DAGBOG FRA ECUADOR - ANKOMSTEN

JEG BESLUTTER MIG FOR HOLDE OP MED AT SPISE, CA. 2 GANGE OM UGEN

img_4851

Cirka 2-3 gange på ugentlig basis beslutter jeg mig for at holde op med at spise. Jeps, i ramme alvor du. Lad mig lige sætte scenen for jer:

Mit hår er i en knold, en grim én. Jeg skal lige til at se den nye sæson af “Shameless” på Netflix. Men kommer til, som man jo gør, lige at bruge et kvarter på at stirre på min oplyste iPhone-skærm. Jeg lander omkring 200 billeder nede i mit Instagramfeed, som bugner af smukke kvinder, jeg selv har valgt at følge. Jeg ligger i min seng, og skulle egentligt til at sove, alt ånder fred og ro – men nu er mit sind pludselig i fuldkommen opbrud.

Hvor svært kan det være, det der med ikke at spise?! Ok, så måske bare spise kun æbler, eller kun vandmelon og agurk. Det kan man vel godt? Måske lidt iceberg salat og gulerødder også, men så er det også slut. Og jeg skal da som minimum træne alle ugens dage. I 2 timer. Og det skal da i hvert fald være slut med hvidt brød, pasta, ris, kartofler og ALT i den retning.  McDonalds? Bye bye. Popcorn? Aldrig mere. Måske jeg skulle smide alt det ud jeg har i skabene, som er tilnærmelsesvist usundt. Ligesom i de der programmer, væk med fristelserne. Hvis det ikke er der, kan jeg jo ikke spise det. I næste uge må jeg KUN købe grøntsager. Og jeg skal også være brun. Hold kæft hvor skal jeg være brun. Men hvordan bliver jeg det på denne årstid? Selvbruner lugter bare så dårligt, men jeg har to ude i skabet, som godt kan gå an. Den ene skal man male på, med en handske, eller i mit tilfælde en gammel sok med en plasticpose indeni. Og så skal man gå rundt, helt klistret og sovsekulørs-agtig i 3-4 timer uden at røre ved noget. Men så er man til gengæld også samme farve som Trump bagefter. Jeg kunne også gå i solarium… Men det er bare så skidt for huden, og jeg har vidst taget min del af minutter i det ultraviolette skær som teenager. Tynd, fit og brun. Okay. Så mangler jeg bare et lidt smukkere ansigt, sådan et der altid er smukt, ligesom Kenza Zouiten. Når ja, og langt, sundt og naturlig lysnet hår. Hvor finder jeg det henne? I hvert fald ikke blandt de tjavser der, kun lige akkurat, stritter ned over skuldrene på mig selv. Extensions igen så? Det orker jeg bare heller ikke…  Jeg orker faktisk slet ikke noget af det. Og så er jeg sulten. Klokken er 00:37 en sen tirsdag aften i januar og jeg har lyst til at spise det yoghurt med müsli som jeg har stående ude i køkkenet. Hvis alt går som det plejer, ender jeg også med at spise det, og måske endda mere til. I en slags protest over, at dét at scrolle igennem mit Instagramfeed en tirsdag aften, kan lede til tanker som fordrer anoreksi. Sikke noget pjat. Jeg er jo lækker nok… Lækker nok. Hvornår er man egentlig “nok”. Det skal jeg vist til at finde ud af, uden at basere mit svar på hvor mange der liker mine Instagrambilleder. Jeg er den største white-girl kliché ca. 2-3  gange om ugen og jeg gider det ikke mere.

Og hvad er løsningen så? Jeg sætter et spørgsmålstegn efter den sætning, fordi jeg ikke har svaret. Men jeg håber at kunne finde det. Måske I derude har det?

