ÈN AF DE RETTER JEG LAVER OFTEST - VEGANSK RAGOUT MED RIGATONI

JEG VIL VÆRE FRI



Reklame for Libresse

Frihed er mange ting. Frihed er noget helt fundamentalt, en menneskeret og noget jeg altid har higet efter. I mange henseender er jeg – og jer der læser med, jo totalt priviligerede og enormt frie sammenlignet med mennesker i mange andre lande, for som sagt så er frihed mange ting. Men for mig er det en følelse – at føle sig fri, både mentalt såvel som fysisk. Og jeg har tænkt over hvornår jeg føler mig aller mest fri og det slog mig,  at der er en klar sammenhæng imellem hvornår jeg føler mig mest fri og hvornår jeg føler mig gladest.

For mig var de sidste 2 år af min skolegang en jagt efter frihed. Ikke fordi jeg ikke kunne lide at gå i skole, jeg elskede helt bestemt nogle fag – men andre føltes meningsløse for mig, selvom læring jo aldrig er meningsløs. Men jeg havde så meget andet jeg gerne ville, og jeg følte at der gik så meget af min tid tabt på at sidde til timer der ikke interesserede mig, eller tabt på transport frem og tilbage imellem Faaborg og Odense. Alt jeg ville var at rejse og opleve, skrive, tage billeder og udvikle bloggen. Og jeg ved at jeg ikke er alene om at have den fornemmelse – det er jo nok netop denne trang til frihed og udfordring der får så mange unge til at vælge et “sabbatår” til at rejse i. For frihed og udfordring er endnu to ting der også hænger sammen for mig. For når jeg føler mig fri tør jeg tage nye udfordring op, prøve noget jeg aldrig har prøvet før. Og hver gang jeg udfordrer mig selv, bliver jeg så stolt og fuld af selvtillid og mod. Det kender I garanteret også, hvad enten det gælder at overkomme en angstfyldt eksamen eller klatre i trætoppene. Og når man er glad, fri og fuld af mod og selvtillid så er det som om det afføder mere af det samme. At det sætter gang i en flere gode ting. Det var i hvert fald noget af det jeg oplevede, da jeg besluttede at gøre mig fri fra “fast arbejde”, og gå fuldtid med bloggen og satse alt på det. Jeg vidste allerede i gymnasiet at jeg gerne ville prøve at bo alene og klare mig selv økonomisk ved at lave det jeg elsker og det lykkedes – heldigvis.

Så i hverdagen er jeg på mange måder lige så fri som jeg altid har ønsket mig at være. Jeg styrer mere eller mindre selv mine arbejdstider og jeg kan selv vælge hvor jeg vil arbejde og hvem jeg vil arbejde sammen med. Men som tidligere nævnt er frihed også en følelse. Det er jo ikke sådan at alle absolut skal arbejde som selvstændige, eller aldrig stå tidligt op, eller ikke have nogen regler. Det er jo ikke nødvendigvis de praktiske omstændigheder der afgører om man føler sig fri. Nogen gange er frihed også bare en følelse som opstår pludseligt og fylder mig op. Som for eksempel sidste år, da jeg stod på en bakketop i en regnskov i Ecuador. Der var høje træer og vandfald så langt øjet rakte og naturen var så kæmpestor og vild omkring mig – og jeg var alene. Dér følte jeg mig helt og aldeles fri. Eller når min kæreste, Mads og jeg kører afsted på motorcykeltur uden noget bestemt endemål. Og vinden tager fat i kraven på min jakke og jeg strækker armene ud og lader som om jeg flyver bagpå motorcykelen, så føler jeg mig fri. Eller når jeg tager høretelefoner på og lytter til et af mine favorit krimi eller film-podcasts og går eller løber en lang tur, så føler jeg mig fri.

Det modsatte af frihed er vel på mange måder at føle sig begrænset eller fanget. Og menstruation er noget som rigtig mange forbinder med at være begrænset. Selvfølgelig kan man have rigtig ondt og være ekstra træt når men får menstruation og så skal man lytte til sin krop og lade den hvile. Men hvis det der begrænser én når man har menstruation er at man føler sig utryg, pinlig berørt og er bange for at bløde igennem, er det altså på tide at ændre sit mindset! Og måske også sit bind, for Libresse har netop lanceret et bind, Freshprotect som er lavet til kvinder der vil være aktiv under menstruationen – og let’s face it, det vil vi jo alle sammen hvis vi vel at mærke føler og frie og trygge nok. Jeg var ude at klatre i søndags –  på nogle helt vildt sjove og udfordrende klatrebaner i trætoppene af en bøgeskov her i Odense. Og mine veninder og jeg var af flere omgange nødt til at udskyde denne tur, som vi blandt andet skulle på fordi jeg havde planer om at teste det nye Freshprotect bind – med eller uden menstruation. Men fordi vi måtte udskyde turen så længe endte det med, at jeg rent faktisk havde menstruation i søndags da vi var ude og klatre. Og selvom jeg må sige, at dét at hoppe op og ned, og svede og være aktiv, mens jeg i en sele er spændt op på en stålwire ikke er noget jeg normalt ville gøre mens jeg havde menstruation – var det virkelig ikke noget problem. Og hvorfor skulle det også være det? Jeg er jo ikke mindre stærk bare fordi jeg har menstruation, så hvorfor lade sig begrænse? Og det er jo netop én af de ting som Libresse konstant arbejder på at hjælpe kvinder med, nemlig at sørge for at vi ikke er begrænsede under menstruationen. Hvad enten vi cykler lange ture mod studiet, eller går til crossfit om eftermiddagen, er det vigtigt med behagelig beskyttelse til menstruationen, og Freshprotect har nu et åndbart overfladelag og SecureFit for at gøre hverdagen med menstruation så komfortabel som muligt. Bindet stod sin prøve i et par timer i trætoppene og selv i stramme jeans var det behageligt og blev på sin plads. Og jeg følte mig tør og sikker hele tiden, det virkede helt klart mere åndbart end mange andre bind jeg har prøvet. Hvor fedt er det ikke lige, at kunne være sikker på at føle sig fri og tryg alle månedens dage i stedet for at skulle regne med at være inaktiv og nervøs en uge månedligt? For mig er det helt utrolig vigtigt.

Men nu har jeg skrevet meget om hvornår og hvordan jeg føler mig fri. Hvad med dig – hvornår føler du dig fri?

3 kommentarer

  • Agnes

    Hej Johanne, hvor er denne vidunderlige striktrøje fra?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • johannekohlmetz

      Det er en min dygtige mor har strikket til mig, hihi :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Hvor er dine fine bukser fra?:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

ÈN AF DE RETTER JEG LAVER OFTEST - VEGANSK RAGOUT MED RIGATONI