HORSES AND STRAWHATS

SÅDAN VAR MIN KONFIRMATION I 2009

soelvbryllup-189

10 meter lange arme. De ser næsten lige så skøre ud den dag idag.

soelvbryllup-178

Hvide knælange tights: fordi du skulle have noget at spørge om. Hvid cardigan: fordi det er FA-BU-LOUSS!

soelvbryllup-167

En moster i fantastisk hørpragt, en konfirmand der faker glæde for et dragebillede og så min farfars mave.

soelvbryllup-161

Bordet var der sådan set ikke noget i vejen med. Guldpolstringen på konfirmandens stol derimod…

soelvbryllup-183

Jeps, det er en marguerit ring du spotter til højre i billedet. En konfirmationsgave, selvfølgelig.

soelvbryllup-179 soelvbryllup-213

“Hvis nu vi tager billedet nedefra kan vi rigtig få den flotte blå himmel med” – og også de ekstra hager.

soelvbryllup-224 soelvbryllup-227

Igen. De arme der, de er simpelthen for lange til resten af kroppen.

soelvbryllup-201
Her ser vi i det mindste søde ud alle tre.

De sidste mange weekender har for en del af jer læsere garanteret stået på konfirmationsfester, hvad enten I har spillet rollen som gæst eller konfirmand. Derfor tænkte jeg at det var tid til at lave et godt gammeldags throwback, til dengang jeg blev konfirmeret. Det lyder som længe siden når man skriver det på den måde, og værst (eller bedst, alt afhængigt) af alt er det, at det faktisk også ER virkelig længe siden efterhånden. Livet går sin gang, men det skal det jo trods alt også – og jeg er glad for at leve det liv som 21 årige Johanne lever fremfor det jeg levede som 14 årig.

Min kjole havde jeg selv designet, og min mors veninde havde indviliget i at sy den for mig – min lykke var gjort. Sådan da. Det hed korsage, men med halsstropper og så skulle der være bånd i ryggen, men ikke hvide bånd, nænej – de skulle da være i turkis blå silke. Et strutskørt, med mange lag tyl – naturligvis, men selvfølgelig ikke placeret i taljen, det er for ordinært, nej placer det midt på hofterne lige der hvor jeg er bredest – det kommer til at se kanon godt ud! Og sådan blev det. Lige efter mit hoved, men det fungerede knapt så godt i praksis, det vidste jeg også godt dengang men det var der ikke noget at gøre ved.

Jeg har ingen billeder af hele outfittet som jeg bar i kirken, det er ærgerligt for havde jeg haft det ville I kunne have set at jeg var lidt af en badgirl. Det var nemlig med en sort læderjakke over den fine kjole og så et par stribede loafers, Tommy Hilfiger (hvad ellers). I ved, det er fedt at blande det og edgy med det feminine (det sjove her er, at jeg for mindre end en måned har bifaldt denne trend i indlægget HER, men alt med måde – bare ikke læderjakke-konfirmationskjole-måden).

Selve festen og dagen var glimrende sådan som jeg husker det. God mad og så fik jeg naturligvis lov til at drikke hvidvin til maden og måske endda en cider bagefter. Jeg kan huske at jeg fik hele 2 Georg Jensen marguerit fingerringe og ved fuldkommen benovet. Alle konfirmander i 2009 ønskede sig de forbandede ringe og armbånd og halskæder – er det stadig sådan egentligt? Jeg husker også at jeg fik en juicepresser af mine forældre, en temmelig aparte gave min meget makeup og tøj interesserede meget mærkebevidste teenage-smag taget i betragtning. Jeg ved ikke hvorfor jeg fik den, men den står stadig i mine forældres kælder og ingen af os har vist rigtigt brugt den. Fuld blev jeg ikke på dagen og resten af selskabet opførte sig også udemærket, så der er ingen vilde historier at fortælle. Jeg har dog brækket mig engang til en konfirmation, min storebrors, men det havde ikke noget med sprut af gøre. Det håber jeg i hvert fald ikke, for jeg var ikke mere end 3-4 år gammel. Jeg husker at føle mig syg, og spurte mod toilettet som var optaget, hvilket resulterede i at en en kaskade landede på dørkarmen til toilettet og ikke i kummen, men nok om min vilde barndom.

Jeg kunne blive ved med at snakke om de billeder her. Mit hår havde da en fin længde og egentlig også en fin farve dengang. Men… Behøvede det virkelig være SÅ højt?! Jeg er også noget forbavset over at se mig selv i knælange hvide tights, det troede jeg faktisk jeg havde vendt mig af med som 14 årig, desværre ikke ak og ve. Og hvad er det for en lasket og slap kropsholdning jeg har lagt for dagen? Jeg tror måske mine lemmer var for lange til torsoet og hovedet i en årrække. Den grimme-ællinge-fase som jeg plejer at kalde den. Det hele er trods faldet lidt mere på plads nu. Jeg sagde lidt.

Hvad tænker I når I ser disse billeder? Så I lige så top-smarte ud til jeres konfirmation?

   

2 kommentarer

  • Adam

    Fine billeder. Information har i dag en gennemgang af, hvordan moden hos konfirmander har skiftet gennem tiden – og hvor ens konfirmanderne har tænkt i deres valg af tøj.

    Men var det ikke dig der i en video eller i et blogindlæg svor. at vi aldrig ville komme til at se billeder fra din konfirmation?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Johanne

    Rigtig godt indlæg :D
    Jeg blev konfirmeret i 2011 og dengang ønskede alle sig også marguerit smykker – jeg fik selv et par øreringe ;)
    Jeg havde også knælange tights på haha, men det var jo bare moden dengang ;)

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

HORSES AND STRAWHATS