HISTORIEN OM AT HOLDE NYTÅR ALENE,MED CHOKOLADESOVS OG FEBER I SENGEN

10343506_1274747842540701_2718377674628459270_n 2
Det var simpelthen således min nytårs aften 15/16 blev afholdt. Feberen begyndte så småt at trænge sig på allerede dagen efter jul og jeg måtte give fuldkommen op på alle de planer jeg havde om nytårs-videoer og indlæg med spændende forberedelser til årsskifte, smarte nytårs-fortsæt-lister og kloge tanker om året der var gået. Det eneste jeg kunne tænke på var hvilket af mine næsebor jeg bedst kunne trække vejret igennem og om der mon ikke snart var mad. Derfor har bloggen altså ligget fuldkommen øde hen, og besøgttallet er faldet gevaldigt – and I don’t blame you. Her den 2. januar er det måske ved efterhånden at være lidt uaktuelt at se videoen om hvordan man bedst fordriver tide juleaftens-dag. Jeg er så småt ved at være rask igen og glæder mig uendeligt meget til at vende tilbage til tasterne og tage flotte billeder og lave aldeles lækkert og forhåbentligt inspirerende indhold til jer hele det næste år, men vi starter altså ud lidt sløvt. Det var iøvrigt en noget mærkværdig oplevelse. Det her med at ligge alene i sin seng på årets sidste dag. Jeg havde ellers gjort alt hvad der stod i min magt for at blive rask, dagen inden nytår blev jeg nemlig vækket af mine to veninder Anne og Emma, der var kørt hele vejen fra Odense og kom på uanmeldt besøg/intervention for at vække mig fra de feberramtes verden (og ikke mindst lige tage et kig i min spraglede garderobe.) Så jeg blev fyldt med panodil, kaffe og pakket ind i en strik og stablet ind i en bil mod Odense. Her havde vi fået fat i nogle særligt effektive piller som skulle sætte kroppen igang og drive sygdom på flugt i løbet af en nats tid, så med næsespray, mystiske piller og gyserfilm puttede Anna om mig hele dagen og vi håbede at jeg ville vågne frisk som en havørn dagen efter. Det gjorde jeg ikke. Overhoved ikke, faktisk. Godt nok havde pillerne sat gang i min krop, men det betød også at jeg stort set ikke havde lukket et øje hele natten og at Annas seng er lige lovligt lille til to, og jeg derfor havde ligget i en sprække mellem mur og seng hjalp heller ikke på det. Så i løbet af formiddagen gav jeg fortabt og blev hentet og kørt tilbage til min seng i Faaborg, men inden da stillede Anna og jeg os op i hendes seng, talte ned fra ti og hoppede, lidt før tid men trods alt, ind i det nye år sammen for vist nok 8. år i træk. Men der lå jeg så, med feber men ikke nok til bare at kunne sove, hele dagen og aftenen og prøvede desperat at glemme hvilken dag det var. Det værste man kan gøre i sådan en situation er at tjekke de sociale medier hvert femte minut, så det var præcis hvad jeg gjorde. Min mor gjorde hvad hun kunne for at gøre det hele lidt mere festligt og åbnede endda en champagne, men det sure sprøjt er jo seriøst kun sjovt at drikke, når man har intentioner om at blive fuld af det. Ved en 23:30 tiden hentede jeg en skål is med chokoladesovs (eller is og is. Det var mest bare chokoladesovs) som jeg spiste under dynen mens jeg så de sidste afsnit af Homeland. Og før jeg opdagede det begyndte raketterne at brage udenfor og klokken var blevet 00:03. Så tog jeg dynen om mig og åbnede tagvinduet på vores badeværelse og hang derud af og kiggede på alle de fantastiske farver der fløj rundt i luften inden over Faaborg by. Og blev faktisk lidt glad, kun lidt. Selvom det var noget mærkværdigt sådan at stå helt alene og tænke på hvordan festen går løs og alle krammer og hopper og kysser. Men på en måde var det også meget fint at tænke på al den glæde der lige i det øjeblik var overalt i lille Danmark. I skrivende stund er jeg næsten rask, men kun så meget at jeg har kunne rykke mig fra min seng og ned til sofaen i stuen. Her har jeg siddet siden klokken 13 og set Mod Fjerne Kyster maraton. Og det er gået op for mig at jeg enten er nødt til at gifte mig med en af Mikkel Beha’s sønner, eller ham, eller måske bare snart vende snuden mod varme himmelstrøg selv. Hermed altså status quo herfra, jeg håber at I havde et vidunderligt nytår hvor end I var og hvad end I lavede, jeg tjekker nok ind igen inden længe, men arbejder førstlige lidt videre i det der med at få immunforsvaret op at køre igen.

   

4 kommentarer

  • Marie

    Sikke et dejligt indlæg, Johanne! Håber, at du snart er helt på toppen igen <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nafisa

    Elsker når du skriver!!! Det er måske ikke det nemmeste, men du er så god til det, og man bliver så fanget. Jeg ville i hvert fald ikke blive ked, hvis der var lidt mere skrift på bloggen :D

    Godt nytår og god bedring btw <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Michelle Rønn Dyrmose Kristensen

    Hvor jeg glad for du har det bedre! Har været inde og tjekke hver dag ;(
    Godt Nytår <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Super fedt du er kommet tilbage igen, og god bedring til at komme helt på toppen igen håber resten af dagen bliver super hyggelig

    http://lifestylexblogger.blogspot.dk/

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *