(SAMMEN)FLYTNING - DE FØRSTE 3 DØGN

HVORFOR SKAL JEG HAVE ROS FOR AT VÆRE ÆRLIG?

johanne-6 skaermbillede-2018-01-18-kl-12-20-19

Jeg er opdraget til at være ærlig. At fortælle sandheden og ikke finde på løgne om hverken mig selv eller andre. Jeg er også  blevet opdraget til at forstå, at ikke alt jeg tænker er noget jeg behøver dele med andre, og slet ikke hvis det vil såre dem eller ikke være til nogen gavn. Det er elementære karaktertræk for mig, jeg kan ikke forestille mig at være på en anden måde. Og det er egenskaber som jeg synes er grundstenene i næsten alle mennesker jeg omgiver mig med og det er også med den indstilling jeg møder verden og fremmede, med troen på at de er ærlige og oprigtige mennesker. Jeg er i udgangspunktet tillidsfuld, ligesom de fleste af jer der læser med er.

Derfor kommer det gang på gang, bag på mig at jeg modtager så stor ros fra jer, når jeg skriver det jeg for lethedsskyld har valgt at kalde “ærlige blogindlæg”. Ordet ærlighed går igen i rigtig mange af de  rosende beskeder jeg modtager, når jeg f.eks. har skrevet om Mads og mine første 3 døgn i vores lejlighed, og om at det ikke var en dans på roser. Eller når jeg har fortalt historien om at jeg for første gang i 6 år, overvandt mig selv og tog bad sammen med andre kvinder i mit fitnesscenter. Eller endnu et eksempel, dengang jeg skrev om hvordan jeg blev udsat for chikane og mobning da jeg startede med at blogge. Det er alle tre indlæg med oprigtige ærlige fortællinger fra mit liv, formuleret så godt, sjovt og fængende jeg kunne – det er klart. For mig er det den eneste måde at fortælle de her historier på, ved at beskrive hvad der er sket efter min opfattelse – og hvordan kan det være at jeg skal roses for det?

Jeg har tænkt meget over det. Det her med i udgangspunktet at være tillidsfuld. Jeg er det måske også mere end andre mennesker, og i særdeleshed mere end Mads min kæreste. Han er mere på vagt – hvilket ofte er kommet ham til gode. Så sent som i sidste uge, kom jeg til at tegne et abonnement hos en streamingtjeneste, fordi jeg troede at jeg ville få 2 biografbilletter ud af det – det gjorde jeg overhoved ikke, og jeg har da også fået mine penge retur – men jeg havde tillid til at det tilbud jeg modtog var oprigtige og derfor endte jeg med at blive snydt. Jeg tænker på, om det mon er sådan mange af jer af og til føler i forhold til mennesker i følger på de sociale medier? At I i udgangspunktet har tilllid til at dét de viser jer  og fortæller er ærligt og oprigtigt, men at I så mange gange finder ud af at det bare er fup, opspind og opstillede billeder og nu har mistet tillliden?

Hungrer I/vi – alle os som bruger de sociale medier meget, efter noget oprigtighed og ærlighed? Noget kunne tyde på det, for hver gang jeg skriver et “ærligt indlæg” – ofte med en negativ historie, noget der ikke sætter mig i et godt lys, eller har sat ar på sjælen, så PEAKER min besøgskurve. Jeg kan heller ikke selv sige mig fri, for at være mere tilbøjelig til at klikke ind på indlæg med titlen “mor græder i køkkenet mens baby sover” fremfor “Kærestetur til Skodsborg”. Og endnu engang undrer jeg mig. Vil I gerne have ærlighed, eller er vil I gerne se mig og de andre influencers fejle? Eller er det bare to sider af samme sag? Det er et spørgsmål som I virkelig gerne må svare mig på.

I kender sikkert alle sammen en pige, som er smuk, sjov og har en dejlig kæreste. Hun er måske én I har gået i folkeskole med, eller en perifær veninde. Hun har flot tøj på, både i virkeligheden og på instagram og hun minder måske i virkeligheden lidt om jer selv. Men der er en flig af misundelse som bor indeni jer, om ikke andet så i hvert fald en stor portion nysgerrighed. Så hvis nogen kommer og kan fortælle jer en historie om hende, eller har lidt “snavs” på hende – er I ufatteligt interesserede i at høre det. Sådan en pige kender jeg godt – og jeg ved, fordi kvinder jeg har talt med har fortalt mig det, at der er nogen der ser mig som sådan en pige. Sådan én som man gerne vil se knække, fordi det ikke kan passe at hun altid er så pæn, sød og glad. Er det i virkeligheden også sådan vi har fået det med bloggere og influencers? At de er for pæne og vi kun følger dem, fordi vi er nysgerrige efter at se om de snart knækker eller der viser sig sprækker?

Jeg synes selv at jeg viser både godt og skidt frem herinde. Men jeg sorterer også i hvilke billeder I ser og hvilke historier jeg fortæller. Men én ting der er fælles for alt hvad jeg lægger op på de sociale medier er, at det er ærligt og oprigtigt. Har jeg fået penge for at omtale et produkt? Så er det tydeligt markeret. Er dét og flytte sammen med sin første kæreste ikke så rosenrødt som jeg troede? Så får I hele historien. Er jeg forelsket til op over begge øre og har en anekdote jeg vil dele med jer? Så for I også den pladderromantiske version. Gider jeg ikke tage make-up på, men skal skyde outfitbilleder? Så får i billederne uden make-up. Men det er alt sammen indhold som jeg mener vedkommer jer, på en eller anden måde. Indhold som kan inspirerer jer til at turde springe ud i kærlighed, drømmejobbet eller uddannelsen som ingen tror på I kan klare. Det er historier som forhåbentligt får jer til at føle jer mindre alene, eller får jer til at grine.
Det er ikke meningen at jeg vil  give jer dårlig selvtillid, eller vise mig bedre end jer. Det har ALDRIG været det jeg ville. Og det håber jeg virkelig heller ikke at jeg gør.

Selvom jeg altid er utroligt glad for jeres tilbagemeldinger og selvfølgelig taknemmelig for jeres ros, har det her indlæg ligget bagerst i mit hoved og ulmet længe. Og den eneste måde jeg tror, at jeg kan blive klogere på, er ved at I svarer på nogle af de spørgsmål jeg har stillet ovenfor.

Hvorfor er det at være ærlig, noget som for de fleste er helt elementært, blevet noget gloværdigt på de sociale medier?

   

18 kommentarer

  • Anonym

    Hej Johanne.

    Første disclaimer, undskyld den forestående lange kommentar, det er lidt en tankestrøm, som lige vælter ud, efter at have læst dit indlæg. Anden disclaimer, det er som sagt tanker jeg gør mig nu, mens jeg skriver, så der er nok nogle huller her og der. But here it goes. Generelt når vi (mennesker altså) læser litteratur, lytter til musik, ser en kunstudstilling, ser en film eller et program på DR (eller andet tv), så er fortællingen, budskabet, oftest centreret om et menneske (eller mennesker) som i et eller andet omfang er skrøbelige, går igennem en tid i deres liv, der er udfordrende eller lignende, nogen er i krise, noget skal løses. Jeg tror, at hvis du tænker på de bøger, artikler, film, musik, billeder, værker, som har fanget dig mest eller som du husker bedst, så har mange af dem nok en fællesnævner i, at de viser de skrøbelige sider af mennesket og livet, som det leves (selvfølgelig ved jeg godt, at der også er gode værker som er glade, musik der giver glæde og kunst som også giver glæde, eller skal udtrykke de glade følelse).
    Det er givende for os mennesker, for some reason, at kunne spejle os i andres oplevelser, gode og dårlige, men åbenbart især de ”dårlige” (ikke at jeres diskussion i IKEA er en decideret dårlig oplevelse, men håber du ved hvad jeg mener/hvor jeg vil hen). Så det er nok ikke så meget det at du er ”ærlig”, eller noget særlig ved dig eller dine læsere. Men snarer et spørgsmål om, hvorfor det sociale dyr ”mennesket” har brug for at dele og spejle sig i andre. Hvorfor vi føler vi selv vokser, når vi hører om andres måder at tackle livet på Jeg ved ikke om noget af det her giver mening, og ellers så bare scroll videre.

    God dag !

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Jeg er enig med det mange af de andre har skrevet. Jeg tror det handler rigtig meget om, om man kan genkende sig selv i det, der står. Og for mig, som er studerende, har jeg svært ved at identificere med med nogle, der ofte rejser rundt, spiser ude, går mere eksklusivt tøj og bruger mere eksklusivt hudpleje osv. Det kan godt være, at mange blogger er ærlige, når de skriver og viser alt dette frem på deres blogs, men undlader at fortælle om nogle af de knap så velfungerende ting i deres liv. Og det er ikke fordi jeg kan lide at se, når bloggere fejler, men et indlæg om usikkerheder og uperfektheder er bare noget jeg bedre kan relatere til.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line S

    Jeg tror at det er fordi, at der er stor forskel på at være ærlig, og så at være privat. Ligesom at der er forskel på at være personlig og privat. Jeg mener at man godt kan sige sin mening, som er personligt, men at man også kan sige sin mening og være privat. Jeg elsker din hudløst ærlige og private blogindlæg, fordi det får mig til at føle noget. Men jeg kan godt forstå de bloggere, der vælger den personlige og ærlige retning. Håber du forstår mig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nikita

    Jeg har de sidste 7 år fulgt en masse blogs og influencers. Her inde for de seneste par år har min tid bare ikke været til at læse alle indlæg på de mange blogs jeg nu engang egentligt gerne vil følge. Så når jeg har tid til at læse et par indlæg , vælger jeg dem det som på den ene eller anden måde fanger mig. Om det så omhandler positive eller negative oplevelser er for mig underordnet , bare det er skrevet godt og fanger mig. Og det er ofte personlige og sårbare indlæg hvor man lærer personen bag lidt bedre at kende. Men flotte outfit billeder eller gode tips kan også gøre det.
    Tror bare især du er god til at skrive om alt det ingen andre skriver om og dét er noget vi godt gider læse :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amalie B

    For mit vedkommende er det lige interessant at læse om at det går dig godt eller skidt (selvom jeg selvfølgelig ønsker at det går dig godt!). Min pointe er, at det interessante er det ærlige, personlige og nære. Så er det underordnet for mit klik om det er et indlæg om dig og Mads der diskuterer eller et indlæg om hvor glad du er for noget du har opnået fx. Begge dele handler om dig. For mig er du en “internetveninde” som jeg ønsker det bedste for, og ikke hende pigen man ønsker at se fejle.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Heidi

    Hej Johanne
    Nu har jeg efterhånden fulgt med i et stykke tid, sådan lidt on/off. Jeg tror, som svar på dit og måske også andre bloggeres spørgsmål, at de personlige indlæg giver et større læsertal, fordi flere mennesker måske kan relatere til det? Folk kan på sin vis også relatere til indlæg om mode, hvilke skrabere bloggere bruger ;))) osv., men det med, at læse et indlæg og måske tænke, nå så er det ikke kun min kæreste og jeg, som skændtes da vi flyttede sammen. Så kan man sidde lidt og grine af dig og Mads, mens man tænker tilbage på dengang man måske selv flyttede sammen med sin kæreste? Dengang man selv blev mobbet, chikaneret eller andet. Det er altid rart at vide, der er andre mennesker som har, eller har haft det på samme måde, som én selv. Det synes jeg i hvert fald.
    Det kan også være man ser en inspirationskilde i din måde at tackle tingene på. Hvis man altid har ønsket at tage et bad i Fitness World, men aldrig har turde, så er dit indlæg måske det sidste skub?

    Bare tanker, og bud på, hvorfor folk læser disse indlæg :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Heidi

    Hej Johanne
    Nu har jeg efterhånden fulgt med i et stykke tid, sådan lidt on/off. Jeg tror, som svar på dit og måske også andre bloggeres spørgsmål, at de personlige indlæg giver et større læsertal, fordi flere mennesker måske kan relatere til det? Folk kan på sin vis også relatere til indlæg om mode, hvilke skrabere bloggere bruger ;))) osv., men det med, at læse et indlæg og måske tænke, nå så er det ikke kun min kæreste og jeg, som skændtes da vi flyttede sammen. Så kan man sidde lidt og grine af dig og Mads, mens man tænker tilbage på dengang man måske selv flyttede sammen med sin kæreste? Dengang man selv blev mobbet, chikaneret eller andet. Det er altid rart at vide, der er andre mennesker som har, eller har haft det på samme måde, som én selv. Det synes jeg i hvert fald.
    Det kan også være man ser en inspirationskilde i din måde at tackle tingene på. Hvis man altid har ønsket at tage et bad i Fitness World

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Det jeg synes gør dig interessant er at jeg synes du har SÅ meget personlighed i dine opslag. Du giver så meget af dig selv. Det skal du have ros for. Man føler jo næsten helt man “kender” dig i levende figur. 😬 Du giver inspiration til outfits, indretning, deler dine oplevelser både gode og dårlige og giver dine livserfaringer eller tips med på vejen.
    Jeg synes nogle bloggere lægger mange udstillede billeder ud, som hurtig bliver for upersonlige og kun handler om at vise sig frem. Alt for mange selfies og madbilleder, som hurtigt viser et forskruet syn på virkeligheden. De viser kun det gode og lyserøde frem til omverdenen. Mange sammenligner sig selv alt for meget med disse forbilleder, som i virkeligheden kun får en til at føle sig dårlig tilpas.
    Du derimod giver meget mere god energi i den rigtige retning. Hvor der er plads til fejl, plads til at man kan være dig selv. Jeg nyder ligeså meget at læse dine opslag om gode ting ligeså vel som de dårlige ting. Det er ægte og folk kan forholde sig til det. Derfor tror jeg folk gerne vil følge med i dine blogs. Du giver folk opmuntring til at være sig selv.
    Kh Louise

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Jeg tror simpelthen bare det er fordi du er en ud af få bloggere og influencers der viser det virkelige liv i stedet for kun at dele alle de perfekte madbilleder og selfies, og så bliver man som lettere almindelig pige bare lettet og måske lidt glad over at selv de mest glamourøse, glade og udadtil perfekte blogger også kan have en lorte dag… så tror primært det handler om at man kan relatere, relatere til en man måske ser lidt op til, det i hvert fald sådan jeg har det.. så tak fordi du bare er lidt mere uden filter end alle de “perfekte” bloggere osv.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det som jeg tror er grunden til, at mange godt kan lide at læse om skænderier, sorg, hverdagens nedture og en dårlig hårdag er netop det polerede udtryk, som hersker hos de fleste større influencere. Det er befriende at blive bekræfte i, at de også er mennesker som en selv.
    Ja, det faktum burde vi alle da vide, men det er bare ufattelig givende at blive bekræftet i, at verden ikke hænger sådan sammen. At man ikke kun er et opstillet billede af en hverdag, hvor man kun får fortalt de fine og dejlige historier.

    Det var mine tanker omkring din undring, og selvom jeg bestemt nyder dine “ærlige” indlæg, så nyder jeg bestemt også alle de andre.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Du er den første blogger og youtuber jeg nogensinde har fulgt. Jeg har altid beundret dig for at være nede på jorden og lige netop tillidsfuld og ærlig. Jeg tror mange bloggere sortere nedturerne væk, fordi det er for sårbart, og derfor er det måske mere en ros til din styrke! For det er en styrke at italesætte det uperfekte, hårde og måske pinlige. I hvertfald i 2018! Og med menneskets kritiske billede på sig selv, ligger det nok i vores natur at det er nemmere at identificere sig med det uperfekte frem for det perfekte. Det er måske endda det der får os til at føle os mere menneskelige! Ikke fordi jeg ønsker dig det dårligt her i livet, måske mere fordi det kan lære mig at håndtere og klare de hårde situationer!
    Det minder mig faktisk om en gang en veteran holdt oplæg i min klasse. Det eneste de andre ville vide til slut var om han havde skudt nogen. Han spurgte også hvorfor det var så vigtigt, og om det var for at stille ham i dårligt lys, men i bund og grund er det nok for at få indsigt i livet som det virkeligt tager sig ud!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe

    Hvorfor formulere det som, at bloggere “fejler”? Er de ikke bare menneskelige?
    Jeg tror ikke det handler om, at man vil se den pæne pige knækket. Du er jo heller ikke ligefrem knækket, fordi du har valgt at skrive nogle mere personlige indlæg. Jeg følger mange forskellige bloggere, men dem jeg bedst kan lide at læse, har noget på hjertet. Det kan være selv små ting, men jeg er bare godt træt af “5 tasker til under 500 kroner” indlæg. Det siger måske også noget om, hvor du “burde” prøve at dreje din blog hen. Du kan jo se, at det virker. Desuden synes jeg ikke, at det at være “ærlig” skal sættes op på en piedestal, men det kan sætte en ny ramme for hele bloggen. Ligesom nogens fokus er mode og træning, så er andre bare mere personlige – hvis det giver nogen mening

