VINDER AF 1000 KRONER TIL QNTS

6 TING DU BØR GØRE I BARCELONA

Processed with VSCOcam with f2 presetProcessed with VSCOcam with f2 presetProcessed with VSCOcam with f2 presetProcessed with VSCOcam with c1 presetProcessed with VSCOcam with f2 preset

Sidste tur i denne omgangs samarbejde med SAS ungdom gik til Barcelona. Mit livs 2. flyvetur gik til selvsamme by for nogle år siden på studietur og jeg var vildt begejstret for byen og menneskerne dér, så selvfølgelig skulle Anna og jeg også aflægge byen et besøg sammen. Ikke nok med at det er en spændende by med masser af moderne underholdning og en masse historie, så er den også beliggende under lidt varmere himmelstrøg end gode gamle Danmark. Og det betød en fantastisk forlænget weekend med 20 grader og solskin alle dage til os. Derfor var vi tidligt oppe hver dag for at suge så meget lys, varme og kultur til os som muligt. Men hvad skal man så se når man “kun” har en weekend i en storby fuld af muligheder? Her får I en liste over 6 ting jeg synes man bør gøre i Barcelona.

Besøg stranden.
Lej et par rulleskøjter/segway/løbehjul eller gå på dine egne to ben, langs Barcelonas 4 kilometer lange strand, der er masser af små beach-clubs, barer og caféer langs stranden, og der er et lækkert bredt fortorv og cykelsti, der gør det til en idéel strækning for alle de ovenstående ‘fartøjer’.

Spis tapas på en lille café.
På Ramblaen, som er en lang og bred gade med en masse gøglere, caféer og turist-boder er der god mulighed for at smage forskellig spansk tapas. Men vil man have noget virkelig lækkert, er det nok tiden værd at udforske nogle af de lidt mindre gader indtil man finder det rette sted. Ofte er det svært at vælge hvilke forskellige små tapas-retter man vil have, og derfor kan man snildt bede tjeneren eller kokken om at blande lidt forskelliget for eksempelvis 10 euro.

Se Park Güell om morgenen.
Park Güell er en stor park på en bakketop me udsigt over hele Barcelona. Parken er designet af den spanske kunstner Gaudi, som blandt andet er kendt for sin organiske former og farverige mosaikker – hans værker, så som huse og lygtepæle er spredt rundt omkring over hele Barcelona og man kan ikke undgå at se dem. Parken åbner klokken 08 – og jeg kunne forestille mig at det ville være vidunderligt fredeligt at aflægge den et besøg tidligt på dagen og se den fyldes op af mennesker og liv, og måske nyde en frokost på en af de mange hyggelige bænke eller spots rundt omkring i Parken. Be aware – der er altså ret mange turister…

Selvfølgelig – aflæg La Sagrada Familia et besøg.
Om ikke andet, så for at nyde de to nærliggende parker, hvoraf den ene også er designet af Gaudi og blandt andet indeholder en petanque-bane, hvor ældre mænd i bedste spanske stil, hujer og ryger cigaretter. Det er et charmerende og faktisk ikke så turist-fyldt spot.

Shop i Mango & Zara
Jeg har aldrig besøgt nogen anden by i verden hvor der lå så mange Mange og Zara butikker (disse to kæder er iøvrigt ejet at samme firma, go figure) – men det gjorde selvfølgelig ikke mig noget, min pung derimod havde det nok lidt anderledes. Ud over Mango og Zara og andre lignende butikker er der også massevis af rigtigt dyre butikker som, Prada, Stella Mccartney, Cartier osv. De to storste shopping-gader i byen hedder Passeig De Gráciá (hovedgaden) og Avinguda Diagonal.

Spis churros  og drik Sangria mindst én gang dagligt
Funfact: måske kender du som dansker kun denne spises internationale navn, altså churros – men på danske kaldes denne udsøgte sprøde spise faktisk også for spanskrør. Det har ikke noget me lærer der slår elever at gøre, men ordet spanskrør kommer oprindeligt fordi disse rør ville være lavet af spanske palmer – og så har nogen nok tænkt, at churros lignede palmerør – og så var de spanske oveni: tadaaa ordspil! Man kan få churros på stort set alle caféer og i alle bagerier – men husk at bede om chokolade-dip til! Og hvad sangria angår har jeg ikke noget funfact, men selv kalder jeg denne drik for sommer-glög. Og jeg hader glög, men sangria er ligesom lidt mere frisk og sommerlig og bliver oftest serveret i noget større kander eller større glas en glög – og så er det jo bare et spørgsmål om at drikke indtil det begynder at smage godt ;)

Det er som sagt SAS ungdom der igennem dette samarbejde har sendt Anna og jeg afsted til det spanske. Lige nu koster en flybillet til Barcelona med SAS ungdom omkring 1000 kroner. For at købe kunne købe SAS ungdoms billetter kræver det at man er under 26 år og  tilmeldt EuroBonus (kan gøres HER – og det er gratis) derved optjener man point hver gang man rejser med SAS eller Star Alliance, som man så kan bruge på sin næste rejse – smart! Som EuroBonus medlem kan man også spare point op, når man shopper hos f.eks Magasin og Zalando m.f. eller hvis man overnatter på tilknyttede hoteller, eksempelvis Scandic. Og det ekstra fede er at man  med SAS ungdom stadig har præcis sammen vilkår og fordele som almindelige kunder – man får bare det hele lidt billigere.

Dette indlæg, samt rejse er sponsoreret af SAS

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

VINDER AF 1000 KRONER TIL QNTS