FÅ TRENDEN: 6 SOMMERTERN

CAMPING FOR NEWBIES – STARTERPACK

±lrm_export_20170711_092407 skaermbillede-2017-07-11-kl-14-01-03

Dette indlæg indeholder affiliate/reklame links.

Idag kører Mads og jeg afsted på ferie. Destinationen er først Como i Italien, hvor vi skal bo ved søen af samme navn. Dernæst tager vi mod Genova, hvor vi skal mødes med Anna og hendes kæreste, og så til slut kører vi til Annecy i Frankrig, inden vi atter vender snuden mod Danmark.
Mads kom farende ind i mit køkken en aften i sidste uge, og proklamerede “Change of plans – vi skal ud og rejse NU!”. Og så havde jeg jo ikke andet valg end at makke ret (hvilket jeg gjorde med glæde, naturligvis) og inden ugen var omme havde vi  både lejet en bil i Flensborg og havde afsat de kommende 12 dage, til roadtrip og campingliv. Og selvom både Mads og jeg har prøvet at campere før (red: sovet i telt og lavet mad over Trangia) –  blandt andet for et par weekender siden, hvor vi kørte fra Møn til Thyborøn, men også ved andre lejligheder hvor vi er kørt afsted på hans gamle motorcykel. Og han er da også rimelig øvet, for han kørte hele vejen til Nordkap sidste sommer. Men denne gang er det alligevel lidt noget andet, for vi skal udenfor Danmarks og Nordens grænser, og vi er alene bare os to i en lejebil. Det bliver noget med telt, campingbord, klapstole og at sove i telt på campingpladser, blandt alle de danske børnefamilier vi kører side om side med lige nu. Og den slags, er temmeligt langt fra den måde nogen af os tidligere har camperet på. Men det er bare så fedt at have en bil når man skal på ferie – det giver en kæmpe frihed (og ikke mindst muligheden for at pakke ordentligt meget tøj!). Så i skrivende stund er vi nået et godt stykke nede ad den tyske autobahn, og regnen siler ned på ruden af den splintrende nye bil, vi har lejet. Der er langt til Italien lige nu, men vi har danske ærter, rigeligt med køresnolder, (Mads ord, ikke mit) godt humør og en rigtig god roadtrip playliste. Jeg har ovenfor samlet lidt sager, som kunne fungere som et godt starter-kit til kørselv-ferien, noget til alle andre newbie campister. Har I nogle gode tips til Como og Genova? Og er der nogle gode råd som I vil give to grønne campister?

   

4 kommentarer

  • Michelle Bonnerup

    Mit bedste råd er uden tvivl at wildcampe fremfor at benytte campingpladser. At gå op i højderne og finde den nærmeste bjergsø er bare en helt anden oplevelse end at være i civilisationen. Når man først har prøvet det, så er campingpladser bare et stort no go (pånær når man skal have sit ugentlige bad selvfølgelig, haha). Det kræver dog, at man er villig til at give afkald på alt fra toilet til campingstol. Her er det vigtigt at have en skovl med at til at begrave diverse ting og sager ;)

    Udstyrsmæssigt er min bedste ven pandelampen. Derudover en god lagenpose. Eller benytter jeg mig ikke af noget særligt og jeg har campet en hel del og med stor fornøjelse. God tur :D

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amalie

    Hold fast hvor lyder det bare som en hyggelig ferie – lige noget for mig. Håber I får det alt for skønt!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor lyder det bare dejligt med campingferie! Hele min barndom har stået på camping i Frankrig, og Annecy har absolut været en af mine yndlings byer fra dengang.
    I år står den på camping i Island, så denne lille pakkeguide kommer på det helt rigtige tidspunkt!
    I må have en rigtig dejlig ferie (:
    Camilla | http://cammi.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna

    Lige det indlæg jeg har manglet! Skal selv på campingferie i næste uge, camp-let rundt omkring i hele Sverige! ✌

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

FÅ TRENDEN: 6 SOMMERTERN