BÅDHUSE & BOYFRIEND FIT

VEGANER ELLER HVAD?

twitter-thats-really-hard-8ef338

instagram-im-so-tired-2cdee5

Okay. Here goes. Nu prøver jeg. Du skal snart læse en tekst, fyldt med rygdækninger og skrevet med en smule rystende hænder, trods stolthed i stemmen. Lad os starte med den første rygdækning: jeg skriver det her indlæg, primært fordi så mange af jer har spurgt og undret jer, men også fordi at jeg synes det er vigtigt. Det her et et emne som er mere omtåleligt end meget andet, det vidste jeg ikke før jeg rykkede mig fra den kødspisende-side til den plantespisende. Men jeg har altså rykket mig og det er dét jeg vil skrive, bare en smule om idag.

Emnet er komplekst og det tager altid lang tid, når det bliver bragt på bane. Det er ikke nødvendigvis en dårlig ting, det kom bare som et chok for mig.

“Hvorfor skal du ikke have kød i?!?!” bliver jeg spurgt, med dyb undren, naturligvis – fordi jeg elsker kød. “Jeg prøver at spise vegansk her i øjeblikket” siger jeg, så henslængt og ikke-frelst-formanende som jeg overhoved kan. For det er man nødt til. Åbenbart. Også selvom “i øjeblikket” i virkeligheden nærmere er “her de sidste 7 måneder”.  –  “Nå! Okay! What? Hvorfor?” – et oprigtigt spørgsmål, som selvfølgelig er en forklaring værdig. Problemet er blot, at når jeg forklarer hvorfor jeg har besluttet at spise som jeg nu gør, vil det uden tvivl komme til at stå som en direkte kritik af alle der ikke spiser på samme måde. Og det er virkelig et problem, for det gør det svært at blive hørt, sådan som man gerne vil høres.

Hvorfor prøver jeg så at spise vegansk? Fordi jeg har læst, lyttet og set en masse ting, som simpelthen har bevæget mig, i en sådan grad at jeg fik lyst til at gøre noget. Et eller andet – noget der gav mening, for mig og for vores fremtidige generationer. Med øje for på miljøet i højere grad end dyrevelfærd, selvom dét aspekt naturligvis også er vigtigt – men det er ikke dér jeg bliver ramt. Men hvordan gør jeg den dér forskel?
Det som jeg er kommet frem til er, at dét at give afkald på kød, mælk, ost, smør – ja, alle animalske produkter, det er en lille pris for mig at betale. Det er et afkald jeg er villig til at give i bytte for lidt bedre samvittighed. Hvad jeg helt konkret har set af udsendelser, læst af artikler og andet er lidt mere omstændigt at remse op, for der har været rigtig meget forskelligt i løbet af det sidste 7 måneder. Men et godt sted at starte er naturligvis Cowspiracy og Before The Flood. Og stil endelig spørgsmålstegn ved den viden som bliver delt i de dokumentarer, undersøg, grav dybere – og find de svar som du synes giver mening. Jeg vil på ingen måde love, at hvad de prædiker er den hele sandhed. Men de sætter gang i en samtale, i en tankestrøm – og  det er uden tvivl et emne, som er værd at bruge lidt energi på at tage stilling til, hvis du spørger mig.

Hvordan spiser jeg helt konkret, når jeg siger at jeg “prøver at spise vegansk”?
Jeg køber ikke animalske produkter til mit eget køleskab. Og jeg laver mad hjemme, stort set hver dag – hvilket gør det virkelig enkelt, at undgå alt animalsk: hvis ikke jeg køber det, kan jeg ikke spise det, simple. Når jeg er ude er det lidt en anden sag. Jeg spiser helst vegansk eller vegetarisk når jeg på café, men hvis jeg har lyst til en kebab, eller en pose chili cheese tops efter byen, så gør jeg det. Og jeg spiser også sushi af og til. Eller køber en almindelig kaffelatte med komælk, hvis Gertruds er løbet tør for soyamælk. Jeg spiser æg fra mine forældres høns, som går frit og lever af hvad de finder i naturen og mine forældres rester, fordi jeg synes at dét giver mening.

