FREMME VED COMO SØEN - FINT SOMMER PLAYSUIT

CHOP CHOP – JEG HAR KLIPPET MIT HÅR

img_0705 img_20170717_112835_1 img_0699

På et toilet (et af de renere, bevares) på vores nuværende campingplads, gjorde jeg lige efter vores morgendukkert i det Liguriske hav, noget lidt vildt. Jeg klippede sgu mit pandehår! Anna, min bedste veninde har i lang tid nu rocket en skulderkort frisure med lige pandehår – og det ser stjerne godt ud. Så jeg har længe leget med tanken. Og igår der tog fanden så ved mig, og havde det ikke været søndag og derfor store hviledag her i Italien, var jeg tonset afsted mod den første frisør jeg kunne finde. Det kunne imidlertid ikke lade sig gøre og da jeg er ekstremt dårlig til at vente, når først jeg har fået en idé i hovedet, måtte jeg jo gøre det selv. Chop, chop sagde det og mindre end 10 minutter senere havde jeg pandehår. Det har jeg ikke haft siden jeg var 4-5 år gammel, dengang hvor min mor først klippede hele håret med en størrelse gryde, og derefter det der dækkede min pande, med en anden. Hvis jeg skal være ærlig, så kan jeg faktisk ikke huske om hun brugte en gryde eller ej, men det lyder ligesom lidt bedre, ikke? Men nu har jeg altså pandehår igen, minus gryde plus Mads skægsaks. Jeg gik efter en Brigit Bardot agtigt look. Midterskilning og så klippede jeg skrå ned i hver side. Jeg har ikke klippet et særligt tykt pandehår, da jeg jo slet ikke var sikker på om jeg ville kunne lide det, eller om det ville klæde mig. Men nu er det her så og jeg synes faktisk det er blevet rigtig pænt! Måske jeg tager en tur til frisøren når jeg kommer hjem og får det rettet lidt til, men indtil videre er jeg bare totalt glad for endelig at prøve noget nyt med mit hår. Hvad siger I?

   

7 kommentarer

  • Marie

    Jeg er meget forelsket i både halskæde og hårbånd – vil du afsløe hvor det er fra? :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anja

    Det er SUPER FRISKT til dig :D
    High-five til dig!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe

    Det er faktisk rigtig meget dig på en eller anden måde. Det ser vildt godt ud sammen med det der beach waves agtige look!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amalie

    Jeg er mega forelsket i din bikinitop! Hvor er den fra?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helle-Malou

    Super lækkert til dig! Ser rigtig sommerfrisk ud :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Laura Hansen

    Det klæder dig rigtig flot! Jeg har også for nylig gjordt det samme – og det er dejlig nemt selv at gøre det:)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sanne

    Det er virkelig fint :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

FREMME VED COMO SØEN - FINT SOMMER PLAYSUIT