FAMILIE SØNDAG + OG FORÅRS OUTFIT

MIT COSTA RICA EVENTYR: REJSE VIDEO


one-girl-2-pairs-of-shoes-1

Det er nu 10 dage siden jeg kom hjem fra Costa Rica. Og ud over at min krop var noget forvirret oven på de 25 timers hjemrejse, var jeg ærligt talt også selv lidt rundtosset. Det var mærkeligt at forlade et sted, hvor jeg virkelig følte at jeg havde fået bygget en hverdag op. Og ikke mindst hvor jeg havde fået nogle virkelig gode venner. Men jeg vidste jo fra start at det mit ophold ikke blev længere end 14 dage, så jeg gjorde at jeg kunne for at opleve så meget som muligt, mens jeg var dér. Og hvad jeg lavede i Costa Rica, kan I se i videoen ovenfor.

fy5a2602
fy5a4166
fy5a1496

Jeg savner de søde piger fra min klasse og jeg savner at lære spansk. Al undervisningen hos EF i Tamarindo foregår på spansk – som I det hele. Og selvom jeg første skoledag var noget nervøs for om jeg ville forstå et kvæk, havde jeg en helt fantastisk underviser som virkelig forstod at lære fra sig. Og hver dag når jeg gik hjem, var jeg så stolt og glad over alt hvad jeg havde lært. Ud over at vi jo tog i skole hver dag for at lære spansk, var EF også behjælpelige med alt andet. Når vi ville have surflektioner arrangerede de tid og sted, samt aftalte en god pris. Og da vi var 7 piger der ville på tur til en afsides liggende strand hjalp EF’s aktivitetsmedarbejder og lynhurtigt med at få arrangeret en shuttlebus der kunne køre os afsted og hente os igen. Det var virkelig rart, at man følte sig tryg og altid kunne få hjælp, når man var så langt væk hjemmefra.

Jeg har lavet en liste med 3 råd til dig der selv planlægger en sprogrejse, som jeg håber at I kan bruge.

Vælg den rigtige destination for dig
Alt efter hvad du vil have ud af dit sprogkursus vil jeg anbefale dig at tænke dig godt om i forhold til hvilken destination du vælger. Jeg synes at det var vigtigt, at komme langt væk fra Danmark og komme til et sted med en kultur jeg slet ikke kendte, fordi jeg også gerne ville opleve dét ud over at lære sproget. Og så ville jeg have noget varme og lære at surfe. Men hvis du nu er meget mere interesseret i at lære eks. spansk i lidt mere vante omgivelser er Madrid I Spanien måske et bedre match for dig. På skolen i Tamarindo sagde de ofte til os; husk at før alt andet er I her for at lære. Og hvad man så lægger i ordet at “lære” er individuelt. Men det vigtigste er jo at du får præcis det ophold du går og drømmer om, så brug noget tid på at undersøge de 50 forskellige destinationer og find dén der passer bedst til dig og hvad du ønsker.

Oplev så meget som muligt, ellers fortryder du
Jeg har talt med mange EF-studerende som fortrød at de ikke havde taget med p flere fællesture eller havde været sociale nok. Tiden på sådan et sprogkursus går hurtigt, også selvom man skal være afsted i 2 måneder. Så selvom der skal være plads til bare at være sig selv og slappe af, så husk at du er taget afsted på eventyr for at lære og opleve noget nyt, så lad være med at leve som du ville gøre derhjemme. Sig ja – og skab minder for livet.

Hav tillid, vær åben og husk de gode manér.
Hvis du skal bo hos en værtsfamilie, som mange af mine veninder gjorde, er du nødt til at have tillid til at de mennesker vil dig det bedste og være åben overfor deres måde at leve på. Vær åben overfor de andre studerende du møder og husk at I alle er i  samme båd og at du aldrig kan vide om dem nye pige i klassen ender med at blive din bedste veninde. Og selvom man med tiden vil føle sig hjemme i et nyt land, så husk at du er på besøg og samtidig repræsenterer dit eget land. Så opfør dig ordenligt og prøv at gøre som de lokale gør. Der er ikke noget værre end når det er turister der sviner og ikke respekterer det land de besøger.

Hvis du vil finde ud af hvad sprogkurset på din drømmedestination koster kan du få lavet et gratis pristjek hos EF HER.

Og du kan få 15% rabat på kursusafgiften med koden: JohanneCostaRica

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

FAMILIE SØNDAG + OG FORÅRS OUTFIT