Jeg lever på en måde og spiser på en måde, som jeg synes giver mening. Og så bruger jeg begrebet “vegansk” fordi det kort fortalt er dét jeg er, eller prøver at være. Fordi dét er nemmere. Men det er en sandhed med modifikationer, som I kan læse. Det samme gælder når jeg siger at jeg er ateist, kort fortalt er dét det jeg er – men der kan igen også findes huller og mangler. Men det er jo i virkeligheden fuldkommen lige gyldigt hvilket label man putter på sig selv, så længe man gør den forskel man gerne vil. Og det er jeg ret overbevist om, at de fleste andre også vil synes. Men lige når det kommer til hvad jeg vælger at stoppe i hovedet, bliver debatten hurtig ophedet og det er meget let at blive misforstået. For kødspiserne vil ikke længere have mig – og jeg vil egentligt heller ikke have dem (i hvert fald ikke deres mad, altså haha) – men veganerne vil heller ikke have mig, fordi nogle af dem er utroligt stolte over deres label, så hvis én som mig, der af og til spiser noget animalsk, vedkender mig deres mærke, forurener jeg det. Det er i hvert fald sådan det føles. Som den der sang, “vi er ikke rigtigt voksne, vi er ikke rigtigt børn, vi er både-og og hverken enten-eller”. Jeg synes det er skørt. Og det har virkelig været en kilde til meget forundring hos mig over de sidste 6-7 måneder, hvor jeg har ændret mine vaner, at jeg qua hvad jeg spiser –  træder nogen over tæerne, stort set lige gyldigt hvad jeg gør.

Er det vigtige ikke bare at man trods alt tager stilling? Og endnu bedre er det vel endda, hvis man derefter tager ansvar og ændre sine vaner? Det synes jeg jo. Lige gyldigt hvilket label der passer. Fordi jeg spiser en kebab på torsdag, betyder det ikke at dét at jeg brugte linser i stedet for hakkekød idag, er en forgæves handling. Så hvis du sidder derude, og måske også så småt er begyndt at tage hul på at ændre din livsstil i retning af noget vegansk, så synes jeg at du skal huske på lige præcis det. Og ikke midste modet, bare fordi du ikke er “perfekt”.

Hvad tænker I om det her emne? Bliver I mon vrede når I læser dette indlæg? Hvad er jeres overvejelser? Jeg er virkelig lutter øre!

   

14 kommentarer

  • hmmm

    Bare for at gøre dig opmærksom, siden du gør det for miljøet skyld mere end for dyrevelfærden – Soyamælk er på ingen måde godt for naturen, og selvom du ikke er mand, så er der fundet studier for at det er usundt og ret kræftfremkaldende for mænd.
    Jeg kan selv anbefale havremælk – det er nok det tætteste man kommer på både smags og konsistensmæssigt, end alt andet. Mandelmælken (fra Aldi) er lidt stærk, men gør sig udmærket i bagning.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rose

    Synes det er for sejt, at du vælger at omlægge din kost på den måde. Det er i sidste ende til gavn for os alle sammen, at vi lidt efter lidt skærer div. animalske produkter ud af kosten. Det er der så mange beviser på – så det er bare at lave et faktatjek, hvis nogle er i tvivl :-) Jeg har det på samme måde som dig, jeg spiser vegansk det meste af tiden – men det kan være enormt svært at undgå animalske produkter når man er ude, så der får jeg stadig en lille smule. Men mon ikke snart der sker en revolution i restaurationsbranchen, så der kommer flere veganske alternativer.
    You go girl!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej Johanne,
    Jeg synes det her indlæg var super spændende at læse! Jeg forsøger selv, at snige så mange kødfrie dage ind på madplanen herhjemme som muligt, da der bare generelt er kommet meget mere fokus på, hvilke konsekvenser vores kødforbrug har, og derfor tror jeg også der er flere og flere “almindelige” mennesker, der får øjnene op for det. Derudover, kan jeg ikke selv tåle mejeriprodukter, i nogen form, så jeg kører allerede derudad på ris-mælk, soya-yoghurt og diverse andre mælke-fri alternativer. Personligt, går jeg dog ikke hele vejen og bliver “veganer”, men tager det lidt efter mine egne principper. Hvornår vil jeg gerne undgå kød – primært hjemme i mit eget køkken, og hvornår spiser jeg kød – primært, når jeg f.eks. besøger familie, eller lignende.
    Men super spændende indlæg! Elsker at det skaber lidt debat og deling af meninger, her i kommentarfeltet!

