EFTERÅRS HØST I MIN HJEMBY

ET SMUGKIG IND I VORES STUE



Mads og jeg rykker rundt her i lejligheden mindst én gang om måneden. Det virker måske overdrevet, men vi er sådan nogen som godt kan lide at bruge tid på at lede efter det helt rigtige vintagemøbel, eller den rette lampe eller simpelthen vente på at én bestemt IKEA sofa bliver sat til salgt brugt på DBA. Og så er vi, og der skal jeg vist mest tale for mig selv, enormt flygtige hvad angår stil og smag. Dén ene dag skal det være retro med teak og gul, orange og røde farver. Den næste skal det være minimalistisk skandinavisk og så går vi til marrokansk riad ugen efter. Det giver alt andet et lidt rodet udtryk, men jeg tror vi stille og roligt er ved at få styr på det. Jeg har også erkendt at det udtryk der beskriver min stil bedst er eklektisk – der er lidt af hvert som alt sammen samlet til én stor farverig blanding. Jeg havde fundet en helt vidunderlig lyserød veloursofa til 200 kroner i en genbrugsbutik i foråret,  den havde vi i et par måneder før vi måtte erkende, at vi altså havde brug for noget mere “flyder”-agtigt. Sandheden er at vi virkelig er hyggemennesker, der elsker at snuggle op under tæpper og dyner, med rigelige mængder mad og bruge mange timer på sofaen. Og pæn som den var, kunne man altså ikke bruge flere timer på den lyserøde veloursofa. Så den fik et nyt hjem og i stedet købte vi de her to brugte Ektorp sofaer. Ektorpsofaen er for mig egentligt en klassisk sommerhus-sofa, og ikke noget jeg troede ville passe ind i min stil, men faktisk er jeg blevet rigtig glad for de her to. Vi har en 2’er og en 3’er og så har vi polstret den ene væg til med 3 store IKEA reoler – også købt brugt. Så nu er der vist også rigeligt med IKEA møbler i stuen, men tilsat genbrugsfund og arvestykker bliver det ligesom blødt lidt op.

1 kommentar

  • Det ser altså også bare enormt hyggeligt ud! Jeg får faktisk lidt sådan en sommerhus-vibe, nu du siger det, når jeg ser på billederne, men der findes vel næsten heller ikke noget mere hyggeligt end sommerhus? Så dejligt :)

    Knus

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

EFTERÅRS HØST I MIN HJEMBY