4 NYE VINTAGE KJOLER – TIPS TIL VITAGESHOPPING I ODENSE

Processed with VSCO with hb2 preset

Processed with VSCO with hb2 preset

Processed with VSCO with hb2 preset

Processed with VSCO with hb2 preset

Kjole købt hos Datid Vintage, Klaregade 27 5000 Odense C

Jeg havde egentligt slet ikke råd til at shoppe og af samme årsag var jeg nærmest spurtet igennem Odense centrum i fredags, på den famøse Blackfriday. Bevares, lønnen er gået ind idag men det var den altså ikke i fredags, så igen shoppen-amok til mig. Det var i hvert fald hvad jeg tænkte, da jeg med blikket klistret til butiksruderne, sukkende gik forbi de mange gode tilbud. Endelig, lige som jeg var kommet i sikkerhed på Klaregade, hvor det mest fristende er en tangsalat hos den lokale fiskehandler, åndede jeg lettet op – klappede mig selv på skulderen og var stolt over KUN, at have købt de batterier jeg skulle bruge fra TIGER og intet andet. Lige indtil  mine øjne, ganske ufrivilligt, vandrede over de helt vidunderlige kjoler i vinduet hos butikken Datid Vintage. “Jeg skal ikke derind!” – det har jeg tænkt lige siden at jeg så butikken åbnede. Det vil simpelthen være for farligt og for dyrt. Men på denne dag, Blackfriday var der fandeme kilo-salg i kælderen, 1 kilo vintage-herligheder for 200 kroner  – og så kunne jeg altså ikke dy mig!
Jeg kom hjem med ikke mindre end 5 kjoler, på billederne ovenfor ser i 4 af dem. De er ganske stille og rolige og forholdsvis lette at tage på. Ikke at det rent fysisk er svært at iføre sig vintage kjoler normalt, men de fleste lidt vildere skrud kræver både nosser og den rette lejlighed. De her kræver ikke så meget, det skulle da lige være lidt lunere vejr. Jeg fik alle sagerne for bare 300 kroner og i butikken var der den hyggeligste stemning og bedste service. Og udvalget af helt vidunderlige og langt mere prangende vintage kjoler er ubegribeligt – det er virkelig stedet at shoppe vintage tøj i Odense, hvis du spørger mig. Og så er priserne faktisk en del mere rimelige end hos Kanalje i Vintapper stræde, som nu ellers også har et ganske fint udvalg. Tippet om Datid Vintage skulle altså gives videre, til trods for at det ikke er fast kilosalg i kælderen – men det bliver muligvis en månedlig ting, fortalte ejerens mor mig – så fingers crossed!
Datid Vintage har faktisk også en webshop, som I kan tjekke ud lige HER.

KOMMER DER JULEKALENDER I ÅR?

Der er rigtig mange af jer som har spurgt ind til julekalender-situationen i år, ikke mindst i fredags hvor jeg var i byen med nogle kammarater her i Odense, og mødte en masse af jer – det var iøvrigt for fedt! :-)
Det korte svar på om der kommer julekalender i år er: JA! Selvfølgelig gør der det.
Men det bliver ikke helt som vaneligt, for jeg har for at skåne mig selv valgt at det i år kun kommer videoer på hverdagene frem til juleaften. Dvs, lørdag og søndag holder jeg fri. Måske, men kun måske, kommer der en enkelt advents giveaway hvis I er heldige (og det er i nok) men som udgangspunkt bliver det videoer i hverdagene, men til gengæld er jeg på pletten på dem alle og har lavet et ret godt setup til jer, hvis jeg skal sige det selv. Nedenfor kan I se det grove skema for ugens videoer! Og som I kan læse er torsdagens tema faktisk op til jer? Så hvad kunne I tænkte jer at se her den 1. December? Og hvad kunne I godt tænke jer at se de andre torsdage frem til jul? Your wish is (kind off, i hvert fald) my command. Så fyr løs og glæd jer til en mega hyggelig december måned herinde og på min youtubekanal.

untitled

DIY IDÉ – LAV DIN EGEN KELIMPUDE AF GAMLE VÆGTÆPPER

Processed with VSCO with hb2 preset

Processed with VSCO with hb2 preset

Processed with VSCO with hb2 preset

Sådan så det lille stykke vævede tæppe ud, inden jeg gik til værks.

Jeg har efterhånden lavet en del puder, ud af stofrester fundet i genbrugsbutikker. I foråret lavede jeg blandt andet en puf ud af gamle gardiner. I sidste uge var jeg ude og kigge i genbrugsbutikker med min veninde, Maiken – og hvis du scroller ned til næste indlæg vil du kunne se en video derfra. På den tur fandt jeg et lille ufærdigt vævet tæppe, formegentligt tiltænkt som vægtæppe som jeg måtte have med mig hjem. Det er noget af det nemmeste, at sy firkantede puder, særligt når du har et tæppe at tage udgangspunkt i, for så er det faktisk bare at klippe et bagstykke til puden, i samme størrelse, lægge retside mod retside og sy. Men her får I alligevel lige en kort beskrivelse af processen og en yderst yndig illustration:
img_3660-1

Tag udgangspunkt i størrelsen af dit vægtæppe, eller hvad du end bruger som forstykke til din pude.

Klip et bagstykke i samme størrelse.

Læg de to retsider mod hinanden, det vil sige, de to sider af puden som skal vende udad.

Sæt nåle rundt i kanten af stoffet, for at holde de to sider sammen.

Sy med ca. 1 centimeters sømrum næsten hele vejen rundt om pudens kanter. Men efterlad lige 10-20 centimeter som ikke er syet sammen, så du kan vende vrangen indad og stoppe fyld i din pude.

Når fyldet er stoppet i puden, kan du enten på symaskine eller i hånden (det bliver pænest) sy den lille åbning sammen.

Voilá! That’s it. Det er virkelig simpelt, selv hvis man ikke er vant til at bruge en symaskine. Jeg lavede ovenstående pude på omkring 20 minutter – maks.

Older posts