    P.S. Del gerne ud af dine kødfri opskrifter, inspiration har aldrig skadet nogen ;-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helena Fabricius

    Du spørger jo hvad vi synes – jeg har selv på det seneste tænkt over at tage stilling til min kost ift. til at, ikke blive, men ‘være mere vegetar/veganer ‘ agtig. Af ren etisk grund, men også af sundheds mæssige grunde. Jeg vil stadig spise kød, fisk osv, men måske være mere opmærksom på hvad det egentlig er jeg spiser og hvordan det er endt op på min tallerken. I hvert fald, synes jeg det er nogle gode pointer du har og er helt enig. Og selvom jeg altid har været lidt irriteret over stolte veganere og vegetare, så er den labels definition jeg har tænkt over at overtage selv,men alligevel vil jeg ikke kaldes det af min egen stolthed..hvis det giver mening – jeg er ikke så meget til labels generelt

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Hov, jeg har selv tænkt på det samme. Især i forhold til rygdækning og stereotype forventninger. Og jeg må sige, at du imødekommer stort set alle mine tvivl og lyst til at protestere. Fx kan det undre mig at en film som cowspiracy ændrer så mange og gør dem veganere, når den film er noget af det mest stereotypamerikanske patosfyldte og bruger-alle-kneb-fra-bogen-pis, jeg længe har set. Men uanset hvad man siger, forurener kødproduktion utroligt meget. Og selvom en enkelt flyrejse forurener mere end den mængde Co2 100 veganere sparer på ikke at spise kød, er det stadig bedre at gøre noget end at gøre ingenting. Og de forestillinger og fordomme vi har om fx veganere og grader af kødspisning er vel -som så meget andet- til for at blive reformeret og nuanceret og kudos herfra for at du tager et stort skridt i den rigtige retning

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Jeg har selv tænkt på det samme.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie

    Det danske sprog

    Hej Johanne.
    For det første; spændende indlæg! Superfedt at du forsøger at spise plantebaseret, så vidt det er muligt for dig i øjeblikket. For det andet vil jeg gerne lige advare om længden på denne kommentar, det er sgu lidt absurd men hurra, hvis du læser den hele!

    Jeg kender kun alt for godt følelsen af, at man konstant skal forklare sig overfor mennesker, så snart man nævner at man undlader animalske produkter. Og uuuha! Nævner man ting som miljø- og klimaproblemer, så får man jo at vide, at man skal huske at tænke over, hvor ens tomater kommer fra, og at man for øvrigt burde stoppe med at rejse, for flyvemaskiner forurener jo som bare pesten. Kan ikke tælle hvor mange gange, jeg er blevet belært om, hvad jeg bør spise ekstra af og hvilke mineraler, jeg skal huske at få. Men altså, jeg belærer jo heller ikke tykke tante Lone om, at hun bør skifte McDonalds ud med selleri, så hvorfor er det i orden for hende at belære mig, bare fordi jeg spiser på en måde som adskiller sig fra normen?
    Og lige som sidebemærkning, hvorfor er det så, at man netop ikke rynker på brynene, når tante Lone spiser på McDonalds med sine børn tre gange om ugen – men så snart jeg snakker om linser og bønner og klima, så bryder helvede løs. Skørt, hvis du spørger mig. Og veganere får hele tiden skudt i skoene, at vi ikke laver andet end at prædike – men fra mit perspektiv, går det nu mere den anden vej.

