EN PRIKKET "KLOVNEKJOLE"

DET ER TID TIL AT LADE LEGOTÅRNET FALDE, VIL I VÆRE MED?

img_9187

Jeg er i tvivl om alting, eller i hvert fald næsten alting. Det er ikke noget nyt, sådan har det været i mange år. Sådan er det nok bare, når man som ungt mennesker prøver, at sætte en fod foran den anden og stille og roligt gå i en retning. Men hvilken retning skal jeg gå i? Uddannelse, kærlighed, venskaber, arbejde, økonomi?! Boy oh boy… Jeg aner det ikke.

For nu at være ganske ærlig og ikke lægge fingre imellem, så befinder jeg mig nok i det man kalder en eksistentiel-krise. Endnu engang – intet nyt under solen dér, det gør de fleste mennesker imellem 18-25 vel. Men for første gang i hele mit liv, har jeg oplevet en lang periode hvor det der med at finde mening i mit liv, og i mit arbejde i særdeleshed, har været virkelig svært, hvis ikke umuligt. Og derfor har jeg ladet være. Jeg har holdt munden lukket. Fordi det er pisse svært, at blive ved med at sige og gøre noget, når man for hvert ord, eller blogindlæg for nu at være konkret, føler at man graver sig selv længere og længere ned i noget, man egentligt ikke har lyst til at være en del af.

Jeg er egentligt ret ligeglad med make-up, jeg er ret ligeglad med tøj, jeg er ret ligeglad med gossip og ja, for nu at gribe fat om klicheernes testikler, avocadomadder – og det er I sikkert også. Det betyder ikke at jeg ikke synes det er sjovt, eller hyggeligt, for det gør jeg. Men vigtigt, betydningsfuldt, meningsfuldt? Ikke rigtigt. Ikke længere i hvert fald. Der skal være plads til begge dele, men ikke overvægt af det som egentligt ikke betyder noget for mig.

Til gengæld er jeg slet ikke ligeglad med miljøet, med at udvide mine og andres horisonter, med at grine og tale om sjove og måske endda grænseoverskridende emner, med at tage smukke billeder og rejse. Og jeg er slet ikke ligeglad med at være noget positivt i jer der læser med’s hverdag. For det forstår jeg nu, når jeg får både emails og kommentarer, hvor I skriver at I er kede af at jeg ikke siger noget længere. Jeg har faktisk været en del af nogen andre menneskers hverdag, ikke noget stort, bare et dagligt indspark af inspiration eller glæde. Simpel underholdning. Men det er jo det bedste i verden, at jeg kan gøre det. Så jeg må simpelthen tage mig sammen.

Men jeg tænkte, og har tænkt de seneste par uger, at den eneste måde jeg kommer ud af den her krise på, den eneste måde jeg kan klatre op over avocadomadder, rippedjeans med fishnet-strømper under og gule aviator-solbriller, er ved at pille det hele fra hinanden og tillade mig selv at ramme bunden. Jeg forestiller mig et stort tårn af legoklodser, som en fedtet lille hånd dasker til, så det farer mod jorden, med en vældig fart og splintres. Mens I kigger med og læser med, vil jeg lade  det legotårnet, der er min eksistens her på de sociale medier, falde  og splintres og så vil jeg prøve at bygge det op igen, på en måde hvor det giver mening hele vejen.

Og frygt ej, det er ikke fordi det hele skal handle om etik og moral og veganske-erstatnings-produkter. Det skal bare føles rigtigt for mig. Og jeg skal være med, begge øjne åbne og ikke noget med at gøre det halvt.  Jeg tror det er tid til at jeg skriver lidt mere. Og jeg tror at det er tid til at jeg begynder at være en del mere personlig end jeg før har været. For dét er noget med, at det man bedst kan skrive om, er det man gennemlever. Så det tror jeg, at jeg vil gøre. Gennemleve og fortælle. Måske endda også om kærlighed, som jeg nok er nødt til at indrømme har været katalysator for den her “krise” jeg befinder mig i. Og det er udelukkende en positiv ting. For det var tid til at rykke sig. Så det vil jeg prøve at gøre nu. Og jeg håber I har lyst til at læse med, når jeg fremadrettet skriver så åbenhjertigt som mine forsvarsmekanismer tillader mig.

   

17 kommentarer

  • Super godt indlæg! Og hvor er det fedt og sejt du sætter ord på det og deler det. Jeg kan sætte mig ind i flere af de ting du skriver og jeg tror også man bliver nød til at springe ud af rammerne og selv bygge dem op igen. Dit indlæg giver mange ting til eftertanke .. Tak skal du have!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • C

    Det er bare så fint skrevet, Johanne. Jeg har ikke været den, der har kommenteret mest her på bloggen her, men hold kæft, hvor nyder jeg bare at læse med, og hvor gør du det bare godt. Det fortjener du, at få at vide. Jeg elsker dine mere reflekterede indlæg og dine rejse-dagbøger – så meget gerne mere af det! Du virker som sådan et rart og godt og fint menneske, og jeg glæder mig meget til at se, hvad du vil finde på i fremtiden. Knus og tanker i din retning.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Patricia

    Du er mega sej Johanne, og mega modig!
    Jeg synes det ville være virkelig dejligt med en blog der handler om.mere ‘ægte’ ting end dem du nævner. Fx ville jeg selv elske hvis du tager miljøemner op, fordi det er noget der er mange unge der er virkelig ligeglade med, men nødvendigt at sætte fokus på, og en blog som denne kunne sprede budskabet rigtig godt 😊 uanset hvad glæder jeg mig til at læse hvad du kommer frem til ❤

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emma

    Du tænker for meget, smukke

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • S

    Så du begynder at fortælle om din kæreste??

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mathilde

    Wehuu. Glæder mig til at læse med ❤

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Charlotte

    Yessss Johanne. Gør tingene på dine måde. Vi trofaste læsere går ingen steder. Vi glæder os tværtimod til at høre fra dig. <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rebekka

    Du er for nice Johanne – og selvom du førhen ikke har været så personlig, har du altid holdt den ærlige stil, som jeg er vild med. Du tør at være sarkastisk og stikke lidt til tingene. Ellers er du generelt bare pisse grinern – håber ikke den side af dig forsvinder ;) Knus.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • I see you have a wonderful time!
    xx from Bavaria/Germany, Rena
    http://www.dressedwithsoul.com

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lone

    Du er pisse sej! Jeg kender godt følelsen, og sidder i nogenlunde samme situation som dig. Jeg synes at det er inspirerende at du tager fat om dette emne og jeg forstår dig godt. Man er lidt træt af alle de avokado-madder og late billeder der florerer på Instagram og alle andre steder, for den sags skyld. Et kæmpe skylder klap herfra :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne Vejstrup

    Hej Johanne. Hold kæft et sejt indlæg, jeg glæder mig til at læse med fremover! Jeg har altid læst med på din blog, fordi jeg har elsket, at du har tænkt på andre ting end fx avocado madder, men talt om nogle vigtige ting, og rent faktisk haft en holdning til dem. Jeg glæder mig til meget mere af den slags fremover, og venter også spændt på de mere personlige indlæg. Tak fordi du tør at være ærlig!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille Lykke Rasmussen

    Hej Johanne.
    Jeg synes det er super fedt at du vælger at gøre op med de ting, som ikke gør dig glad.
    Jeg glæder mig til at læse mere personlige indlæg, for netop disse gør, at man føler at man har en ekstra søster/veninde, som man kan lære af gennem dine erfaringer.
    Er desuden super lettet over, at du ikke holder op med at blogge, for jeg elsker at følge med i dit liv, og har gjort det siden du sad med den blå sportstrøje (hummel tror jeg det var) og helt hvidt, glat hår og fortalte om, hvordan man ikke måtte skille sig ud i Faaborg – har oplevet det præcis samme i min by.
    Derfor er jeg også vild med dine videoer, fordi de tidligere har været der at din personlighed rigtigt har skinnet igennem.
    Stort knus herfra

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Wow, Johanne. Jeg lyver ikke, når jeg siger, af jeg fik kuldegysninger ned igennem kroppen, da jeg læste dit indlæg. Kæmpe respekt, og ikke mindst et stort “ja” til, at jeg naturligvis fortsat vil følge med!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Jeg glæder mig helt enormt over dette indlæg, både fordi du ikke stopper med at blogge, men også fordi du vælger at gå mod strømmen i det bloggerlandskab som efterhånden ligner hinanden på en prik. Det bliver spændende at følge med på din nye, ærlige sti. Tillykke med det 👏🏼

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sandie

    Jeg glæder mig til at læse med i dette nye kapitel

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maja

    Kære Johanne, hvor glæder jeg mig sådan til at du åbner lidt mere op! Det er ihvertfald vigigt at du har dig selv med i det! For du er en af de blogger jeg trods din stilhed altid vender tilbage til, fordi du er så inspirerede og dit sind er så ærligt og underholdende!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg føler mig også ofte kvalt i avocadomadder, smoooooothiebowlz, bloggerbriller og kendisvrøvl, som vores blog heller aldrig kommer til at bærer på – jeg ser frem til at kigge med (:

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

EN PRIKKET "KLOVNEKJOLE"