JEG BESLUTTER MIG FOR HOLDE OP MED AT SPISE, CA. 2 GANGE OM UGEN

img_4851

Cirka 2-3 gange på ugentlig basis beslutter jeg mig for at holde op med at spise. Jeps, i ramme alvor du. Lad mig lige sætte scenen for jer:

Mit hår er i en knold, en grim én. Jeg skal lige til at se den nye sæson af “Shameless” på Netflix. Men kommer til, som man jo gør, lige at bruge et kvarter på at stirre på min oplyste iPhone-skærm. Jeg lander omkring 200 billeder nede i mit Instagramfeed, som bugner af smukke kvinder, jeg selv har valgt at følge. Jeg ligger i min seng, og skulle egentligt til at sove, alt ånder fred og ro – men nu er mit sind pludselig i fuldkommen opbrud.

Hvor svært kan det være, det der med ikke at spise?! Ok, så måske bare spise kun æbler, eller kun vandmelon og agurk. Det kan man vel godt? Måske lidt iceberg salat og gulerødder også, men så er det også slut. Og jeg skal da som minimum træne alle ugens dage. I 2 timer. Og det skal da i hvert fald være slut med hvidt brød, pasta, ris, kartofler og ALT i den retning.  McDonalds? Bye bye. Popcorn? Aldrig mere. Måske jeg skulle smide alt det ud jeg har i skabene, som er tilnærmelsesvist usundt. Ligesom i de der programmer, væk med fristelserne. Hvis det ikke er der, kan jeg jo ikke spise det. I næste uge må jeg KUN købe grøntsager. Og jeg skal også være brun. Hold kæft hvor skal jeg være brun. Men hvordan bliver jeg det på denne årstid? Selvbruner lugter bare så dårligt, men jeg har to ude i skabet, som godt kan gå an. Den ene skal man male på, med en handske, eller i mit tilfælde en gammel sok med en plasticpose indeni. Og så skal man gå rundt, helt klistret og sovsekulørs-agtig i 3-4 timer uden at røre ved noget. Men så er man til gengæld også samme farve som Trump bagefter. Jeg kunne også gå i solarium… Men det er bare så skidt for huden, og jeg har vidst taget min del af minutter i det ultraviolette skær som teenager. Tynd, fit og brun. Okay. Så mangler jeg bare et lidt smukkere ansigt, sådan et der altid er smukt, ligesom Kenza Zouiten. Når ja, og langt, sundt og naturlig lysnet hår. Hvor finder jeg det henne? I hvert fald ikke blandt de tjavser der, kun lige akkurat, stritter ned over skuldrene på mig selv. Extensions igen så? Det orker jeg bare heller ikke…  Jeg orker faktisk slet ikke noget af det. Og så er jeg sulten. Klokken er 00:37 en sen tirsdag aften i januar og jeg har lyst til at spise det yoghurt med müsli som jeg har stående ude i køkkenet. Hvis alt går som det plejer, ender jeg også med at spise det, og måske endda mere til. I en slags protest over, at dét at scrolle igennem mit Instagramfeed en tirsdag aften, kan lede til tanker som fordrer anoreksi. Sikke noget pjat. Jeg er jo lækker nok… Lækker nok. Hvornår er man egentlig “nok”. Det skal jeg vist til at finde ud af, uden at basere mit svar på hvor mange der liker mine Instagrambilleder. Jeg er den største white-girl kliché ca. 2-3  gange om ugen og jeg gider det ikke mere.

Og hvad er løsningen så? Jeg sætter et spørgsmålstegn efter den sætning, fordi jeg ikke har svaret. Men jeg håber at kunne finde det. Måske I derude har det?

Er løsningen ganske enkelt holde op med at følge disse brune, tynde og smukke kvinder? At stoppe med at bruge deres instagram-profiler, til at fortælle denne lille forvrængede godnathistorie, med en dårlig slutning for mig selv? Jeg har ikke lyst til at være “nødt” til at trykke unfollow, fordi mit eget selvbillede og min egen selvtillid er så let flosselig, at den ikke kan tåle at se andre være smukke eller glade. Men på den anden side, er det at trykke “slet” eller “unfollow” nøjagtigt hvad jeg gør i mit virkelige liv, med de mennesker som ikke er til gavn for mig. Jeg vil ikke trækkes ned, jeg vil løftes op. Men ligesom jeg alligevel ender med at spise yoghurt med müsli midt om natten, ender jeg også med at blive ved med at følge instagram-profilerne der fremprovokerede denne natte-rant i mit eget hoved og nu også her på bloggen. For det går op for mig, at det ikke er profilerne på instagrams skyld, det er min egen. Mit eget hoved og min egen utilfredshed der som altid kæfter op, særligt sent om aftenen. Det er mit bord, mit problem og der er ingen andre end mig selv der kan løse det – hvor uløseligt det end virker. At holde op med at måle sig selv op imod dem, som man til tider misunder, det er altid det råd jeg har givet til mine veninder og til læsere på bloggen. Men det er svært, for hvem skal man så måle sig med? Måske slet ikke nogen. I stedet for at se det hele som en absurd konkurrence, skal man nok bare glæde sig på sine egne vegne over alt det man har, alt det man kan. Og dernæst kan man begynde at glæde sig på andres vegne i stedet for at se deres sejre, som ens eget tab.

DAGBOG FRA ECUADOR – ANKOMSTEN

img_4792img_4798 img_4787 img_4788 img_4790
img_4801

Fra 4-14. Januar var jeg på en af de vildeste rejser i mit liv. Jeg var, som tidligere nævnt her på bloggen, i Ecuador for at kigge på biodiversitet og for at tage stilling til et spørgsmål, som biologen Asser Øllgaard stillede jeg selv og min fellow-youtuber Rasmus Brohave. Spørgsmålet var “Hvad rager biodiversitet jer?” – og for at finde svaret, drog vi en uge ud midt i regnskoven i Bigai. Den tur har blandt andet resulteret i en MASSE video materiale, som I får at se meget snart. Men jeg tog selvfølgelig også en masse billeder, som jeg gerne vil starte med at dele med jer. Sammen med første “transskribering” fra min håndskrevne rejsedagbog, jeg håber at I vil kunne lide det. Og at I har lyst til at følge mere herinde når de næste dele af dagbogen kommer op, samt videoerne fra regnskoven.

skaermbillede-2017-01-24-kl-18-18-14

FØRSTE OUTFIT-INDLÆG i 2017

Processed with VSCO with hb2 presetProcessed with VSCO with hb2 presetProcessed with VSCO with hb2 presetProcessed with VSCO with hb2 presetProcessed with VSCO with hb2 presetProcessed with VSCO with hb2 presetProcessed with VSCO with hb2 preset

FIND OUTFITTET ONLINE
Affiliate links: Netstrømper, HER // Nederdel, Envii – lignende HER & HER // Støvler, HER // Jakke, HER // Sweatshirt, HER // Halskæde, HER // Hårsløjfe, H&M (udsalg) – lignende HER // Taske, Zara (udsolgt)

Jeg er hjemme i Danmark igen, efter godt 10 dages rejse til Sydamerika. Nærmere betegnet Ecuador i sydamerika, hvor jeg i en lille uges tid tog på overlevelsestur ud midt i regnskoven, for blandt andet  at opleve den fantastiske biodiversitet, som regnskoven i Bigai indeholder. Jeg har et stort video-projekt fra turen som jeg lige nu arbejder på, som jeg snart er klar til at vise jer! Men jeg vil virkelig gerne forsøge at formidle min fuldstændigt vilde oplevelse så livagtigt jeg kan, så derfor har jeg brug for lidt ekstra tid til at gøre arbejdet!
Iøvrigt – min computer døde, da jeg var ude i regnskoven, og derfor har jeg indtil igår været rimelig meget sat ud af spil ifht. at uploade noget som helst andet end instagram billeder til jer. Men nu er jeg tilbage. Og det håber jeg også at I vil komme, for jeg skal nok prøve at være en bedre blogger og youtuber og underholder i det hele taget, her i 2017 – mere om det, I en video snart.,.

Anyways, jeg er tilbage på dansk jord og er nu (åbenbart) totalt nede med netstrømper og leopard, jeg kan ikke helt forklare jer hvorfor. Men det er jeg altså. Så forvent en del mere af den slags fremadrettet.

    Newer posts