DET ER TID TIL AT LADE LEGOTÅRNET FALDE, VIL I VÆRE MED?

PARADIS ELLER HELVEDS FORGÅRD, FERIE PÅ GRAN CANARIA

2017-03-22-11-33-15-1 2017-03-22-11-33-14-2 2017-03-22-11-31-14-1 2017-03-22-07-06-34-1 2017-03-22-07-06-33-1 2017-03-22-07-06-32-1 2017-03-21-10-36-24-1 2017-03-21-10-36-16-1 2017-03-21-10-36-19-1 2017-03-21-11-31-21-1 2017-03-22-11-33-15-2 2017-03-22-07-06-35-1 2017-03-22-11-33-14-1 2017-03-22-11-31-13-1 2017-03-22-06-26-26-1-1 2017-03-21-10-36-22-1

Næsten alle billeder er taget i de små landsbyer inde midt på øen. Og begge mine kjoler er genbrugsfund.

For et par uger siden tog min mor og jeg på vores første ferie sammen, bare os to. Det som var i højsædet var sol og varme, for da vi rejste havde det danske vejr endnu ikke vist sig fra sin lune og milde side, sådan som det har nu. Mallorca var for nordligt til at være ordentligt varmt på denne tid, og Thailand var for dyrt og langt væk for en uges ferie. Så efter at have researchet lidt, fandt jeg frem til at De Kanariske Øer, er det bedste man kan få, pris, distance og sol-mæssigt midt i marts måned. Vi forhørte os lidt blandt nogle venner, og fandt frem til at byen, eller rettere hotelforsamlingen, Puerto Rico på Gran Canaria var det sted med størst solgaranti i denne sæson, billetterne var forholdsvis billige lidt under 2000 kroner per næse og vi bookede egen lejlighed igennem Airbnb, for at undgå det aller mest turistede. Men at ungå det aller mest turistede skulle vise sig at være noget nært umuligt i lige præcis Puerto Rico.

Vi ankom sent om aftenen til Lufthavnen i Las Palmas og efter blot en halv times kørsel, på en fuldkommen ny og lækker motorvej drejede vi af og ind igennem et par tunneler der var sprængt ind i bjergene. Aldrig så snart var vi kørt forbi byskiltet “Puerto Rico” før både min mor og jeg, begge gispede “Ej, nej nej nej. Hvad har vi rodet os ud i?!”.

Det der mødte os i Puerto Rico, som ligger i dalen imellem to tætliggende klippeskranter, var hvide hoteller så langt øjet rakte til højre og lige så til venstre. Og i midten, var der et kæmpe kombicenter, med shopping, mad, tatoverings-shops og barer. Alt sammen lyst op af diverse neonskilte, der alle var skrevet på enten norsk, dansk eller engelsk. Ét enkelt stort gult lysende M for McDonalds var der naturligvis også. (Her købte vi vores aftensmad, man skal ikke kaste med sten når man selv… Never mind ;-) ) Næsten alle mennesker som gik rundt i klipklapper i neonlysets skær, var 45+, rødmossede –  dels af rødvin, dels af den skarpe sol, iført wifebeaters og løse shorts, eller leopardprintet jersey t-shirts og kloringult hår. Og jeg lyver ikke. Jeg siger ikke at der er noget i vejen med at se sådan ud, eller være et sådan sted – jeg siger blot, at det levede op til min fordom, faktisk oversteg det endda. Jeg mener… Der var et skilt hvorpå der stod “Stegt flæsk med persillesovs og kartofler, vi mødes på venstre side af centeret”. Og alle barer hed “Christinas” eller “Amy’s” eller “Lones”.

En smule lamslåede, fandt min mor og jeg frem til vores Airbnb lejlighed, som heldigvis lå på den mere rolige af de to klippesider, blandt andre ferielejligheder fremfor hoteller. Så sad vi ellers der, på vores vindblæste terrasse med McDonalds pomfritter og Dutyfree rødvin og summede over, hvordan mennesker der plejer at feriere i øde træhytter i svenske skove, pludselig fandt sig selv midt i dette pensionist-helvede/paradis.

Heldigvis havde vi lejet en bil og heldigvis bagte solen ned og vækkede os de efterfølgende dage. Puerto Rico havde mildest talt ikke meget andet at byde på end sol, men det var jo også hovedattraktionen på denne ferie, så ingen sure miner. Vi stod tidligt op og kørte langs smalle veje, på stejle bjergsider, med 200 meters frit fald efter autoværnet for at komme ind i landet. For herinde, havde vi læst, skulle de lokale eftersigende holde til, i smukke hvidkalkede stenhuse. Og det var også på midten af øen at det meste landbrug kunne findes, og oliven, palme og mandellunde var sød musik i vores øre. Vi kom til nogle forskellige små byer, San Batolomé og Santa Lucia, som begge var fuldkommen efter bogen. Små torve foran landsbykirkerne, gamle lokale spaniere der spillede backgammon foran en lille fortorvscafé, lokale vare, citrontræer der væltede ud af enhver have. Dét var dét vi ville. Og selvom det tog omtrent halvanden times kørsel, på en noget usikker vej er det helt klart værd at anbefale, til alle der besøger Gran Canaria. Og besøger man øen i sommermånederne, kan man roligt booke hotel eller Airbnb andetsteds end i Puerto Rico, da hele øen er varm om sommeren.

Jeg har nu været på to af de meget charter-lydende spanske øer, Gran Canaria og Mallorca og jeg vil uden tvivl anbefale Mallorca over Gran Canaria any day. Selvom den er mere nordliggende. Der er en langt større fornemmelse af lokalt liv, liv som ikke kun løber rundt på grund af turisme. Hvorimod man på Gran Canaria fik fornemmelsen af, at selv de grøntsager der blev dyrket var for turisternes skyld. That being said, var der en fremragende Indisk restaurant i Puerto Rico og strandene var dejlige, vandet tyrkisblåt, bjergene mange og røde og solen skarp og varm. Så kan man se bort fra, at det hele virker temmelig nyt og at intet er urørt, er det et fint sted at tage hen på vinterferie, hvis solen er det som trækker.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

DET ER TID TIL AT LADE LEGOTÅRNET FALDE, VIL I VÆRE MED?