Er løsningen ganske enkelt holde op med at følge disse brune, tynde og smukke kvinder? At stoppe med at bruge deres instagram-profiler, til at fortælle denne lille forvrængede godnathistorie, med en dårlig slutning for mig selv? Jeg har ikke lyst til at være “nødt” til at trykke unfollow, fordi mit eget selvbillede og min egen selvtillid er så let flosselig, at den ikke kan tåle at se andre være smukke eller glade. Men på den anden side, er det at trykke “slet” eller “unfollow” nøjagtigt hvad jeg gør i mit virkelige liv, med de mennesker som ikke er til gavn for mig. Jeg vil ikke trækkes ned, jeg vil løftes op. Men ligesom jeg alligevel ender med at spise yoghurt med müsli midt om natten, ender jeg også med at blive ved med at følge instagram-profilerne der fremprovokerede denne natte-rant i mit eget hoved og nu også her på bloggen. For det går op for mig, at det ikke er profilerne på instagrams skyld, det er min egen. Mit eget hoved og min egen utilfredshed der som altid kæfter op, særligt sent om aftenen. Det er mit bord, mit problem og der er ingen andre end mig selv der kan løse det – hvor uløseligt det end virker. At holde op med at måle sig selv op imod dem, som man til tider misunder, det er altid det råd jeg har givet til mine veninder og til læsere på bloggen. Men det er svært, for hvem skal man så måle sig med? Måske slet ikke nogen. I stedet for at se det hele som en absurd konkurrence, skal man nok bare glæde sig på sine egne vegne over alt det man har, alt det man kan. Og dernæst kan man begynde at glæde sig på andres vegne i stedet for at se deres sejre, som ens eget tab.

   

25 kommentarer

  • Rose

    SÅ velskrevet og relaterbart!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • ANO

    Det er selvdestruktivt at sammenligne sig selv med nogle, der prøver på at leve op til de kendte ‘kropsidealer’. Det er måske ens positive selvopfattelse der i virkeligheden ikke er så positiv, hvis man bliver ked af, man ikke ligner andre. Hver dag, skriv 5 positive ting ned, ved dig selv, som du er glad for. Så vil du blive gladere for dig selv! Og du vil glemme og holde op med at sammenligne dig med andre, og egentlig synes det er lidt kedeligt at kigge på alle dem, som ihærdigt prøver at leve op til kropdsidealerne.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mia

    Fantastisk velskrevet indlæg som altid! Du sætter fokus på det helt rigtigt. Cadeau til dig!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Johanne – du har gjort det igen! Konge indlæg.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie

    Fantastisk skrevet! Eneste danske blogger der formår at lave et langt oplæg til et spændende og fangende et! Det er så spot on skrevet!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke Nielsen

    Jeg har det seneste år, hvor jeg har gået på gymnasiet og er endt i 3.g, virkelig fået et positivt selvbillede. Jeg sidder også altid og glor på de skide billeder, men minder også rigtig tit mig selv om at over halvdelen er opstillet og redigeret som en sindsyg.. Min ”mirakelkur” til mig selv er; at jeg har fundet noget ro i mig selv, jeg har tilladt mig selv at sige jeg er sku glad for jeg ser sådan ud som jeg gør. Jeg elsker stadig at få likes, kommentarer m.m., men det er slet, slet ikke det der betyder så meget mere. Jeg har ingen mirakelkur, jeg har virkelig selv kæmpet meget med at se mig selv som en naturlig smuk kvinde, og lagt mærke til hvordan mange andre udenfor også er, i det virkelige, hvordan ser de ud på en normal hverdag osv. mange går med den fulde meakup og pæneste tøj hverdag, men ligeså mange vælger sku at droppe meakuppen og sætte håret op. Mit eneste råd fra mig til dig: Elsk dig selv, find de ting ved dig DU synes er smukt, erkend dem, sig til dig selv de er flot, sig DU er god nok, det handler ligeså meget om personligheden for en selv og overfor andre som det gør udseendesmæssigt. Jeg misunder fandme også dig på instagram, men du ligeså meget et forbillede for mig, bloggere der er ærlige som dig er virkelig ngoet en 19-årige pige som mig i 3.g er rigtig taknemmelig for! Man vil altid have en lille usikkerhed, men man vokser med opgaven om at elske det man er og hvem man er, og det har jeg især lært meget af det sidste års tid, jeg har virkelig lukket af for om andre synes jeg ligner en bunke lort, for jeg er ikke kommet til denne klode for at please andre, jeg gør hvad jeg synes jeg helst vil med mig og mit liv og det er der ingen der skal føle de kan tillade sig at kommentere på, på noget punkt. Det lidt ligesom at vi som studerende skal dømmes på hvor god en karakter vi kan score og ikke på om vi faktisk kan finde ud af det pågældende studie. Som person, bliver man dømt udefra på hvordan du ser ud og ikke på de positive ting du gør eller siger oftest. Det altid det negative der ses oftest og mange har oftest samme problem og derfor finder de alt negativt ved andre for at skabe noget positivt for dem selv.. Så hellere finde noget positivt ved alt, optimisme! Du er sej og jeg er fan af dig big time, så tak for dig!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kender det godt, tror vi alle har det problem, selv instagram-piger (how can they not? Det ligger vist bare latent i vores væsen).
    – En ting jeg har fundet ud af, virker for mig – ud over naturligvis at tilfredsstille samvittigheden ved at få trænet et par gange om ugen, også selvom det bare er en go gåtur i friskt tempo rundt om blokken eller et par gange op og ned gennem opgangen. Mad går jeg til gengæld ik på kompromis med, andet end at jeg prøver at få så meget frugt og grønt som muligt. – Nåh, men en anden ting som virker for mig, er faktisk at indprente mig mit spejlbillede når der fx er taget et virkelig godt billede af mig eller jeg har gjort mig ekstra flot og synes jeg er pæn (vi har vel alle sådan nogle sjældne moments hvor det hele spiller og lyset får den der helt rigtige farve frem i øjnene. Oftest når vi ik ska en skid og kun satte hår for sjov). Men altså, min erfaring er, at får man indprentet sig de billeder af sig selv, og nogle gange henter dem frem i hukommelsen (er jeg den eneste som nogle gange forestiller sig, at man står på en scene med de sygeste Kendall Jenner læber og Beyoncé swag, når der blir spillet en go sang?) Det ka ik kurere en for de lede tanker, men de ka gi et lille sassy swing i hofterne når man går ned og handler og en knivspids ekstra overskud :)
    – Og så er det sgu også okay at man lige midnight snacker den nogle gange, herregud det gør ALLE. Husk på hvad lyset i køleskabet er til for!

    Ps.
    Jeg følger også en masse jeg misunder manisk men alligevel følger. Nogle gange må man godt hate lidt på dem (i lukket forum, altså venindegruppen naturligvis. Det ka somme tider tage the edge off), men for mig er de også kilden til inspiration/motivation. Og derfor blir jeg ved at følge, for ellers ville jeg sgu nok bare finde dem og kigge en gang i mellem alligevel. Jeg ved jo de eksisterer, så ka jeg ligeså godt se det i øjnene og prøve at “set uppe” efter dem. Det ka der også være lidt tilfredsstillelse i. :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ida

      Word, din kommentar er så spot on på mine tanker omkring det her emne!
      Og fedt du deler dine tanker Johanne, som tydeligvis rammer mange af os <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonym

    Sjovt, har lige så lige siddet og revet i mine deller på sofaen (haha), skældt mig ud: “du er sgu da blevet så tyk! Så stop dog med den mad!!!” … men så kom jeg i tanke om de tanker jeg fik, da jeg var rejste rundt i fire måneder. Jeg så ikke én eneste kvindekrop i badetøj, som ikke lige havde strækmærker. Som ikke lige havde appelsinhud. Som ikke lige havde lidt på maven/hofter/lår/whatever. Og det var SÅ ligemeget. Og det samme ses jo bare i svømmehallen? På Instagram er det SÅ nemt at redigere det perfekte liv. En kliché, I know, men det er fandeme da rigtigt!!!

    Haha, er det ikke ret ironisk, at jeg her den anden dag sad og zoomede ind på dit billede på Instagram, det med ryggen til og fantastisk udsigt over junglen. Skulle lige misunde din røv og tynde figur😳

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sara Engelbæk

    AMEN!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lærke

    Jeg kender dit scenarie alt for godt – hvorfor pokker er det så fandens svært at acceptere sig selv, helt som man er?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emma

    TAK for din ærlighed!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    TAK! Fordi du sætter ord på hvordan jeg selv (og med garanti) også mange andre har det. Det er fantastisk at kunne se man ikke er den eneste. DU er for mig en af de piger jeg ofte kigger på og tænker: “wauw, Johanne er SÅ smuk og fit og bare mega lækker”. Så at selv en som dig, som i mine øjne jo er perfekt, kan have samme følelse, det er underligt betryggende og trøstende, når man selv har de tanker. Så igen TAK!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • sofie

    Hej Johanne. Du har fuldstændig ret. Jeg gør PRÆCIS det samme (også den del hvor jeg går op og spiser) jeg følger også alle Victoria Secret modellerne og kan bare ikke lade være. Alle elsker at se på smukke mennesker og det er i bund og grund lidt trist man ikke selv er en af dem. Jeg ved desværre heller ikke hvad løsningen er.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    TAK TAK TAK! Tak fordi du sætter ord på det jeg selv har følt på det seneste… det er så (pisse) vigtigt at være glad for sig selv!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Oline

    Tag det her fra en som HAR været der:
    Man kan IKKE leve på agurk, æbler og iceberg salat alene. Der er bestemt gode ting i dem, men kroppen har brug for meget mere næring end det! Ellers går den i survival mode, holder på fedtet og sparer på energien, det bliver man hverken slankere eller gladere (eller brunere for den sags skyld ;-)) af.
    Det omtalte kropsideal fik mig til at gå op i fitness. Heldigvis kom jeg de rigtige steder hen, og lærte at kost og ernæring handler om mere end bare kalorier og grøntsager. Man kan bestemt ikke træne sig til større muskler hvis man kun spiser iceberg salat ved siden af træningen! Kroppen har som udgangspunkt altid brug for en vis mængde kulhydrater, proteiner, fedt, og endda sukker. Hvis man vil tage på i muskelvægt, skal man selvfølgelig træne, og spise MEGET af ovenstående. Som almindelig er det bare vigtigt med et moderat indtag og en varieret kost med grøntsager inkl, hvorfra vi kan få en del vitaminer (men kød af forskellig art er altså også en god kilde til vitaminer!). Hvis man ønsker et vægttab må man naturligvis begrænse nogle af disse, især kulhydrater, sukker og fedt, men man må aldrig skære dem alle (næsten) helt væk, som du beskriver!
    Desuden gælder det, at hvis man har levet på mangel af nogle disse ting over en periode, kan man ikke skære yderligere ned og forvente fx yderligere vægttab. Kroppen vil holde endnu bedre på energireserverne og det føles bestemt ikke rart. Jeg har så ondt af alle der ikke forstår dette, og lider under deres forsøg på at “spise sundt” som de tror, men hvad der i virkeligheden er at fejlernære sig selv.
    Jeg ved godt at vi bliver tudet ørerne fulde af “sundhed” og grøntsager og bla bla, og ja, dem skal vi selvfølgelig også have, men de udgør ikke en sund kost alene i sig selv. Jeg tror på, at sundhed er at give kroppen hvad den har brug for gennemt kost, og selvfølgelig noget motion. Det føles godt, når man vænner sig til det. Det giver mere energi og overskud i hverdagen. (Dermed ikke sagt at jeg ikke har chips-kage-netflix-på-sofaen-dage. Det har jeg! Idag fx, haha. Men tak for at minde mig om, hvad jeg skal i morgen: back on track og spise noget ordentlig mad).
    Jeg er ikke så kendt på instagram, men det er mit indtryk at det som andre sociale medier maler et billede af nogle perfekte folk og projekter, som slet ikke er så perfekte på bagsiden, eller i hvert fald ikke er ærlige om hvordan de opnår deres resultater. Skønhedsoperationer som vildt eksempel, men bare det at mange af de “flotte” mennesker på instagram nok lever af at være flotte der, og har tid til at bruge på tanning, frisør, negle, makeup, træning osv osv osv, og garanteret har mange af dem folk som planlægger det meste for sig, uden at de skal tænke så meget, men lægge ansigt/krop til. Det er heldigvis ikke et liv, jeg ville leve! Men respekt for at der er nogen der gør det, især dem som får succes med det de gør der, fordi de elsker det! – altså bortset fra at det tydeligvis ødelægger humøret på så mange piger og kvinder verden over, at nogen af dem ikke er ærlige omkring deres succes.
    Hvordan man kommer over negativt selvbillede og lavt selvværd er en hel anden diskussion, og noget jeg vil anbefale at tage med en professionel….
    Jeg håber du giver den gas med yoghurt og frugt og muesli og hele baduljen næste gang uden dårlig samvittighed :-)
    Og kommer op på hesten igen, og kan være glad for dig selv, om du synes du ligner en instagram-succes eller ej. (Hvilket jeg nu synes du gør! Heldigvis, da det lader til at du også opererer der)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • NS

    Tak fordi du (også) tager en form for kamp op. I hvert fald giver du mig håb for, at vi oplever en revolution i nærmeste fremtid, som går ud på, at gøre op med alt det “perfekte”. Jeg tror, vi er godt på vej, især med bloggere som dig og en række andre kloge unge danske bloggerpiger – men der er stadig meget lang vej igen. Men jeg bliver håbefuld, når jeg ser stemmer som din lave små “oprør”.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amalie Bøgild

