DAGENS GENBRUGSFUND

HOT CHILD SUMMER IN THE CITY



… Som titlen til ét af mine yndlings Sex And The City afsnit lyder. Og en ret passende overskrift til dette lille opsamlingsindlæg hvor jeg netop sidder i min MEGET varme by og skrive fra altanen. Jeg har snart holdt en hel måneds ferie fra bloggen, kun afbrudt af ganske få blogindlæg. Og det har virkelig været skønt! Ikke fordi jeg var træt af at tage billeder eller af at skrive. Men simpelthen fordi det bare er dejligt at gå “offline” for at bruge et utroligt nedslidt udtryk. Og så er sagen jo også den, at det der efterhånden går mest tid med, når man er blogger på den måde jeg er hvor det også er et levebrød, er at svare på mails, eller holde møder og aftale forskellige mere logistiske og business relaterede ting i forhold til alle de forskellige spændende kampagner jeg indgår. Men så engang imellem skal man bare slå fly-tilstand til på telefonen og nyde en sen aften i byen i Italien, eller en varm sommeraften med mine veninder her i Odense. Så det er lige hvad jeg har gjort i hele julimåned. Men nu er jeg tilbage på pinden (ind imellem strandture og grillaftner selvfølgelig) og det glæder jeg mig også lidt til,  blandt andet fordi Mads og jeg har fået nyt legetøj – et lille kompakt kamera, som er nemt at have med på farten og det tester jeg på livet løs lige i øjeblikket. Det er også med dét kamera jeg har taget billederne i det her indlæg. Så det skal I nok komme til at se og høre meget mere om snart.

Er der mon nogle bestemte indlæg som I godt kunne tænke jer at jeg lavede i den kommende tid? Nogle bestemte emner, eller noget I gerne vil se?

   

3 kommentarer

  • Tina

    Måske lidt om du og din familie og venner og om dine fritidsinteresser.
    En dejlig dag ønskes:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sinus

    Jeg kunne vildt godt tænke mig et indlæg omkring dine fremtidsplaner/drømme og om du eventuelt vil studerer, forsætte med at leve af bloggen eller noget helt 3..? :-) jeg har selv lige søgt ind på Uni i år og synes det er spændende at hører hvad andre drømmer om.
    Tak for en skøn og inspirerende blog!
    Kh

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Jeg kunne godt tænke mig et indlæg omkring pleje af fødder :-) jeg døjer SÅ meget med hård hud pga varmen og mine sko jeg går i.. og synes bare ikke mine er særligt pæne. Kan du ikke lave et indlæg omkring hvordan og med hvad du bruger for at holde dine fødder så pæne? :)

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

DAGENS GENBRUGSFUND