    Jeg kan måske lige give et bud på, hvorfor nogle veganere synes det er træls, at personer som af og til spiser animalske produkter (med vilje) stadig kalder sig veganere. Så sent som for to uger siden sad jeg til bords ved et arrangement med en kvinde, som slet ikke havde forståelse for, hvorfor jeg ikke bare kunne pille osten eller baconen fra salaten. For hendes datters veninde var jo veganer, men kun når hun var hjemme, og når hun spiste ude, spiste hun hvad der blev serveret. Det var tæt på umuligt at forklare hende, at jeg altid udelader animalske produkter. Også selvom jeg så kun kan spise brød og spinat en hel aften. Jeg føler ikke, jeg sætter restriktioner for mig selv, jeg har ganske enkelt bare ikke lyst til at spise noget, der har dyr i. Det var for hende svært at forstå, da hendes opfattelse af veganere var, at vi har en tænd/sluk knap, så vi kan slukke for veganismen, når den bliver for besværlig. Så udover at jeg skulle forklare hende, hvorfor jeg er veganer, skulle jeg lige pludselig også forklare hende, hvorfor jeg ikke kan sætte det på standby, når jeg har lyst. For mange veganere strækker det sig jo langt ud over hvad man spiser, men også hvilke produkter man smører i ansigtet og hvilket tøj man går i. Det er en livsstil mere end det blot er en diæt. Alt dette er du sikkert klar over.

    Jeg prøver på ingen måde at agere veganerpoliti overfor dig eller andre, som ser det på samme måde som dig. Det håber jeg ikke, du føler. Jeg synes jo egentlig bare, det er virkelig rart at flere får øjnene op for veganisme og plantebaseret kost. Det er med til at nedbryde normer og gør det langt nemmere at være veganer med alle de restauranter, der popper op og produkter, der udvikles. Så mange gange velkommen i klubben, Johanne

    p.s. jeg ville absolut ikke blive ked af flere indlæg omhandlende disse emner!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Thea

    Man spiser vel bare det man har lyst til, der er jo igen der peger fingre af en hvis man ændre “livsstil” Jeg syntes sku det er rimeligt sejt gået 👋

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Charlotte

    Jeg har også spist overvejende plantebaseret (som jeg selv betegner det), i snart 3 år efterhånden. Jeg ønsker ikke at sætte et label på som vegetar eller veganer, da jeg som dig engang imellem spiser en bolle med smør Eller en omelet. Synes du fint beskriver det og forstår dig fuldt ud.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg synes, det du gør er pisse sejt, Johanne! Det er noget, som jeg selv, kortene på bordet, aldrig kunne tage mig sammen til. Jeg ELSKER kød – tilsyneladende også mere end jeg bekymrer mig om jorden… Det er måske også fordi, jeg synes, det er rigtig svært at forholde sig til, at det kommer til at påvirke os om mange år.
    Men jeg synes, det er fantastisk, at nogen tager sig sammen, at nogen gør en forskel! Så kæmpe cadeau til dig. Kram fra mig ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mie

    Har det præcis lige som dig! Har også levet så vegansk som muligt det sidste års tid med de grunde, at jeg ikke bryder mig særlig meget om kød (især oksekød og svinekød) og gerne vil passe på miljøet. Jeg spiser derfor så vegansk som muligt (især hjemme), mens jeg som gæst spiser det, der bliver serveret og på restauranter vælger vegetariske/vegansk, hvis det er en mulighed. Kan godt følge dig i de frustrationer du har omkring det!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det er helt uroligt! Du siger alt det jeg selv tænker! Jeg er præcis i samme båd som dig! Jeg startede også med at interessere mig for veganismen her for 6 måneder siden. Jeg har også set Cowspiracy. Jeg har samme holdninger til det veganske og gør de samme ting som dig! Vores samfund er ikke bygget til at være veganer, så jeg skammer mig ikke over at jeg få gange kan spise animalsk. Jeg er også atheist eller hvad man nu kalder det! Og genbrug! Johanne vi har samme alder og wauw du minder meget om mig selv! Det er helt skrammende! You go girl! Do you og gør hvad der er bedst for dig! Knus fra Julia

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amalie

    Du er sgu cool nok.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

BÅDHUSE & BOYFRIEND FIT