DEN BEDSTE GAVE: STØRRE LÆBER

læberOLYMPUS DIGITAL CAMERA

Det her skal ikke være sådan et chok-factor indlæg eller en big deal. Men bloggen er trods alt min platform hvor jeg opdaterer jer på stort set alt der sker i mit liv, så selvfølgelig skal I også med indover denne sag. Jeg har nemlig fået fyldt lidt Filorga (et produkt der minder om restylane, men som ligger mere naturligt inde i læberne og giver mindre hævelse) i mine læber. Jeg fik det gjort hos Klinik Nielsen i Odense, og det var den sødeste kvinde Pernille som havde æren af at stikke lidt i mig. Jeg følte mig tryg og godt tilpas før, under og særligt her efter behandlingen. Jeg har aldrig været gladere for mit spejlbillede – ikke at jeg var ked af det før, men fyldigere, mere markerede læber er noget jeg altid har ønsket mig og nu har jeg endelig fået det – JUHUU. Det er så vigtigt for mig at få gjort det klart, at jeg ønskede et resultat som så meget naturligt ud og at jeg fik forstørret mine læber ene og alene fordi det er et ønske jeg altid har gået med. Jeg siger ikke mine læber fra grimme før, jeg siger ikke at andre piger og kvinder med naturlige små eller store læber bør ændre dem. Jeg vil blot vise jer min forandring. Jeg fik fyldt 1 ml i mine læber, fik markeret kanterne og givet lidt mere fylde, sådan en behandling koster 3000 kroner. Varigheden varierer fra person til person og det hænger blandt andet sammen med livsstil, men et sted imellem 3-6 måneder er normen. Hvilket er en rimelig lang holdbarhed for noget der tager cirka 20 minutter at få lavet. Og gjorde det så ondt? Ja, en lille smule. Men det var simpelthen slet ikke særligt slemt og endda så hurtigt overstået at jeg, da Pernille sagde “nu må du se dig i spejlet” spurgte “hvad – er vi allerede færdige?!”. Klinik Nielsen ligger lige midt i Odense og jeg har kun rosende ord. I finder klinikkens hjemmeside HER.
Og nej, det er jeg ikke blevet betalt for at sige. Men jeg er sikker på at der måske sidder et par læsere derude som kunne være interesserede i at læse lidt mere om hvordan og hvorledes det kan gøres hvis man ønsker en behandling som mig. Til slut vil jeg bare lige sige, at jeg er en glad lille fødselar som nu vil iføre mig rød læbestift for første gang nogensinde – og føle mig top lækker samtidig. Og det er derfor jeg har fået lavet mine læber, fordi det gør mig glad.

5 MODE-SYNDER JEG GODT GAD ÆNDRE

Farvede og hudfarvede strømpebukser.

Først og fremmest er jeg altid i tvivl om hvad jeg skal kalde disse hyppigt brugte benklæder, for strømpebukser er jo den der tykke bomulds-agtige version som mest er det små piger render rundt i. Personligt går jeg altid med tights, men det bliver ofte forvekslet med legging… Så måske nylon-strømper? Hmm.
Anyways, the real problem here: det er så godt som en dødssynd at gå i stribede, farvede eller hudfarvede tights i mit hoved. Hvilket ærligttalt er lidt ærgerligt, måske det kunne se godt ud af og til? Og især hvad angår de hudfarvede tights er jeg altså lidt ærgerlig, for jeg er typen der ret sjældent går i sort og mørkt-tøj og derfor betyder det at næsten HELE min sommer og forårs garderobe på stå på standby hele vinteren, fordi jeg ikke kan parre en sød hvid og blå boheme kjole med sorte tights og hudfarvede tights er en mode-synd.

Håndledsvarmere

Anna tog igår en beslutning om at hun ikke gad fryse sine hænder hele vinteren igennem og fik derfor fat i et par håndledsvarmere. Men som vi var enige om går man rimelig hurtigt fra teenage-pige til hjemløs alkoholiker når man ifører sig et par strikkede håndledsvarmere. Og det er sgu da en skam. For de er pisse rare at have på.

Sokker uden på bukserne

I 2008 var det jo socialt acceptabelt, ja faktisk var det nærmest påkrævet hvis man bevægede sig ind i Faaborg-hallen hvor jeg gik til håndbold i selv samme år. Og det er ikke kønt, det vil jeg medgive. Men det er simptlehen så rart. Det føles som om at mine ankler bliver puttet. Giver det mening?

En lille cardigan

Og nu må I mine kære læsere endeligt ikke blive stødte. For jeg er klar over at lige præcis denne “mode-synd” ikke ses som en synd af alle. Men i min omgangskreds og efter min opfattelse af hvad jeg kan tillade mig at gå i, er en lille sort, lyserød eller blå cardigan et mega don’t. Og det er ærgerligt. Især i vintermånederne, hvor det er lige netop sådan en cardigan man kunne have lyst til at have på over en top eller kjole.

Dunjakker

Vi snakker Northface, Canada Goose  og den slags. Igen tager jeg samme forbehold som med den lille cardigan og ved godt at dette ikke er en mode-synd i alles øjne. Men for mig er det. Men shit hvor var den northface jeg havde i mine tidlige teenageår bare dejlig varm. Når man får en dunjakke på, føles det som om hele ens overkrop får en krammer og det er altså rimeligt rart når den danske vinter for alvor vinder frem. Men en northface jakke står bare ikke så godt til knæhæje boheme støvler og blonder…

Hvad synes I om disse mode-syndere som jeg faktisk godt gad ændre på? Er i enige, eller er det bedst at disse ting forbliver usete i modebilledet? Det hele skal selvfølgelig tages med et gran salt, for jeg sidder da i skrivende stund med uldsokker uden på mine natbukser og kan iøvrigt sagtens finde på at tage min mors dunjakke på hvis jeg bare lige skal et smut i netto. Men I skal nok ikke forvente at se outfitbilleder med nogle af delene her på bloggen.