LYSERØD RET MED FENNIKEL & RØDBEDER

IMG_5872 IMG_5866 IMG_5863 IMG_5875Sidst jeg var på besøg hos mine forældre, fik jeg en ordentlig posefuld af skønne sager med fra deres have. Rødbeder, løg, squash og kryddeurter i alle afskygninger. Hver gang jeg er hjemme hos dem her i sommerhalvåret, savner jeg godt nok krydderurtehave og drivhuset. Jeg må nøjes med lidt sløj persille og basilikum købt i netto, som jeg desperat forsøger at holde liv i, ude i mit køkken. Men hvad faen’ for en ret, laver man så lige med rødbeder? Jeg forsøgte mig med en meget lyserød og velsmagende sammenkogt ret.

Nok til 2 personer.

Sauce:
2 fed hvidløg
1-2 spsk friskrevet ingefærd
1 hvidt løg
2 små rødbeder
1/2 frisk fennikel hakket i stykker
1 dåse kokosmælk
1 tsk. spidskommen
1 tsk. rød karry
Saften fra 1 lime.

Smag til med salt, peber el. chili og eventuelt lidt honning.

Alle ingredienser skal snittes og svitses af på panden i lidt olivenolie, eller kokosolie. Derefter skal karry og spidskommen også lige rodes sammen med de friske ingredienser inden kokosmælken tilsættes. Lad det hele simre i 15. minutter cirka.

Jeg spiste den fine lyserøde ret sammen med kogte ris og quinoafrø, samt avocado og sommerspidskål. Og på toppen af hele herligheden: nigella frø.

Det er en meget nem ret, fyldt med masser af god smag og gode sager, som kroppen nyder.

   

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *