START DAGEN MED AT GØRE 3 GODE TING FOR DIN KROP

MIN UGE I BILLEDER #5

johanne johanne-2 johanne-3 johanne-2Mandag startede jeg ugen ud på bedste vis, med morgenkaffe og træning sammen med Maiken. Det blev godt nok også ugens eneste træning – men lidt har også ret. Efterfølgende var jeg et smut i den store Frelsens Hær genbrugsbutik som ligger ved siden af Silvan på Vesterbro her i Odense. Det er en ret god genbrugsbutik hvis man er på jagt efter tøj. Jeg fandt både den sweater og og beret som I kan se på billederne ovenfor. Inden jeg tog hjem for at arbejde smuttede jeg lige forbi Naturkost – en helsekostforretning, for at købe ind til en fødselsdagsgave. Jeg er altid lidt luren ved at sætte fødderne i helsekost butikker, af frygt for at komme ud som krystalhippie iklædt crocs og hør. Men den her butik er virkelig et besøg værd hvis man er på udkig efter vegansk mad – og jeg kom ud helt som mig selv, bare med en stor pose fyldt med lækre veganske godter. Og huset der et et billede af, er mit drømmehus her i Odense. Det er en stor gammel villa, let forfalden, som er lige dele creepy og lige dele hyggelig.

johanne-11
johanne-15
johanne-12 johanne-14Tirsdag var jeg på æblerov med Maiken. Oprindeligt var det faktisk nødderov, men siden der vist var andre der havde haft samme idé og derfor ikke efterladt en eneste nød til os, måtte vi jo improvisere. Jeg boede stort set i trækronerne i vores skov som barn, så da jeg spottede røde æbler jeg var oppe i et Ingrid Marie træ før Maiken kunne nå at se sig om. Vi brugte eftermiddagen på at shoppe lidt og drikke kaffe på Café  Skt. Gertruds. Jeg fandt smukke friske blomster og de PERFEKTE efterårs støvler fra Jette Riis til bare 299 kroner. De er alt hvad jeg har ledt efter – og jeg føler at jeg kan erobre verden når jeg tager dem på. Kender I det, at det rette par sko kan give jer den følelse?

img_4469 img_4521
johanne-16

Bluse, H&M // Halskæder, Pilgrim
Onsdag arbejdede jeg det meste af dagen, blandt andet med at forberede en opskrift på den bedste og nemmeste græskarsuppe (find den HER). Og skrive en anbefaling af min nye booster (et produkt man bruger imellem rens/srcub og ansigtscreme) – Minéral 89 fra Vichy. Og så svarede jeg på mails til mine fingre var ømme – min indbakke var ved at flyde over, fordi jeg lå syg hele sidste uge. Om aftenen var jeg i Den Fynske Opera for at se forestillingen Støv, sammen med mine forældre og Mads. Støv er et stykke som både min søsters kæreste og min bror har lavet og det var helt fantastisk.

johanne-5 johanne-4

Torsdag kom Anna forbi min lejlighed til tidlig eftermiddagskaffe, det førte til sen eftermiddagkaffe på Den Smagløse Café, hvor både Mads og jeg desperat forsøgte at arbejde, selvom selskabet var så godt at det var svært  ikke bare at forfalde til snak.  Ud på aftenen var vi dog nødt til at overgive os og holde fyraften i det bedste selskab. Anna og hendes kæreste Daniel (se iøvrigt lige hvor dejlige de er) foreslog at vi skulle spise sammen og vi endte med at prøve Marcello’s på Kongensgade. Deres burgere er gode og ikke specielt dyre, og kommer med lækre håndskårne pomfritter.

johanne-9 johanne-6

Fredag tog jeg med Mads ti Århus. Han havde møde med sin studievejleder deroppe og vejret var skønt til en dag i smilets by. Vi brugte nogle timer på at sidde på universitetet og arbejde, spise bland selv slik og drikke kaffe,  inden vi besøgte Mads bror og hans kæreste som netop er flyttet derop. Inden vi kørte afsted stod jeg på gaden hvor jeg bor og nød morgensolen og bemærkede hvordan bladede nu for alvor har skiftet farve på træerne. Og jeg besluttede at  byde efteråret velkommen i stedet for at være trist over at sommeren er ovre.
johanne-7 johanne-8 johanne-13

Lørdag var det, det perfekte september vejr. Solskin, frisk luft og en fantastisk blå himmel. Jeg kom i tanke om at Ulandsforeningen Svalerne har lørsdagsåbent i deres loppehal (som jeg faktisk aldrig har fået besøgt) og besluttede at det gav perfekt anledning til en gåtur. Jeg fandt imidlertid ikke noget i loppehallen, men i Bahne på vejen hjem. (affiliate linkDen her totalt smukke kjole fra Vila til bare 279kroner – jeg var nødt til at slå til. I kan finde kjolen i flere forskellige farver (affiliate link)HER.

johanne-17

Søndag og er jeg indtil videre endnu ikke kommet ud af lejligheden. Jeg har brugt morgenen på at gøre rent, og rydde op i mit soveværelse fordi jeg imorgen får et stort gammel teakskab, som skal erstatte mit garderobesystem fra IKEA – jeg glæder mig SÅ meget til at vise jer billeder! Gossipgirl kører i baggrunden og det perfekte soundtrack til en lidt grå efterårssøndag. Jeg håber I har en dejlig dag!

   

6 kommentarer

  • Signe

    Jeg kan godt lide de her indlæg! Jeg er også nysgerrig på hvordan du tjener dine penge. Og har du været med til at lave et radiospot for noget med løncheck? Synes bare jeg har hørt en der minder om din stemme 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rebekka

    Hey Johanne,
    Jeg skal lige høre – du skriver, at du sidder og arbejder, men er det bare bloggen du tjener på? Ellers hvor tjener du dine penge til al din shopping og hygge på cafeer og lækre lejlighed?
    Bedste hilsner herfra:)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anna

    Nøjj hvor jeg dog nyder at læse disse søndags indlæg, forset det gode arbejde! Føler mig altid så inspireret efter :kr)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sikke en genbrugs-bix, åh, det må være skønt at bruge et par timer der :D
    Og fedt at høre, jeg ikke er den eneste tosse, der går og udvælger favorit-villa’er ala-engang-når-jeg-bliver-voksen-skal-jeg-bo-der – der er to-tre styk i Aalborg jeg altid sender øjne, når jeg triller forbi på cykel (;

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amalie

    Er du stoppet med at spise vegansk/plantebaseret? Har jeg misset du har skrevet om Det? Jeg er ikke ude på at være træls, er kun nysgerrig :-)

    Mvh

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Laura

    Hvor er dit fine tæppe fra??? Er vild med din indretning 😍

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

START DAGEN MED AT GØRE 3 GODE TING FOR DIN KROP