CAMPINGFERIE DEL 1: ULOVLIG TELTOPSÆTNING, EN LUGT AF TRUCKERPIS OG TRE SMÅ ORD

NYT SØNDAGS-INDLÆG: MIN UGE I BILLEDER #1

img_20170806_151630_1 img_20170806_154500
Mandag 07.08.17
Min yndlings Maiken og jeg fik endelig tid til at se hinanden i starten af denne uge. Vi har begge været ude og rejse her til sommer og i det hele taget haft mange planer. Normalt ser vi hinanden i hvert fald én eller to gange i ugen, men i mandags var der faktisk gået næsten fire uger hvor vi ikke havde setes. Så derfor var der: kaffe, hindbærbrus, brætspil og uendelige samtaler om livets små og store udfordringer. Venner er virkelig vigtige.

img_20170807_153608 img_20170807_153136_1 img_20170807_145655
img_20170807_155406_1
Tirsdag 08.08.17
Og Maiken og jeg havde stadig ikke fået snakket af, eller shoppet af. Så vi tog på genbrugsshopping som vi har gjort så mange gange før. Rødekors i Ullerslev er en af mine favorit genbrugsbutikker her på fyn, der er altid ét eller andet – og stedet er dejligt rodet, lidt kaotisk ganske vist, men hvis man har mod på selv at gå på opdagelse i kasserne, er der altid guld at finde. Vi besøgte også Mission Afrika i Langeskov centeret – deres priser var lidt i den høje ende, men til gengæld fandt jeg den fineste skjorte, shorts og en VIRKELIG smuk gammel broderet konfirmationkjole (den skal I nok snart få at se). Og nårja, så var der to vingummier i min astronaut is, ikke nogen dårlig tirsdag vel?

img_20170809_201356 img_20170809_210642
Onsdag 09.08.17
Jeg var til keramik før første gang i onsdags. Ja, det havde jeg heller ikke lige selv regnet med at skulle skrive. I hvert fald ikke før om 20 år. Men jeg var blevet inviteret med og det er ganske gratis at få et introkursus på Kulturmaskinens lerværksted, så der var ingen grund til ikke at gøre det! Og det var faktisk helt vildt sjovt og jeg glæder mig allerede til at skulle ned og arbejde videre snart igen. Man kan jo lave nogle virkelig smukke krus og skåle, selv uden at være specielt øvet. Jeg skal nok vise jer billeder når jeg har et færdigt resultat om nogle uger :-)

img_20170807_205413
img_20170810_211336_1
Torsdag 10.08.17
Græskarsuppe og overdrevent store popcorn. Mads lavede en alletiders butternut-ingefær-kokosmælk suppe, som jeg godt vil dele opskriften på hvis I er interesserede? Og så blev Maiken og jeg lidt grådige da vi skulle ind og se Abernes Planet – Opgøret. Af en eller anden årsag mente vi ikke at der ville være nok i en mellem størrelse popcorn, så vi købte hver især en stor – jeg spiste kun knapt halvdelen, til gengæld fik Anna glæde af resterne dagen efter, så på den måde var der ingen skade sket. Den nye Abernes Planet er klart værd at se, ikke nødvendigvis i biografen, men den var meget spændende og fungerede som en god afrundening på trilogien, selvom den var ret anderledes end de to forgående film. Hepper på at Andy Serkis (som spiller Caesar) bliver nomineret til en Oscar i år.
img_20170811_182054 img_20170811_190336
Fredag 11.08.17
Efter at have været i biografen med Maiken, lokkede hun mig med på Den Smagløse Café til en hurtig kop kaffe, og pludselig kom Anna, hendes kæreste og en anden kammerat forbi med rødvinsblå tænder og god stemning, så fredag morgen startede med at have lidt ondt i håret. Dernæst havde Mads fået mig overtalt til at tage med ned på Fodboldfabrikken ved Odense Havn for at spille volleyball med en flok gutter. Det var pisse sjovt, til trods for at jeg spiller som hvis jeg havde én eller anden form for diagnose. Selv uden at røre bolden særligt meget, giver det god motion – jeg har stadig ømme skuldre idag. Mens vi jordede rundt i sandet, åbnede der små boder og foodtrucks op omkring os på havnefronten og det viste sig at det var startskudet til Odense Cirkusfestival – med en masse spændende lir henover weekenden. Vi fik ikke set så meget cirkus, til gengæld smagte vi på nogle fremragende steak burgers fra Pedro’s foodtruck. Jeg er faldet temmelig noget af på den veganske livsstil, men har bestemt ikke glemt det.

img_20170813_194320_1
Søndag 13.08.17
Lørdag gik med ikke rigtig noget og alt muligt. I ved, sådan lidt puslen rundt derhjemme, hvor man ikke får udrettet det store, men alligevel får styr på en del ting. Igår aftes skulle Anna og jeg til indflytter/fødselsdagsfest ved nogle gode venner og det var virkelig en god og sjov privatfest! Maiken og jeg havde lavet en håbløs plan om at sætte stand op på et loppemarked på Odense Havn idag. Det ville have krævet at vi begge var oppe og igang klokken halv syv imorges. Så da Maiken og jeg så hinanden i øjnene foran LA bar omkring klokken tre i nat, var vi rimelig hurtigt enige om at det vist ikke blev til noget alligevel. Derfor har jeg brugt det meste af dagen lige her hvor jeg ligger i skrivende stund. På min nye store flydersofa. De første mange timer alene, nu i selskab med en margarita pizza og en kold cola.

Det er min plan at lave et slags opsamlingsindlæg som det her, hver søndag fremadrettet. Det var faktisk Maikens idé. Hun forslog at vi skulle aftale at tage et billede hver dag i en måned og så vise dem til hinanden til sidst, og efter at have justeret idéen lidt, til et ugentligt indlæg til jer – synes jeg faktisk det er ret fint. Jeg håber I kunne lide det. Må jeres osten på jeres pizza være overvældende og jeres sengetøj nyvasket – fortsat god søndag herfra.

   

2 kommentarer

  • Anna

    Helt vild med den her uge update!!! Det vil jeg gerne se mere af :D

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sara Østergård

    Vil gerne have fingrene i butternut-ingefær-kokosmælk suppe opskriften!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

CAMPINGFERIE DEL 1: ULOVLIG TELTOPSÆTNING, EN LUGT AF TRUCKERPIS OG TRE SMÅ ORD