FREDAGSTIP: UGENS BEDSTE VINTAGE FUND

1

I denne uge har jeg ligget syg, det svarer blandt andet også på hvorfor der har været så stille herinde. Men at være sengeliggende har selvfølgelig den fordel, at jeg har haft temmelig meget tid til at browse på internettet (når jeg da ikke har været dybt begravet under snotpapir og puder eller set Narnia). Og jeg har i denne uge fundet nogle VIRKELIG fine genbrugsfund på henholdsvis DBA.dk og Guloggratis.dk – alle til under 500 kroner.

2
Fotokilde: Honestly WTF
Påfuglestol 350DKK HER

Jeg faldt for første gang over en “påfuglestol” (som disse kurvestole kaldes) for nogle måneder siden på et kræmmermarked – der kostede stolen 1200 kroner. Men nu har jeg fundet denne smukke stol til bare 350 kroner! Desværre har jeg ikke selv plads til den, for ellers havde jeg købt den – men måske du har pladsen til en smuk dekorativ stol? 

3
Dragkiste 375DKK HER

Jeg er lidt af en sucker for kister, kasser og dåser. Jeg kendte faktisk ikke omfanget af min besættelse af disse genstande, før jeg pakkede min gamle lejlighed sammen for en lille måned siden. For det var nærmest ene kasser og dåser jeg skulle have med mig. Og sådan en god stor kiste som denne her, er virkelig god til mange formål. Dels fordi man selvfølgelig kan fylde den med for f.eks ekstra dyner eller sengetøj, men også fordi den med sit flade låg kan udgøre en siddeplads, eller som vi har herhjemme – en udstillingsplatform til vores fiskebowle.

4
To gamle skoleborde 300DKK HER

Billedet til højre er fra vores repos/gang på 2. salen i vores nye lejlighed – hvor mit eget højt elskede skolebord har fået plads. Jeg har ikke set lignende borde til salg nogen steder i genbrugsbutikker eller lignende og får ofte mange spørgsmål omkring bordet, så da jeg så at der var 2 til salg til bare 300 kroner måtte jeg jo dele tippet med jer.

5
Fotokilde: A Beautiful Mess
3-paks stålskab 350DKK HER

For at blive ved skolemøbler et øjeblik, faldt jeg også over disse meget rustikke men ret fine metalskabe på Gul og Gratis. Jeg kan nu egentligt meget godt lide det helt råt og i den armygrønne farve, men man kan jo også give skabene en gang lyserød spraymaling, hvis man vil bløde looket lidt op.

1 kommentar

  • Janni

    Jeg er så vild med der her typer posts – selv er jeg lidt af en genbrugshund, så synes det er vildt lækkert med inspiration og faktiske links 😊😊👍

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

MINE GENBRUGSFUND I JANUAR 2018