PROTEINHOLDIGE MORGEN-MADS-MUFFINS

Bliver jeg så voksen imorgen, eller hvad? – Og at gøre status

 photo 18aringr_zpsd895d978.jpg
Ok, man når mange milepæle, vendepunkter og kurven over ens liv går op og ned mange gange, men den dag man bliver 18 er og bliver for mig altså en af de mest betydningsfulde… Eller hvad? – er jeg måske specielt meget mere voksen imorgen end jeg er i skrivende stund?- Formegentligt ikke, men det er ikke helt det der tæller, det der tæller er at dagen man ALTID har gået og set frem til, som man så mange gange har omtalt med “når jeg engang bliver 18” i sammenhæng med et eller andet man skulle nå i sit liv – pludselig er oprundet og engang er blevet nu og jeg står faktisk præcis i de voksnes rækker, nu er jeg faktisk præcis lige så meget voksen som mine søskende, mine venner med kørekort, mine lærere og mine forældre. Eller hvad?
Måske er grunden til at jeg både er lidt angst og foruroliget over være officielt voksen, at der er så mange ting der dermed ikke gælder for mig længere, jeg mener – når folk spørger hvor gammel jeg er og normalt laver STORE øjne og siger “kun 17, jeg troede du var langt ældre!!” –  og jeg lapper al smigeriet om min høje intelligens trods min alder i mig – Alt det, det holder de jo op med nu, for nu er jeg jo bare  blevet 18, så er jeg jo bare voksen, så er jeg jo ikke lille længere, så skal jeg jo være præcis så moden eller intelligent som jeg nu engang er – Eller hvad? Måske skal jeg informere jer om at jeg siden min 14 års fødselsdag har været bange for at blive ældre – det er måske lige tidligt at begynde på den der midtlivs-krise, right?
Skulle jeg lave en hurtig psykoanalyse af hvem som helst der var angst for at blive ældre ville det nok være at det er fordi man ikke er nået dertil hvor man burde, eller i hvert fald føler man burde være – i mit tilfælde er det vel egentligt ganske normalt at jeg ikke er nået dertil hvor jeg burde være, da jeg jo altså kun er 17 (i hvert fald et par timer endnu). Derfor tænker jeg at jeg måske ville hjælpe mig selv lidt af med frygten for at blive voksen ved helt subjektivt, selvisk og selvsmagende at gøre status over mine bedrifter i livet so far – jeg skal nok spare jer for de aller første bedrifter som potte-gang, sove med lyset slukket m.m I grove træk er her hvad jeg med mit grødhovede kan komme på af bedrifter – I mit liv indtil nu har jeg:

Elsket et andet menneske højere end jeg elsker mig selv.
Mødt mindst 10 celebre mennesker, og været ragende ligeglad, egentligt.
Lavet tv, både lokal og regionalt.
Været i aviser, både lokal og regionalt
Drevet (og gør stadig) en af danmarks største teenage-blogs.
Skrevet autografer (læs: skriblet et par kruseduller på en bon eller to)
Lært at der ikker noget der hedder “jeg bedte” – kun “jeg bad”
Fundet delvis ud af hvad jeg vil med mit liv
Besluttet ikke at vedkende mig nogen tro
Badet nøgen
Drukket af en vandpyt, efter at have fået peberspray af random mand i Krakow.
Arbejdet nok til at kunne forsørge mig selv
Læst i hvert fald 20-30 bøger – inklusiv Find Holger osv. (HAHA)
Været ved at få tæsk
Vundet årets læserpris ved modeblogprisen 2012
Købt mit eget sengetøj og samlet mit eget bord
Opfostret to fugleunger og et lam
Sunget (pebet) solo i op til flere musicals (ikke noget jeg ønsker at nogen skal genleve)
Oplevet  lidt verden på egen hånd (uden familie)
Holdt foredrag for over 700 mennesker
Fået venner og veninder for livet
Erkend at en str. 37 altså ÉR for lille efterhånden
Lært at drikke rødvin
Lært at drikke hvidvin
Lært at drikke… det meste
Lavet en effing julekalender (hvem kan lige sige at de har gjort det?!)
Været i karba med Sandra Willer (igen: hvem kan lige sige at de har gjort det?!)

