ENDELIG: NØGLERNE TIL MIN FØRSTE LEJLIGHED

IMG_8111 IMG_8110

Dette indlæg indeholder affiliate links.

Nederdel, HER // Støvler, HER // Bluse (vintage), lignende HER // Nøglering, HER

IMG_8105
Udsigten ind over Odense fra mit køkkenvindue – åhhh!

Egentligt var det ikke meningen at jeg skulle have haft nøglerne før 1. februar, men jeg var heldig og fik idag nøglerne til min første lejlighed nogensinde.  Jeg kunne ikke være mere spændt eller glad! Det er en helt særlig oplevelse det dér med, for første gang at låse sig ind i sin helt egen, helt tomme lejlighed. Lokalerne var fulde af lys og der duftede af maling – så bliver det næsten ikke bedre. Jeg hev Anna med op i tårnet, som den tidligere lejer har fortalt mig at lejligheden kaldes (den ligger nemlig øverst på 3. sal og har stue i hjørnet og ovenpå den et tårn) vi dansede rundt i lejligheden og klappede lidt på væggene, kiggede i alle de tomme køkkenskabe og lå midt på gulvet i stuen og snakkede om hvor spændende det bliver, at jeg endelig bor i Odense på fuld tid og endelig skal til, at indrette min helt egen lejlighed. Vi går så småt igang med at flytte her i weekenden og i den forbindelse har jeg planer om at lave et par forskellige videoer til jer – så det kan I glæde jer til i løbet af næste uge. Lejligheden er noget af et kup, da den faktisk er rimelig billig, selvom den har hele 3 værelser og er 70 kvm stor – og så ligger den i et super dejligt kvarter på Hjallesevej i Odense. Og jeg tror stadig ikke helt, at jeg har evnet at fatte at den nu er min. Jeg har nemlig haft så meget bøvl med at finde den helt rette lejlighed – ja i det hele taget bare at få fat i en lejlighed der var til at betale sig fra, uden at det var i en snusket kælder i Taarup.  Faktisk var jeg fast besluttet på at flytte ind i en helt anden lejlighed fra 1. januar – men pludselig åbnede der sig en mulighed på Hjallesevej og jeg var forelsket ved første øjekast, så det var en kæmpe forløsning endelig at underskrive lejekontrakt og få nøglen i hånden – derfra kunne det nærmest ikke gå galt ( jeg håber ikke at jeg har “jinkset” noget nu.) I kan lige tro at jeg glæder mig til at viser jer rundt i mit nye hjem!

BIKSEMAD TIL MORGENMAD

IMG_8046 IMG_8047 IMG_8044 (1) IMG_8043

I øjeblikket har jeg en ekstrem craving efter kartofler, alt med kartofler. Og det er jo desværre ikke den mest nærende grøntsag i verden – i hvert fald ikke på egen hånd, så derfor skal den jo mikses med lidt andre gode sager. Idag lavede jeg en form for “biksemad” til morgenmad, som bare bestod af de grøntsager jeg lige kunne finde, bacon spejlæg og lidt frisk avocado. Det tog mig godt 15 minutter at bikse sammen (pun intended) og det smagte skønt, så her får I lige “opskriften”:

Ingredienser til 1 person:
1 kartoffel
1 gulerod
1/2 løg
3-4 cherry tomater
3-5 skiver bacon, eller en håndfuld bacon i tern
1 æg
1/2 avocado
Salt, peber, persille og parmesan ost efter behov.

Fremgangsmåde:

Start med at smide bacon på en pande og lad det stege gyldent – snit grøntsagerne imens. Når baconen næsten er færdig tilsættes løg, kartoffel og gulerod, dette skal steges indtil det er gyldent evt med lidt olivenolie – og smages til med salt og peber. Skrab grøntsagerne til den ene side på panden og hæl hakkede cherry tomater ud på den anden side, lad dem stege lidt. Slå til slut ægget ud over tomaterne, steg ægget et minuts tid på hver side og server det ovenpå “biksemaden” med avocado stykker og hakket persille ved siden af. Drys eventuelt lidt parmesan flager over ægget og “biksemaden”.

BLUE LACE & BLACK BOOTS

Processed with VSCOcam with hb2 presetProcessed with VSCOcam with hb2 presetProcessed with VSCOcam with hb2 presetProcessed with VSCOcam with hb2 preset

Dette indlæg er sponsoreret af Asos.com
Kjole, HER // Støvler HER
– Til og med den 22. januar, er der rabat hvis du handler for x-antal kroner hos asos.com – læs hvilke rabatter du kan få HER

I søndags var jeg til dåb, hos min venindes datter. Det føles meget mærkeligt at sige (skrive…) – MIN venindes DATTER. Jeg er officielt så gammel, at de børnearrangementer jeg er inviteret til er med mine egne relationer, og ikke igennem mine forældre eller familie. Min veninde, som jeg mødte da jeg gik på HF har nemlig fået en smuk og sød lille datter som skulle døbes i søndags – og ovenstående var hvad jeg havde på. Jeg anede iøvrigt overhoved ikke hvad jeg skulle give sådan en lille størrelse, og jeg synes at sølv-ske med indgraveringer var lige lovligt voldsomt,  derfor købte jeg “Muldvarpen der ville vide hvem der havde lagt en lort på dens hoved” – pædagogisk og politisk korrekt som jeg jo er. Og så var jeg i H&M og kunne ikke dy mig for at købe en vidunderlig, lille guldprikket tyl-kjole, så den røg også med i gaven.  Barnet kan jo ikke rigtigt forholde sig til noget som helst endnu, hverken guldkjole eller bog – men jeg kan huske at have hylet af grin når min bror læste høj af Muldvarpen, så mon ikke det samme er tilfældet om ét par år.