    Word👆🏼🙏🏼

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonym

    Selvhad i større eller mindre grad er nok noget vi alle engang i mellem oplever – om det så er forårsaget af de sociale medier eller ej. Men når det så er sagt, så synes jeg også at der skal være plads til alle, også de “smukke kvinder” på instagram. Skal de holde sig tilbage/gemme sig bare fordi andre mennesker måske får lidt ondt i selvtilliden? Det virker for mig helt absurd. Der er simpelthen så meget jalousi og had på instagram og det synes jeg virkelig bare er ærgerligt. Vi er alle sammen forskellige og smukke på hver vores måde!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe

    Det er nøjagtigt min hverdag du beskriver der. Jeg går og kæmper med det samme. Instagram dag ud og dag ind. Jeg lægger sjældent noget ud selv, men følger de smukke piger (dig), som en hjernedød zombie. Jeg går nærmest mere op i andres liv end jeg gør i mit eget. Instagram har givet mig følelsen af aldrig at være god nok, og det er så fandens svært – ligesom du beskriver. Ikke pæn nok, ikke dygtig nok, ikke tynd nok.
    Hvad er løsningen på det her sammenlignings-mareridt :-(

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Signe

      Lad være med at følge de piger, hvis deres posts påvirker dig så meget

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amanda

    For what it’s worth, synes jeg, du er seriøst lækker. Jeg får lidt dén følelse, når jeg tjekker din feed. Men når det er sagt, synes jeg, det er vildt fedt at vide, at alle har det sådan engang imellem. Tror jeg vil prøve at gøre som dig. Tak for din ærlighed :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Fie

    Personligt valgte jeg at stoppe med at følge alt som bare gav mig den mindste smugle dårlige samvittighed! Jeg gad det simpelthen ikke mere. Jeg var så træt af at skulle komme med undskyldninger for hvorfor jeg ikke så ud og levede som alle de her mennesker! Det er sgu for anstrengende at gå rundt og slå sig selv i hovedet hele tiden fordi man ikke ligner en supermodel og tilbringer sine dage på en Palmeø med en grøn smoothie i hånden ❤

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amanda

    Jeg har været der. Jeg pillede baconen af kyllingebrystet, panikkede, når min mor anvendte madlavningsfløde med en fedtprocent over 4 og ville ikke have revet ost på mine madpandekager.

    Jeg var fascineret af at se vægten falde, på trods af, at jeg udseendsmæssig ikke ændrede mig voldsomt meget.

    Men at leve i den hjernedøde afholdenhed gav mig absolut intet af værdi. Kroppen blev i min optik aldrig pænere, og mit konsekvente fravalg af alt hvad jeg havde besluttet var usundt, gjorde mig slet ikke glad – og det betød også, at jeg takkede nej til mange sociale arrangerementer, fordi jeg vidste, at der ville blive serveret noget, der var uhøfligt at takke nej til – ergo var løsningen ikke at møde op.

    I dag går jeg stadig op i at få meget frugt og grønt indenbords – men bacon, fløde og ost (og mit elskede

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria Elstrøm

    Jeg kan SÅ godt genkende dine tanker. Jeg har dog aldrig fået lysten til at stoppe med at spise, mine tanker baserer sig mere på generelt ikke at være god nok og perfekt nok. En af mine kollegaer sagde sidst “i dag er det ikke vigtigt at man har det perfekte, det vigtigste er, at andre tror man har det”. Og det har jeg siden tænkt meget over. Jeg sammenligner mig også altid med de fine billeder på instagram, af de kendte bloggeres perfekte liv. Men, det er fordi de kun deler de bidder af deres liv, de ønsker andre skal se. Alle har deres kampe, der er ingen der har et perfekt liv. Heller ikke de tynde, solbrune og smukke modeller. Måske tværtimod. Det kan sagtens være, dit liv er SÅ meget bedre og mere indholdsrigt end deres. Jeg er begyndt at følge dem, der viser hele deres hverdag. Også de dårlige sider. Fordi (selvom det lyder lidt ondt) bekræfter det mig i, at det ikke er det perfekt man skal stræbe efter. Man skal stræbe efter at kunne se det perfekte i det man allerede har.

    Jeg synes det er SÅ fedt du bringer det på banen, for jeg tror rigtig mange går med netop de tanker. Og det er altid godt at vide, at man ikke er alene!

    Du er den sejeste – og du er så inspirerende ❤

    Knus

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

DAGBOG FRA ECUADOR - ANKOMSTEN