   

19 kommentarer

  • Laura

    Jeg har det præcis ligesom dig! Nogle dage ønsker jeg bare at være 5 igen, og ikke have større bekymringer end om jeg kan løbe hurtigere end Mathilde! ;)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anna

    Er selv 14, men har det dog på helt samme måde. Da jeg var mindre så jeg frem til at blive de der 13-14-15 år, fordi så var man jo teenager. Men kan egentligt ikke mærke den store forskel. Nogle gange har jeg bare lyst til at sætte livet på pause, fordi det går jo så fandens stærkt!
    Meget inspirerende indlæg forresten. :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] hurra herfra! Jeg er måske lidt af en copycat lige nu, men Johanne gav mig en fantastisk idé med sit indlæg tidligere, hvor hun fortæller lidt om, hvad hun har opnået i sit liv so far. Jeg kan desværre ikke diske […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg er 14 og har det også svært ved at blive ældre . Følelsen af at man ikke kan genopleve de fantastiske minder ,selvom man ved der kommer flere …

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Åhhh, glæd dig!
    At blive atten er slet ikke så uhyggeligt, som det lyder! Man føler sig ikke mere voksen af den grund – bare sejere! Jeg er tyve år i skrivende stund, og mit bedste år var klart da jeg var 18. Alt var bare sjovere! Især at gå i byen, for så skulle man ikke snyde sig ind…
    Min attenårs fødselsdag var såmænd også fantastisk, men mere året der fulgte efter var skønt!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karoline

    “Lært at der ikker noget der hedder “jeg bedte” – kun “jeg bad” TAK!!!!! troede jeg var den eneste i denne verden- hahahahaha virkelig underligt….men tak! og tillykke med fødselsdagen Johanne, du fortjener alverdens læserpriser :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie

    Mega fedt indlæg! Virkelig inspirerende. Jeg ville ønske jeg kunne skrive som dig, du finder bare de helt rigtige ord!
    Tillykke med imorgen :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sophie

    Vi skulle drikke champagne kl 12 den nat jeg fyldte 18. Jeg græd hele natten af frygt for hvad de 18 bragte. Hahaha

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Josefine

    Feeeedt alt det du har nået!
    Tænkte på hvor den blå kjole er fra? (Højre, nederste billede) den er sååå lækker.. Og tillykke!!!!! Håber du får en fantastisk dag.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Du er da bare for skøn! – Bliv ved med det du laver, det inspirerer mange af os (-:

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • At blive 18 ER altså bare noget helt specielt! Den dag jeg fyldte 18 var jeg bare ét stort smil hele dagen. Da mine forældre og kæreste vækkede mig med sang, fløj det bare ud af mig “jeg har fødselsdaaag” og da jeg mødte min klasse samme morgen sang jeg nærmest “Jeg er atten åååår!”. Ha, hvor voksent var det måske lige ;)
    Og selvfølgelig, Stort tillykke! Det bliver en fantastisk dag for dig i morgen!

    http://www.stylewhim.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amalie

    Jeg fyldte 18 for få uger siden, og jeg var mindst lige så angst, som i på grådens rand, dagen før. Mit problem er at jeg altid har opfattet mig selv som “barn”, med et utroligt behov for at finde tryghed – og det var som om at det ikke var tilladt når jeg fyldte 18. Jeg har i skrivende stund klaret 19 dage som “voksen”, og det er såmænd fint nok ;)
    Men super skønt at vide at jeg ikke var/er den eneste med angst for at blive “voksen”

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna

    Lækkert indlæg Johanne – er så vild med at du altid har dit eget synspunkt (og et snært af humor ;-) ) i dine tekster.
    Tillykke med fødselsdagen!
    Knus en læser

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • kira

    hahaha hvor er du fantastisk Johanne :)
    elsker din stil og ikke mindst din blog :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amalie

    Hahaha du er simpelthen for skøn Johanne!! “Været ved at få tæsk” – Af en eller anden grund kommer det faktisk ikke bare på mig haha! Det er utroligt så meget, du allerede har opnået. Du er et vildt godt forbillede! Keep going. :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • johannekohlmetz

      Haha, ork ja – det var såmænd ikke fordi jeg var provokerende. Men en meget ung blogger i en meget lille by var ikke en god cocktail tilbage i 2009 :o)
      Tusinde tak!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Været i karbad GENTAGENDE gange :* Du får en roman om kærlighed og tillykke imorgen. Kys

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • johannekohlmetz

      Fedt nok at jeg er så fynsk at jeg har glemt et D i karbad – karba mæ Sandra willer! :o) Looking forward my darling <3

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

PROTEINHOLDIGE MORGEN-MADS-MUFFINS