3 FAVORITTER I MIN SOMMER MAKEUP-RUTINE

JOHANNES GUIDE TIL ODENSES GENBRUGSBUTIKKER

Processed with VSCO with hb1 preset
Messingstager fundet i Røde Kors på Fjordsgade.

Processed with VSCO with hb1 preset
Kjole (skal klippes til en bluse) fundet i Folkekirkens Nødhælp på Vesterbro

Processed with VSCO with hb1 presetProcessed with VSCO with hb1 preset

Der er rigtig mange af jer, som har bedt mig lave en guide til de genbrugsbutikker jeg oftest shopper i. Og selvom, Faaborgs genbrugsbutikker altid vil have en speciel plads i mit shoppe-hjerte, er det altså Odenses butikker jeg handler mest i, i øjeblikket. I Odense er der faktisk ganske mange genbrugsbutikker – og også en del antikvitetebutikker, og 2-hand genbruger, hvor tingene er nøje udvalgt og priserne lidt højere. Mit fokus ligger på de klassiske velgørenhedsgenbruger, såsom rødekors, kirkens korshær osv. da det primært er der jeg kan lide at shoppe.

Her finder jeg det flotteste tøj, sko og accessories:

Rødekors på Vesterbro 55.
Denne butik er ikke så stor ved første øjekast, men har en ekstra afdeling hvis man går et par trin op bagerst i butikken. Priserne er rimelige og jeg har ofte fundet flotte nederdele og kjoler her. Butikken er generelt ret pæn, måske endda lidt fin i det – så er man på udkig efter noget feminint er dette et godt bud.

Frelsens Hær på Roersvej 33. (bagved Silvan)
Dette er Odenses største tøj-genbrug og der er ekstremt mange ting. Nogle dage er det en ren guldgrube og jeg kan fylde flere poser – andre gange går jeg tomhændet hjem. Det er ikke en sikker vinder, men helt sikkert et besøg værd. Jeg har fundet mange fine kjoler i denne butik – og så har de også et stort udvalg af jakker – og pelse, hvis man er til den slags. Og leder man efter en pompøs gallakjole, eller en brudekjole til redesign har de i hvert fald en 5-10 stykker hængende. Priserne er rimelige og der er meget ofte tilbud, eller 50% på mange varer i butikken.

Folkekirkens Nødhjælp på Vesterbro 1A.
En lille hyggelig genbrugsbutik, faktisk én af de første jeg handlede i, i Odense. Her finder jeg næsten altid en sød nederdel, eller en fin bluse. Så sent som igår var jeg faktisk derinde og faldt over en fantastisk 70’er smæk-kjole, i brun og lyserød med blomster – yndig, men for lille desværre. Damerne i denne butik er også overdrevet søde og altid klar til at sludre.

Røde Kors på Fjordsgade 9.
Det er ikke særligt længe siden at jeg genfandt glæden ved denne genbrugsbutik, da den er stor og har både møbler og tøj – i massevis. Sidst jeg besøgte den, kom jeg hjem med både en kjole, messinglysestager og en stor gammel kaffesæk (som jeg ikke aner hvad jeg skal stille op med, men som kostede en tyver). Her kan man finde både senge, stole og sofaer men også sko og en masse kjoler, både gallakjoler og hverdagskjoler. Priserne er som i de andre genbrugsbutikker rimelige. Oftest er det omkring 39-50kroner for en kjole.


Her finder jeg fine møbler, nips og servise:

Danmission  på Thriges Plads 1 – lige ved Bazaren.
Her er der tonsvis af møbler, tæpper, bøger, servise og også en afdeling med nye ting, produceret i U-lande, der er fine smykker, legetøj og meget andet nips. Jeg har blandet andet fundet mit spisestel, i denne genbrugsbutik. Jeg fik 8 små og 8 store tallerkener samt en flødekande og sukkerskål for omkring en hundredelap. Og jeg har også fundet mange flotte skåle og gryder i denne butik. Og de har faktisk også en stor afdeling med køkkenredskaber, hvilket er fedt, for at fylde et het køkken op med alt hvad der hører til af el-piskere og kaffeskummere kan være en dyr affære, hvis det hele skal være nyt. De har også rigtig mange fine lamper. Alt i alt en super god genbrug, hvis man er på jagt efter nyt til lejligheden.

Antik Isenkram midt på Overgade.
Nu sagde jeg godt nok, at jeg ville fokusere på de velgørende genbrugsbutikker, men jeg er altså nødt til at nævne dette sted på trods. Til dels fordi priserne hos Antik Isenkram er næsten som i en velgørenhedsgenbrug og til dels fordi jeg selv har fundet rigtig mange fine sager derinde. Blandt andet mine 6 retro egetræsstole, som jeg fik for omkring 500kroner. Der er fyldt med skøre og mærkelige ting, og de er altid klar på at lave en god handel. Leder man efter noget lidt anderledes til en god pris, er dette et godt sted.

Im Genbrug på Bystævnevej 5 (ved siden af Lidl i Bolbro)
Denne genbrug ligger et stykke fra centrum, men man kan snildt cykle derud på 10 minutter eller tage en bus. Her er også tøj, men det som jeg primært har købt er lamper, servise og nips til lejligheden. Der er mange mærkelige ting, og mange flotte skåle, potter og kurve. Hvis man leder efter nips og pyntegenstande er dette et godt sted. De har også en glimrende bog-afdeling, hvor man også kan finde flotte plakater og billeder. Denne genbrug er lidt dyr, man kan godt komme til at slippe 60kroner for en skål, som måske burde koste 25kroner. Men til gengæld kan man også finde nogle fine og unikke ting og sager.

Det var hermed slut på denne lille guide til Odenses genbrugsbutikker – der ligger en del flere butikker en de som jeg har nævnt her, men disse er mine favoritter. Og husk så når I kigger i genbrugsbutikker: lad kreativiteten løbe frit, de muligheder i stedet for begrænsninger. For det er ikke lige så nemt som bare at smutte i Magasin og nogle gange kræver det lidt arbejde efterfølgende. Men personligt bliver jeg i sidste ende super glad for de unikke ting jeg finder i genbrugsbutikker.

   

2 kommentarer

  • Ellen

    Hej Johanne.

    Ville bare gerne anbefale Datid Vintage, som ligger i Klaregade (nr. 27 mener jeg) Vildt lækre kjoler og accessories. Godt nok lidt dyrt, men alle pengene værd. Alt er i super fin stand :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie Lund

    Er helt enig med dig i at det er alt besværet værd! Der er så meget personlighed over tøjet på en anden måde, når man har købt det genrbug. Alle mine yndlingstrøjer er fra genbrug. Og så er det sjældent jeg finder andre med den trøje som man lige har fundet i genbrugsen :D

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

3 FAVORITTER I MIN SOMMER MAKEUP-RUTINE