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • I min optik synes jeg det er mærkeligt at siddestille ærlighed i virkeligheden, med ærlighed på internettet.
    Det er to meget forskellige verdner, især med henblik på modtageren – derfor tror jeg, at det folk finder interessant er modigheden i at gå viralt, netop fordi du ikke ved hvem modtageren er – men at du er ligeglad. Det er inspirerende. Jeg har faktisk ikke tænkt på aspektet med mindreværd ifht. kønne piger – måske er der noget om det.
    Credit til din refleksion, spændende læsning.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • This combination with the blue sweater looks beautiful!
    xx Rena
    http://www.dressedwithsoul.com

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Janni

    For mig handler det måske ikke så meget om ærligheden i dine indlæg. Ikke forstået på den måde at ærlighed er ligegyldig, men enligt mere forstået på den måde at ærligheden i dine indlæg er en selvfølge for mig. Jeg har fuld “tillid” til at det du skriver er dine ord. For mig personlig handler det i langt højere grad og den skrøbelighed du viser i dine meget personlige indlæg. Hos mig er skrøbelighed i hvert fald et ord som rammer bedre. Og jeg har i virkeligheden stor respekt for folk som tør vise og italesætte deres skrøbeligheder. Jeg synes man ser så mange perfekte influencers som altid har det rigtige tøj på, er eksotiske rejser, spiser ude flere gange i ugen. Det kan måske være svært at sætte sig ind i den tilværelse for et almindeligt menneske (Særligt for os fra Jylland 😉). Men der imod kan mange kvinder sætte sig ind i at være usikker, tvivle, skænderier eller at føle sig anderledes. Derfor er det altid meget bekræftende at læse indlæg som omhandler nogle af de oplevelser eller følelser man selv kan have. Det synes jeg i hvert fald.
    Og som du skriver vil jeg også til en hver tid vælge at læse indlæg med noget personligt og skrøbeligt frem for et indlæg om hvor fantastisk alting er og hvor godt livet er. Ikke fordi jeg ikke under vedkommende som skiver de indlæg at have det godt, men mere fordi jeg bedre kan se mig selv i de andre indlæg.
    Jeg håber det bare lidt mening. Hav en dejlig torsdag 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna

    Jeg tror, du får så meget ros for din ærlighed, fordi det i virkeligheden skiller sig ret meget ud i bloggerverdenen. Samtlige af de andre blogs, jeg kender til, er ikke andet end ensformige outfitbilleder, sponsorede indlæg og overfladiske ”sådan får du det godt med din krop”-indlæg, som der findes tusindvis af på nettet. Jeg sætter personligt stor pris på, at du er en dygtig skribent med andre fokuspunkter end de førnævnte. Du har generelt sjovere og mere interessante indlæg end de fleste andre, og det skal du have credit for!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Som en anden også har skrevet, finder jeg det på ingen måde tilfredsstillende at læse om, hvordan bloggere “fejler”.

    Der, hvor det gør det “befriende” at læse, er, når man kan genkende sig selv i det. Jeg synes personligt, det er sjovt at læse om situationer, som man selv har siddet i (jvf. dit indlæg om buksedragten på LA – jeg vil vove at påstå, nærmest alle har været der). Og det er bare sjovt at få genopfrisket sin hukommelse om dengang, man selv var i den situation. Det er også “dejligt” at læse om din ærlighed omkring Mads’ og dit forhold. For lad os være ærlige: det er kun ens veninder, der får indsigt i dén del af forholdet. Det er bare, igen, rart at tænke på, at andre oplever den situation for det er ikke det, man ser i virkeligheden. Det at indse, hvor åndssvagt det faktisk er, at man bliver så gal på ens kæreste, er en befrielse og komisk på samme tid. For det er netop dét, disse indlæg kan gøre. Få en til at indse, hvor almindeligt det er. Og når man ikke selv har en blog at udgive indlæg som disse, er det dejligt at andre gør det og man har mulighed for at dele ens egen frustration, indblik og ærlighed med vedkommende.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amanda

    Jeg finder absolut ingen tilfredsstillelse ved at læse indlæg, hvor bloggere “fejler”. Det vel på en måde befriende og betryggende at læse om, at de dygtige bloggere med alle de pæne billeder er præcis ligesom mig – et menneske.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

(SAMMEN)FLYTNING - DE FØRSTE 3 DØGN