PÅ JAGT EFTER HYLDEBLOMSTER

ALT-I-EN-ANSIGTSRENS, TIL NÅR DU VIL TAGE DIG AF DIN HUD, SELVOM DU ER PÅ FARTEN

img_1278 img_1375
Dette indlæg er sponsoreret af Matas

I denne weekend har jeg tilbragt mange timer på de sjællandske landeveje, bagpå en gammel BMW motorcykel i selskab med en dejlig mand jeg kender. Vi har spist mad tilberedt over trangia, sovet i telt, badet i havet og nydt den danske sommer. Lige indtil igår eftermiddags hvor vi atter skulle tage turen hjem over storebælt, denne gang i stormvejr og regn – det var temmelig heftigt, men stadig ret fantastisk. Denne sommer planlægger vi en længere motorcykeltur rundt i Sverige og Norge, jeg er virkelig vild med friheden og det at man kommer tæt på naturen ved at rejse på den måde. Mens vi var afsted i denne weekend, havde jeg to af Matas nye produkter med i tasken, for at teste dem på farten (bogstaveligt talt). Det drejer sig om to produkter af navnet Micellar Water, som kort fortalt er alt-i-en-ansigtsrens. Micellar er navnet på de små oliemolekyler der er i rensevandet, som tiltrækker snavs og fedt der sætter sig på huden i løbet af dagen – men uden at udtørre huden. Og netop dét var noget der tiltalte mig meget, da jeg læste om produktet. For jeg har ofte følt at jeg godt nok havde en ren hud efter at have brugt ansigtsrens, men også en meget tør hud. Efter en lang dag på motorcykel synes jeg virkelig at det var dejligt og forfriskende at rense ansigtet med Micellar Water – også fordi det er så nemt. Du påfører bare produktet med en vatrondel and that’s it, man skal ikke skylle efter med vand eller noget. Jeg er gladest for den lyserøde Micellar Water, som er lavet til tør/sart hud, i dette produkt er tilføjet allantoin der skal virke beroligende på huden og modvirke irriteret hud. Og særligt her om sommeren, hvor sol, saltvand og sved er noget som mit ansigt er hyppigt udsat for, er det dejligt med et produkt der bare køler og fugter og renser. Begge Micaller Waters er iøvrigt svanemærket, hvilket vil sige at de ikke indeholder hormonforstyrrende eller allergifremkaldende stoffer. Og at produkterne er blandt de mindst miljøbelastende af sin slags – og det er for mig virkelig en stor bonus.

   

2 kommentarer

  • Anna-Sophie

    Hvaaaa, hva er dét for en tur du snakker om dér på motorcykel? Hvis det ikke er for meget forlangt, så vil jeg da gerne forespørge et indlæg med yderligere uddybelse af dét. Det lyder nemlig super hyggeligt og spændende, og som en tiltrækkende alternativ form for sommerferie :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cool your look with the shirt and the denims!
    xx from Bavaria/Germany, Rena
    http://www.dressedwithsoul.com

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

PÅ JAGT EFTER HYLDEBLOMSTER