MIN HVERDAGS MAKE-UP RUTINE - OG ET LILLE EKSPERIMENT

VI HAR LAVET VORES DRØMMEKONTOR


Reklame for Primacol
Se hvor du kan købe maling til dit næste projekt HER

Vi har det alle… Skabet, skuffen eller ekstraværelset, som udelukkende bliver brugt til at opbevare ting og sager, man ellers ikke lige ved hvor skal være. Har man bare en enkelt skuffe, så er det jo til at leve med. Men som I kan se på billederne længere nede, så havde Mads og jeg et helt lokale som bare var degraderet til rode-rum og opbevaring uden nogen særlig orden.  Men vi har begge længe haft en drøm om et ordentligt arbejdsværelse/hjemmekontor. Et rum som kunne tjene flere forskellige formål. Dels at opbevare al vores camping og rejseudstyr, backpacks, motorcykelhjelme, trangia og telte m.m. Og et sted hvor jeg kan være kreativ, sy på min symaskine og lave gør-det-selv projekter. Og dernæst – og måske vigtigst, et sted hvor vi begge kan arbejde og hvor vi på sigt kan have en lækker stationær computer stående. Jeg arbejder jo hjemmefra hver dag (og det gør Mads også af og til) – og forskellen på hvornår man er på arbejde, og hvornår man holder fri er nogen gange lidt svær at administrere, når man hele tiden sidder i sin dagligstue. Med et kontor føles det lidt mere som at “møde ind på arbejde”, når man sætter sig på sin plads i et ryddeligt og inspirerende miljø.

Så vi vidste altså hvad vi ønskede os og hvilke funktioner rummet skulle indholde. Men dernæst kom så opgaven med at finde ud af hvilke møbler der skulle ind – og hvad der skulle ske på de ellers kedelige hvide vægge. Og det er selvklart her Primacol kommer ind i billedet. For imens Mads og jeg gik og planlagde at lave kontoret færdigt, kom denne kampagneforspørgsel pludselig frem i min mail-indboks. Og efter at have tjekket Primacol’s katalog ud – var vi begge to ret hooked på idéen om at lave en kæmpestor tavle på hele den ene væg i kontoret. Så dét gjorde vi!
Det var en ret enkel male-process, først satte Mads malertape op i en nøje udmålt firkant på væggen og derefter beskar jeg hele indersiden af tapen med hvid maling (samme farve som væggen). På den måde skulle man kunne undgå at den sorte maling løber. Jeg tror desværre jeg var lidt sløset eller også var vores malertape blevet for “tør” – for malingen er altså løbet en lille smule – men det generer os ikke. Jeg synes det er SÅ fedt med tavlen på kontoret, vi kan bruge den til at koordinere vores kalendre og planlægge hvilke dage vi skal skyde billeder, vi kan brainstorme eller skrive en sød hilsen, hvis den ene af os har en hård dag.

FØR

EFTER

FØR

EFTER

Ud over at male tavlevæggen, har vi ryddet op og smidt ud – så alle vores pakkenelliker nu har designerede pladser og kasser i reolen. ORDEN – det gør altså underværker, når man har så mange ting som vi har. Ud over hylderne vi har sat op og reolerne, er alle tingene i kontoret noget vi har købt brugt. Enten på DBA.dk eller GulogGratis, eller fundet i genbrugsbutikker. Bordet har vi selv bygget ud af en gammel stalddør vi købte og et par bordben fra Bauhaus. Det betød meget for os, at vi ikke bare gik ud og købte “alt nyt IKEA” eller lignende, da det hverken passer til vores stil eller tankegang. Man kan efter min mening sagtens skabe noget som er funktionelt og flot ved at købe genburg og peppe det lidt op! Mads og jeg er i hvert fald blevet meget tilfredse med vores nye kontor, og jeg sidder da også ved det hjemmelavede bord i skrivende stund ;-)


Gamle og nye kameraer får lov til at pynte og inspirere på hylderne.


Mødt ind med dagens første kop kaffe og stadig i morgenkåbe – vores hjemmekontor har ingen dresscode!

Den fine plante er en violinfigen, som er meget nem at holde og virkelig smuk.

Hvad synes I om resultatet?

Der kommer iøvrigt også en vlog som viser hele processen i løbet af de næste par dage.

11 kommentarer

  • Mathilde

    Hvor er din søde morgenkåbe fra? Den er super fin!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emilie

    Dejligt! Der må jeg lige forbi! 😍

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor ser det bare mega godt ud, altså! Jeg er vild med det udtryk det får, når man mikser lyse, simple elementer med rå elementer fuld af historie. Og planter, selvfølgelig. Masser af planter ;)

    Knus

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • johannekohlmetz

      Wuhu – jeg er glad for at du kan lide det! :) Det er lige præcis sådan jeg også har det, kontraster er altid gode – og planter er jo prikken over i’et i et hvert rum :-)

      Knus

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emilie

    Hvor har du købt sin fine violinfigen? Og hvad kostede den? Er vild med det nye kontor! 😍

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • johannekohlmetz

      Jeg har købt den i en blomsterhandel som hedder Bloomit her på Hjallesevej. Den var faktisk slet ikke så dyr som jeg havde frygtet, mener den kostede 129 :) <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Petrea

    Det er blevet så flot Johanne!! Og hvor er det sejt at I ikke har købt alt nyt ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • johannekohlmetz

      Taaak! Vi er altså også godt tilfredse med genbrugs-kontoret! <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Susanne

    Laver du nogensinde indlæg der ikke er sponsorede længere?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • johannekohlmetz

      Hej Susanne.
      Ja det kan du tro :-)
      Men eftersom bloggen er mit arbejde, gør jeg hvad jeg kan for at få en sponsor med på projekter jeg alligevel havde tænkt mig at lave. Kontoret har hele tiden skulle have en make-over, og hvis jeg så kan tjene en smule penge ved at få min maling fra eks. Primacol i stedet for et andet firma så kan min forretning jo bedst hænge sammen.
      Men jeg tror mange (måske dig selv inklusiv?) læser “reklame” og tænker at så er det ikke noget værd, eller at så er det ikke originalt indhold. Men det er bare slet ikke tilfældet, det hele starter nemlig næsten altid med en idé jeg har :-)

      – Iøvrigt er reglerne for os bloggere så stramme at vi skal skrive “reklame” lige gyldigt om vi har fået penge, eller et par strømper eller bare at jeg nævner ét firmas navn – og derfor vil jeg altid foretrække at skrive reklame én gang for meget end for lidt, for selv at undgå en bøde eller lignende.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

MIN HVERDAGS MAKE-UP RUTINE - OG ET LILLE EKSPERIMENT