HØJE STØVLER I SNEVEJR - ÅRETS ANDET OUTFIT

I 2016 VIL JEG GERNE:

c1000x1024

Først og fremmest lave en lille disclaimer: watch out we’ve got a special snowflake post coming your way.  Det bliver lige lidt til den gode side i forhold til selvudvikling. Men altså, hvad fanden kan jeg gøre, det er de her ting jeg går og tænker på og de her ønsker jeg har for mig selv som menneske.

Læse flere bøger. Særligt er jeg nødt til at læse noget om eller af Charles Darwin.Dom selvudråbt ateist og derfor selvfølgelig hyppig bruger af evolutionsteorien som argument  og kæmpe fan af alt videnskabeligt, skønt jeg ikke selv forstår mig så meget på det – er jeg simpelthen nødt til at have læst noget lidt mere dybdegående omkring denne mand. Og så skal jeg i en helt anden boldgade, vist også have læst noget af Virginia Wolf. Er der andre gode forslag til bøger en 20 årig bør læse?

Forsøge at lære et nyt sprog. Måske spansk. Eller fransk. Men nok mest spansk. Eller begge dele hvis jeg virkelig tager mig sammen.

Forbedre min håndskrift. Ja, nu sagde jeg det jo sådan lidt i sjov i mit sidste julekalender afsnit i December, men jeg har faktisk et ret reelt ønske om at få en bare nogenlunde køn håndskrift. Jeg er altid grøn af misundelse når min mor og mine veninder lige skriver en indkøbsseddel, som ligner noget lige direkte fra pinterest.com – og hver gang jeg selv forsøger, ja så ligner det en 11 årig drengs håndskrift.

Lære at spille guitar, eller ukulele. Egentligt ville jeg helst begynde at spille lidt mere klaver, da jeg jo allerede har modtaget undervisning. Men siden jeg nægter at sidde og klimpe på et plastic keyboard fra Bilka og altså ikke lige helt har plads til et flygel, må jeg jo bare lære at spille guitar i stedet. Det er ligesom lidt mere handy når man bor på 3 sal.

(Måske) lære at spille skak. Jeg har ALDRIG lært at spille skak. Og måske er det pisse kedeligt og slet ikke noget for mig, men jeg tror at Anna og jeg skal forsøge os med at lære det.

Rejse i Afrika og hvis jeg er overdrevent ovenpå tidsmæssigt og økonomisk, måske endda også Sydamerika. Men først og fremmest Afrika, nord og syd. Jeg vil enormt gerne tilbage til Marokko og jeg vil også gerne se pyramiderne i Egypten og Cape Town  i Sydafrika. Måske endda besøge Madagaskar. Anna og jeg har allerede snakket lidt om, at vi skal prøve at se om det ikke kan lade sig gøre at komme afsted engang til sommer.

Pleje mit immunforsvar. Og spise vitaminpiller hver morgen. I vinterhalvåret ligger jeg syg nærmest en gang om måneden og det kan simpelthen ikke passe. Så jeg går all in på endnu flere grønne grøntsager end i forvejen og mere motion og måske.. MÅSKE endda mindre bare ben i byen.

Rose mere. Jeg vil gerne rose andre mennesker mere – jeg har aldrig oplevet at nogen ikke blev glade for et rosende ord, lige gyldigt om det er at de laver en fremragende høns i asparges, at de har smukke hænder, eller at de er gode til at fortælle historier. Jeg kender få mennesker, som har en ganske særligt evne til at rose på så lille, men alligevel utroligt stor en måde – og jeg elsker at være i deres selskab og det genererer så megen glæde og positivitet.

Købe et flot marrokansk tæppe. Men de er svine dyre kan jeg godt fortælle jer. Kender i nogle steder online hvor man kan købe smukke marrokanske eller bare look-a-likes til maks 3000? Hvis jeg ikke kan finde et herhjemme så bliver jeg jo altså bare NØDT til selv at smutte til Marokko og købe et, tough luck.

Være en glad eventyrer og ikke en ulykkelig poet. Når man kommer fra norden, har jeg en teori om, at man har mere tendens til at sidde i de mørke kolde vintre og filosofere over hvad der sker når man dør og om livet mon overhoved har nogen mening. Og forbinde en vis romantik eller nostalgi med de mere sørgmodige sange og bøger. Eller altså, jeg ved ikke med jer andre, men sådan kan jeg godt lide have det. Men jeg vil egentligt hellere være en glad eventyrer, spontan og måske endda naiv, men i det mindste nysgerrig på nye ting. Og finde glæde ved glæde og stile efter at have og skabe mest mulig glæde for mig selv og andre. Og ikke sidde, med en kop kaffe og finde ulykke smuk.

Blive bedre til at gå med sokker. Det bliver mærkeligt det her, det ved jeg godt. Men altså – jeg kan fandeme aldrig finde sokker når jeg står og skal ud af døren, så er de for korte eller for lange og så bliver det altså ofte uden. Jeg må starte med at købe en ordentlig røvfuld af de der små bitte sokker, som ligner skøre små ballerinasko når de kommer på.

Lave mindst én playliste hver måned. Det gør jeg allerede lidt i forvejen  og I kan finde mig og følge med på Spotify – Januars playliste er så småt ved at bygge sig op, tjek den HER. Og så vil jeg i samme ombæring iøvrigt også forsøge at være mere åben overfor musik genre jeg måske ellers ikke har været fan af.

Købe et gammelt polaroid kamera, altså ét fra 80’erne måske, og et af dem man stadig kan opdrive film til. Det giver de fedeste billeder – og selvom jeg har mit fuji instax kamera som jeg er super glad for, vil jeg gerne have fat i en helt gammel sag.

Sidst men ikke mindst lave minimum én ny video til min youtubekanal om ugen og et nyt blogindlæg hver dag. Og dette er en målsætning og ikke et løfte, men så vidt muligt er det dét jeg gerne vil. Så I kan roligt glæde jer til 2016. Ikke mindst fordi jeg altså har nogle lidt spændende ting i støbeskeen som jeg glæder mig til at fortælle jer mere om når tiden er til det!

   

6 kommentarer

  • Anne

    Af Virginia Woolf så er Mrs. Dalloway en god mulighed.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] så Johanne Kohlmetz’ blogindlæg I 2016 vil jeg gerne: og blev inspireret til at lave et blogindlæg i stil af hendes. Man hører altid om folks […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Af Charles Dickens:
    David Copperfield
    Oliver Twist
    Great Expectations
    A Christmas Carol
    A Tale Of Two Cities

    http://satinawandel.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • katerina

    Du for nice Johanne!!
    God vind fremover til dig <3
    Håber du vil kigge forbi mig: http://survivewithme.bloggersdelight.dk/

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emma

    Åh Afrika har mit hjerte <3
    Jeg rejste rundt i Afrika i foråret, og det var helt fantastisk. Jeg havde drømt om det i mange år, og endelig var der mulighed for at gøre drømmen til virkelighed. Jeg kan kun anbefale det, selvom det er hårdt – hårdt at se den ekstreme fattigdom, som man ellers kun ser på TV, men det er også så livsbekræftende.

    Glæder mig til at følge med! Sig endelig til, hvis du har brug for tips! :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Jeg har spansk på andet år. Du kommer ikke til at fortryde det. Det er forholdsvis mere nemt at lære end fransk :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

HØJE STØVLER I SNEVEJR - ÅRETS ANDET OUTFIT