MEN SÅ SIGER NOGEN NOGET OM MONOGAMI

En lille humoristisk ting som jeg skrev en dag, hvor jeg lige havde det sådan.

>>Når ja, så sidder man der, i et halvdårligt humør. Fordi nogen så pludseligt lige havde en kæreste. Og alt det skønne som kunne blive lige nu, må blive en anden god gang. Det pokkers monogami, man forstår det jo ikke når man ikke selv er i det. Ja eller, det er vel i og for sig også løgn. Man forstår sig nok i virkeligheden aldrig på monogami. Man er en alt for eksplicit person. Men så mødes man med nogen, ting er skønne, der grines og kigges med glitrende øjne som er ved at trille lige ud af hovedet på en. Og så finder man hinanden på nettet, for det skal man, i hvert fald hvis man vil noget mere og man bliver venner og solen skinner over Danmark. Og så siger nogen det som man vist nok skal sige, men som ingen vil høre, dels fordi man er lidt ligeglad og dels fordi det bare ødelægger det hele. Nogen skal altså lige sige, at nogen har en kæreste. Og så går solen ned og man sidder her og ved ikke hvad man skal finde på at gøre af eller med sig selv. Moral har man jo, man vil jo ikke være den slags pige som opfordrer til noget. Men hvad nu, hvis nogen er den slags dreng som ikke har noget problem med det? No matter, det har nogens respektive kæreste vel nok. Så står der at hun bor i Århus, og selv er man jo placeret på fyn. Langdistance forhold er jo også svære, mon ikke nogen snart går fra hinanden alligevel? Mon ikke man i og for sig bare er en lille dråbe i et bæger som ville flyve over lige gyldigt hvad. Mon der sker noget hvis man tager sin moral,  og skyller den ned med lidt kold kaffe og synker rigtig godt og så skriver lidt mere til nogen?
Man må nok hellere lade være. Det bliver en anden god gang.<<

   

6 kommentarer

  • som andre også skriver – smukt skrevet

    ja, monogami og moral … – men omvendt leves livet også kun en gang

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Linnea

    Flot skrevet. Sidder og tænker over det bagefter… man fornemmer virkelig stemningen. Virkelig smukt og godt.

    Det er jo også et dilemma, som man vel ikke rigtig kan finde det helt rigtige svar på? Jovist er det forkert, men hvornår er det og i hvilke sammenhæng.. og åh, så forbandet. Og man kunne jo aldrig finde på det, selv tanken giver en dårlig samvittighed – men hvis man virkelig er forelsket, hvad så?

    Følelser er så svært.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Så smukt skrevet

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Melanie C

    Sidder i selv samme dilemma lige nu. Hvorfor kan der ikke være nok til alle? Hvorfor skal alt være så svært. Og hvorfor skal de drenge være så fandens søde og fristende??

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • anonym

    Helt vild med det med kaffen! ;-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emma

    Det er virkelig flot skrevet!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

VIDEO; ANNA OG JOHANNE I KROATIEN DEL "