JEG SYNES DET ER SVÆRT AT VÆRE NOGENS KÆRESTE

ER DER ÉN DER GIDER PRIKKE MIG PÅ SKULDEREN, NÅR DET ER MIN TUR TIL AT BLIVE VOKSEN?

skaermbillede-2017-08-22-kl-19-25-16

Min bedste veninde og hendes nyligt færdigtuddannede kæreste har inden for de sidste par måneder begge fået jobs der matcher deres fag. Min veninde er studerelevant job og hendes kæreste et fuldtidsarbejde. Og blandt andet det faktum, har været katalysator for en del samtaler angående hvad dtt at være voksen vil sige og sat nogle tanker igang i mit eget hoved. Primært fordi jeg som det første, i hvert fald efter “tillykke man, hvor er du sej!”, har reageret med at  udbryde “Shit hvor voksent!”.

Og hvad dækker det så egentligt over, når man siger at nogen er voksen? Den danske ordborg siger “menneske der er fuldt udvokset eller udviklet”  – her må man jo næsten gå ud fra at der blot tales ud fra en biologisk perspektiv, for jeg hvornår man er fuldkommen udviklet kompetancemæssigt eller vidensmæssigt eller… personlighedsmæssigt, dare I say? Er for mig nok lidt en anden snak. Jeg fandt mig selv på en regulær Google-spree sent igår aftes, på jagt efter internettets svar på hvornår man er voksen. Wikipedia byder ind med 2 bud: man er voksen når man kan betegnes som myndig, altså som 18 årig i Danmark. Eller når man er 20 år og derfor ikke længere kan gå under betegnelsen teenager. Og det er jo i virkeligheden lidt sådan den går ikke? Baby, barn, teenager, voksen, midaldrende, gammel… død? Okay, det blev lidt dystert. Men det er altså så 3 definitioner af hvad det vil sige at være voksen, men som tidligere nævnt er det ikke rigtigt fyldestgørende for mig.

Men hvordan vil jeg så karakterisere en voksen? Ordet smager dels af nogle lidt kedsommelige beskæftigelser, eller rettere praktikaliteter. Man skal helst have et kørekort med tilhørende stationcar, orden i sin økonomi og forskringer der dækker alt fra smadrede telefonskærme til sygehus besøg på vinterferien til Thailand. Man skal vist nok også være ret sikker på sig selv, sine forhold og evner ud i stort set alt. Hvordan starter man for eksempel en grill? Det ved en voksen. En voksen ved også præcis hvordan man laver sin årsopgørelse og betaler sin skat. Og hvordan man skifter sikringer. En voksen har orden i sine køkkenskabe og skuffer, muligvis er der én enkelt skuffe dedikeret til “rodeskuffe” men resten er der styr på. En voksen tager altid en jakke eller varm trøje med, når de forudser at kunne komme til at fryse. En voksen spiser varm mad til aften, i hvert fald halvdelen af ugens dage. En voksen børster tænder morgen og aften og har altid rene håndklæder et sted. En voksen ved noget om politik og følger med i nyhederne, måske dem i fjernsynet, og i samme ombæring bør det selvfølgelig også nævnes at en voksen betaler licens. En voksen smider ikke sine nøgler væk på ugentlig basis.

Måske det på nuværende tidspunkt er gået op for jer der læser med, at alle de ting som i mit hoved definerer en voksen alle er ting og egenskaber jeg ikke selv rummer? Men ud over de her lidt mere søvndyssende egenskaber, er der også ét andet stort og virkelig vigtigt element der skal nævnes: frihed.
At være voksen er at være fri til at bestemme selv (hvor fri man så er som borger i et moderne samfund kan vi diskutere på et helt andet tidspunkt). Bestemme hvad man skal uddannes som, og om man overhoved skal uddannes. Hvordan, hvor og hvad man skal arbejde med. Hvor man skal tage på ferie. Hvor man skal bo. Hvad man skal spise, og hvornår man skal spise det. Pomfritter klokken 02:00 en mandag nat? No problemo!

Jeg behøver ikke nævne at med frihed følger ansvar (nu gør jeg det alligevel, men på en fin subtil måde ikke sandt? ;-) ). For som voksen skal du selv stå til ansvar for alle de beslutninger og handlinger du foretager dig i din frihed. Og det er nok realisationen af ansvarets tyngde eller omfattelighed som jeg stille og roligt begynder at lære. For lige nu er jeg voksen i alle de 3 øverste definitioners forstand og jeg er fri – men ansvaret for mig selv, og de gode ting der følger med at tage ansvaret dem arbejder jeg stadig på. Jeg går ud fra at måden man gør det her med at blive voksen på, er at prøve, fejle, vinde og i alle tilfælde blive klogere for hver dag der går. Det er jo klart at jeg ikke ved hvordan jeg skifter en sikring hvis jeg aldrig har prøvet det før, men en dag så springer der en i mit sikringsskab i gangen og så er der ikke andet for end at lære at skifte den. Men der er lang vej for mit vedkommende – jeg er nysgerrig og jeg vil måske endda også sige lærenem. Men jeg er også temmelig trodsig og bryder mig ikke om at gøre ting med mindre det giver mening i mit hoved – og det er altså ikke altid at det giver mening for mig at vaske håndklæder og skure gulv fremfor at drikke rødvin og ryge smøger under emhætten med mine veninder.

Jeg sagde forleden til Mads, at jeg aldrig tror at jeg bliver voksen. Han smilede og sagde let overbærende, nøjagtigt som til et barn “Det tror jeg heller ikke skat”.

Hvornår er man voksen ifølge jer?

   

1 kommentar

  • Kamilla

    Du er og bliver den blogger, der rører mig mest. Jeg har fulgt dig fra start og har ikke i sinde at stoppe. Du kan eddermame godt give dig selv en kæmpe highfive. Mvh Kamilla

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

JEG SYNES DET ER SVÆRT AT VÆRE NOGENS KÆRESTE