STRIBET GENBRUGSSÆT

NÅR MAN TAGER TINGENE FOR NONCHALANT – OG IKKE LYKKEDES

Skærmbillede 2016-06-11 kl. 12.07.25

“Hvad så med dig, Johanne? Skal du også igang med at studere her efter sommer eller hvad?” – hvis bare mit hår havde groet en centimeter for hver gang jeg har hørt denne sætning. Mit svar: “Jamen jeg tror måske jeg søger ind på filosofi-studiet, men jeg er ikke helt sikker. Måske søger jeg bare ind, så kan jeg jo altid springe fra”. Og helt sikker, det var jeg altså ikke. Jeg aner ikke sådan rigtigt hvad jeg skal ende op med at gøre med mit liv, men det er vel de færreste der ved det med sikkerhed, så den del stresser jeg (modsat rigtig mange) faktisk ikke så meget over. Iøvrigt: skud ud til jer der med målrettethed og passion stryger igennem uddannelsessystemet fordi I har en plan for jeres liv, det er for sejt! Men grunden til at jeg ikke stresser så meget over fremtiden er nok, at de ting jeg sætter mig for, lykkedes for mig, før eller senere. Og det har da uden tvivl også noget at gøre med, at jeg har været heldig at rende rundt med en imaginær turban, hvori der jævnt igennem de sidste 4-5 år er faldet spændende nye appelsiner i. En af mine bekendte sagde en gang til mig, at grunden til at jeg bliver meget usikker når jeg møder modstand, er at jeg ikke har mødt så meget modstand i mit liv. At jeg sjældent har oplevet ikke at lykkedes, med de ting jeg gerne vil. At jeg sjældent har tabt. Måske er det også rigtigt, selvom jeg nu synes, at jeg har gået min del igennem. Der er mange, der igennem tidens løb har synes jeg var en idiot at gå i klasse med, for jeg kunne både være lærerens kæledægge, score høje karakterer og samtidig være den med mest fravær. Det er fandeme da også provokerende. Og jeg er nok altid lidt for nonchalant samtidig med at jeg forventer at være bedst – de to ting hænger ikke sammen. Måske er det fordi jeg inderst inde altid er ret bange for at tabe – og har en eller anden idé om at det gør mindre ondt at tabe, hvis jeg ikke var så dedikeret. I ved, der der med at sige “jeg har ikke forberedt mig nok”  “jeg bliver glad hvis bare jeg består” inden en eksamen – og så ligesom lige tage toppen af forventninger og pres med det. En rygdækning om man vil. Men hvordan kan man være den mest succesfulde blogger, hvis man ikke gider opdaterer sin blog? Hvordan kan man være dygtig i skolen, hvis man aldrig møder op? Svaret er: det kan man heller ikke. Og for nogen, har det måske set ud som om at jeg var heldig  eller dygtig og klarede mig helskindet igennem og altid lykkedes med ting. For mig, føles det som om jeg har levet de sidste mange år med røven i vandskorpen.

Men så var det at jeg i sidste uge sad og drak min morgenkaffe. Og tænkte på fremtiden. Og det der filosofi, det vil jeg sgu’ rigtig gerne! Faktisk, meget mere end jeg anede – men det fandt jeg først ud af senere. Jeg gik på Optagelse.dk, fandt Filosofi på Syddansk Universitet og gik igang med at ansøge. Jeg skimmede adgangskravene til kvote 1, men var ret overbevist om at mit snit fra HF sagtens skulle få mig igennem, der er alligevel ikke særligt mange der søger ind på filosofi- nonchalant (red: overlegen idiot), som sagt. Ansøgning sendt afsted – så er det bare at vente og så kan jeg jo altid springe fra engang i August, hvis jeg alligvel ikke gider.

Klip til onsdag morgen, altså idag. En mail popper op i min indbakke: Afgørelse på din ansøgning til Filosofi på SDU. – Wow, det var sgu da hurtigt! Første linje i mailen læste: Afslag på din ansøgning til Filosofi på SDU… PIS!
Det viser sig, at man skal have to fremmedsprog på A niveau for at blive optaget – det havde smartassen her selvfølgelig overset. Det paradoksale er, at jeg i stedet for at tage et ekstra fremmedsprog på HF, faktisk valgte at læse filosofi på C niveau. Men det her er ikke en klagesang om at jeg er uretfærdigt behandlet. Det er en opsang til mig selv og en lektion ud i, at det der med at gå halvhjertet til noget (som man faktisk måske vil med hele sit hjerte) det er idiotisk og føles temmelig dumt – hele den der “you don’t know, what you’ve got until it’s gone” osv. Man sidder altid tilbage med tanken “kunne jeg havde gjort mere” – og svaret her er: ja, du kunne. Din klaphat.

