse indeni at kreative idéer som vil ud. Sådan er det ofte når jeg oplever nye anderledes ting i mit liv, begynder at se en ny fyr, starter på noget nyt i skolen eller lign. de mindste ting kan virkelig være drivkraften for at sætte mine tanker igang. Og i øjeblikket omgåes jeg med en person som virkelig har sat mine tanker igang, givet mit lyst til at skrive og male og udtrykke mig. Det er så fantastisk når mennesker kan kick-starte ens egne personlige evner, right?! Nå, men nok om det. Min egentligt pointe med dette indlæg var at sige, at jeg når jeg føler mig inspireret og kan mærke en kriblen i fingrene nogengange stadig ikke aner hvor jeg dog skal starte eller slutte på et maleri – når det kommer til at skrive er det lidt en anden sag, for hvis jeg har noget på hjertet eller der kører ting i mit hoved er det let for mig at få det nedskrevet, det bliver altså straks sværere hvis man skal forsøge at illustrere det. photo yako_zps414013e2.jpg Yago Hortal, Source – tumblr.com
Derfor søger jeg som alle andre (tror jeg da) inspiration – og her til aften faldt jeg over de smukkeste, smukkeste billeder på, lige netop tumblr.com – billederne er lavet, som jeg forstår det af en kunstner ved navn Yago Hortal. Synes de var helt fantastiske, selv arbejder jeg altid med akvarelfarver (vandfarve) fordi jeg elsker hvordan tingene kan flyde sammen og hvordan vandet og mængden af farve ligesom danner sine egne mønstre, skygger og træk på de tegninger/malerier jeg laver, bl.a. derfor synes jeg ovenstående billeder er helt fantastiske. De øvrige billeder i indlægget her kender jeg ikke kunstnerne bag, men alt er fundet på tumblr.com. Iøvrigt kan I finde min personlige tumblr her, nogen gange skriver jeg faktisk små digte og andet temmelig privat derinde, til jer der er nysgerrige efter den slags ;-)

 photo posto0_zpsa0a82d82.jpg

ÅRETS BRILLELOOK & BLOGGERCHALLENGE 2013

 photo louisss_zpsed114cb6.jpg
Årets brillelook 2013 og vinderen af Årets blogger-challenge blev fundet under modeugen, til et skønt event holdt på tolboden, arrangeret af selvfølgelig Louis Nielsen – og bl.a. vores allesammens BloggersDelight. Jeg havde været oppe klokken 06 og faret rundt hele dagen til modemesser i københavn og lavet interviews sammen med blandt andre Sandra Willer (mere om det snart) – så var en smule, for ikke at sige meget træt, da vi endelig ved 21:30’tiden landede til finalen. Der var lækre goodiebags og noget der eddermame’ må kaldes frontseats under showet (se midterste billede, ovenfor) – i hvert fald for mit vedkommende, følte faktisk at jeg sad midt på scenen. Nå, men som i kan læse i ovenstående collage blev det søde søde Marie, fra NEMESIS,BABE – som løb af med sejren i dette års bloggerchallenge – som jeg jo også deltog i, hvor jeg bl.a. spottede solbriller på Roskilde og var med backstage, til fotoshoot med de fire finalister i konkurrencen om Årets Brillelook. Ingen sure miner, though – Marie er simpelthen så sød og dygtig, da hun kom op til mikrofonen forklarede hun hvordan hun igennem hele challengen havde kørt et “type-tema” med hvilke typer de forskellige brillebærere var osv. og helt betuttet siger hun så “Og altså, jeg er jo ikke typen der vinder?!” – den bedste takketale jeg har hørt længe. Vinderen af Årets brillelook 2013 blev den flotte Ehsan, fra Fredericia, der med sin, selvtillid, drengede-charme (trods en alder af 30 år) og ikke mindst smil, vist smeltede hjertet på  alle dommerene – skal det her nævnes, at Ehsan var eneste mandlige deltager, og at Jim Lyngvild var en del af dommerpanelet? hæhæ. Så nu skal Marie og Ehsan, afsted til Tanzania hvor de skal hjælpe til som frivillige med Louis Nielsens velgørenhedsarbejde dernede – hvor danskere donerer deres brugte briller i deres  nærmeste Louis Nielsen-butik herhjemme og derefter står de så for at få de rigtige styrker osv. givet videre   til en garanteret meget taknemmelig og glad beboer i Tanzania. Ah, suk – nu når jeg tænker på turen til Tanzania, kan jeg godt mærke at jeg gu’ egentligt godt gad have vundet, tror  helt sikkert at et sådan besøg, vil blive en oplevelse for livet. Så tillykke til de to smukke vindere.

Sponsoreret af Louis Nielsen.