Men hvad skal jeg så til næste år?
Jeg havde i vinters leget en del med tanken om at læse italiensk, spansk eller fransk som enkeltfag – bare fordi at det kunne være fedt at lære et nyt sprog. Og nu har jeg jo den rette mulighed for at slå to fluer med et smæk. Så en time efter at have fået afslag på Filosofi-studiet ansøgte jeg om at læse Spansk A det næste års tid. Det var ikke planen – men faktisk havde jeg jo ikke nogen plan. Så nu ser fremtiden lidt anderledes ud, med en masse spansklektioner (forhåbentligt) og hvem ved – måske en rejse til Sydamerika for at teste de forhåbentligt nyligt tillærte spanskevner. Ok, jeg tager munden alt for fuld nu, sorry. Lad og nu lige se om jeg overhoved får lov til at læse Spansk. Og den her gang tør jeg godt sige det: jeg håber VIRKELIG at jeg kommer ind!

7 kommentarer

  • Hej :-) Jeg har læst på uni og jeg oplevede et stort pres inden. Men jeg valgte at droppe ud, fordi jeg ikke havde overskud til at læse så utrolig mange bøger :D jeg følte at der ikke var plads til at have det sjovt og nyde livet. Derfor har jeg oprettet min egen virksomhed, og laver det jeg holder af. Held og lykke :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emma Lauritsen

    Hvor er jeg bare vild med, at du er så ærlig, menneskelig og selvironisk – og hvor kan jeg bare se mig selv i din historie!!! Det er faktisk en svær kamp, at lære, at tackle nederlag – at turde fejle, selv når man har gjort sit bedste, men det er det værd – for man fejler jo heldigvis ikke hver gang! God vind herfra!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg har altid set dig som hende den gammelkloge, langbenede og succesfulde blogger, som kan alting. Men med dette indlæg og dit indlæg om din identitetskrise, har jeg helt sikkert fået langt mere interesse og oprigtig respekt for dit arbejde og den person du udstiller dig selv som, på din blog. Jeg er meget imponeret, og syntes din blog har nogle ærlige og meget realistiske budskaber. Det er enormt inspirerende og får dig til at fremstå helt menneskelig, modsat resten af mode-og livsstil bloggerne.

    Tusind tak for det!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sine

    Du er så skide insprirerende, Johanne! At kunne se sig selv udefra, og erkende sine fejl er virkelig stort. Jeg ønsker dig alt godt i fremtiden, og er sikker på at du nok skal finde det du brænder for. Jeg har selv ingen ide om hvad jeg skal bruge min hue til lige nu, men det kommer forhåbentligt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Annie

    Efter at have gået til eksamen så sent som i dag, med præcis samme “jaer jeg ved godt at jeg har klassens højeste fravær, men er andre eksamener er jo gået godt, så hva faen det skal nok gå” og alligevel have en stemme i hovedet der siger “du har ikke forberedt dig godt nok, du kan ikke dine ting… Balblabla” så kan jeg kun give sig ret i hvert et ord du skriver! -Jeg har altid klaret mig godt i skolen; bedre end jeg fortjener i forhold til min indsats, men det er alligevel hårdt at få et stempel i bagdelen der viser; åbenlyst, at det bedste bare ikke altid er godt nok…

    Jeg ved ikke helt hvor jeg vil hen med den her.. Formegentlig vil jeg bare gerne sige at du er ikke alene..: og rigtig smukt skrevet indlæg.

    Knus

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Eva

    Hej Johanne. Surt show!! :( har du ikke tysk B?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sandie

    Jeg læser til lærer og skal til min sidste eksamen på fredag – så er jeg sgu færdiguddannet! Hele min familie kommer for at fejre mig og ønske mig tillykke.. og ville egentlig ønske at ingen vidste hvornår jeg skal til eksamen og hvornår jeg er færdig. Jeg er skide bange for ikke at bestå og stå overfor en skuffet familie med flag og champagne. Men jeg er endnu mere bange for, at skuffe mig selv.. For jeg har brugt et halvt år på at læse op til den her eksamen, jeg har lagt blod, sved og tårer i den her eksamen og jeg håber ikke bare på at bestå, jeg håber på at sparke røv og vise at jeg ikke har brugt et halvt år på ingenting. Men jeg gør som dig og siger “Jeg håber bare jeg består”. Fuck no! Jeg håber jeg får et stort rungende 12-tal for det har jeg sgu fortjent og det er det jeg har arbejdet på i så lang tid!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

STRIBET GENBRUGSSÆT