SE OS! VORES FORHOLD ER FEJLFRIT – KÆRLIGHED SOM VALUTA

Jeg har bemærket hvordan selv mine tætteste venner og veninder, og også min familie, bliver påvirket af hvilket “liv” jeg viser frem på instagram. Og det gør de med rette, for jeg har altid lagt stor vægt på at være ærlig og ægte (hvad end det så betyder disse dage). Så derfor er det selvfølgelig ikke falsk, når jeg deler et billede hvor min kæreste og jeg omfavner hinanden, eller hvor jeg prøver kræfter med at surfe, eller spiser middag med mine venner. Det er alt samme små øjeblikke fra mit liv. Men det er særligt udvalgte øjeblikke, som jeg har valgt at vise frem. Det ved I selvfølgelig godt, og det ved mine venner og familie også godt. Men det der er tankevækkende for mig er, at selv disse mennesker som kender mig så godt i virkeligheden, nogle gange glemmer at jeg jo er mere end det jeg viser frem på min blog eller min instagram. Og hvis de kan glemme det, så må det være endnu sværere for jer, der kun kender mig via billeder og skrift, at huske på, at der er et langt større billede, som er mit liv, end dét I får indblik i.

Læs også: “Forskelle på mig og min kæreste”

Den udfordring har jeg i hvert fald selv, når jeg kigger på andre, fremmede mennesker på instagram, at jeg glemmer at jeg kun ser én side af sagen. Vi ved jo godt, at der sjældent kommer noget godt ud af at sammenligne sig med andre. Og i hvert fald slet ikke, når vi kun kender til en brøkdel af summen, som er deres liv. For så kan vi sidde der, og kende til alle sider af os selv, både for og bagsider, og kun kende deres forside – og den sammenligning er ulige… forkert, simpelthen. Vi har ikke set hvordan deres ansigter, ser helt grotesk lange og udstrakte ud, når de åbner snapchat og frontkameraet fanger dem nedefra. Vi har ikke været med, når de klokken 04:00 om natten, helt stive med dressing i mundvigen, skændes med deres kæreste på vej hjem fra fest, fordi han snakkede meget med en anden pige. Og vi har ikke været med, den uge i Cambodia, hvor de havde konstant dårlig mave, kombineret med meget primitive toiletforhold. Vi har kun vores egne bumser og sure tæer og oppustede maver at sammenligne med, ligesom alle andre har deres. Og det er så let at glemme, at alle mennesker, altid er meget mere end hvad man ser, eller hvad de siger og deler. Og det gælder for så vidt, både mennesker i virkeligheden og på de sociale medier.

På min instagram discoverside, er jeg faldet over et, for mig, nyt “fænomen”. Ét fænomen som rækker ud over kropsidealer, kost, sundhedsfiksering, eller rejseinspiration. Faktisk, nu når jeg tænker over det, så kombinerer dette fænomen alle disse tendenser og mere til. Det er kort sagt: #relationshopgoals. Jeg er klar over at det hashtag overhoved ikke er nyt, men for mig er hele den kultur der ligger bag det hashtag ny. Det er en kæmpe forretning, med millioner af profiler med millioner af følgere. Og bag profilerne er forskellige kæreste par, som lever forskellige liv som de deler. Fælles for mange af disse profiler er dét, at de er unge, smukke, solbrune og slanke mennesker. Som rejser meget, hvis ikke hele tiden. Og som skriver lange tekster om og fremviser mange billeder af, kærligheden imellem dem. Manifesteret i frierier på Marrokanske tage i solopgangen, eller aftner omkring bål på hvide Australske strande. Og jeg vil på ingen måde bringe de par som driver disse profiler til skamme eller sige at de gør noget forkert, det er slet ikke dét jeg er ude på. Men det som jeg har tænkt over, er hvordan dét påvirker mig og mine tanker om mit eget forhold, når jeg ser billeder af andre par og læser om deres kærlighed. Så er det ikke længere bare mine balders fylde eller min taljes centimetermål som jeg bliver utilfreds med, eller som jeg føler jeg bør ændre. Så rækker tvivlen eller utilfredsheden ligepludselig meget længere  – helt ind i mit forhold.

For det kræver en, for mig, ny slags robusthed at stå imod overfor de følelser,  som instagram- parrenes billeder og tekster giver mig. For jeg og måske også du som læser med, har efterhånden udviklet en lidt tykkere hud i forhold til de tynde kroppe, eller smukke mad anretninger og evige solrige liv, vi har set i mange år på instagram. Jeg har oplevet utilfredshed med min krop når jeg sammenlignede den med andre, og jeg har vundet over utilfredsheden. Jeg har følt mig utilstrækkelig, når jeg ikke råd til det smarteste tøj, men har fundet en løsning og en anden vej for mig. For det har jeg haft mange år til at processere og jeg har haft mange snakke med venner og veninder om lige netop disse emner. Men parforholds-misundelsen er ny. Og det er den jo givet vis fordi jeg stadig er i mit første parforhold nogensinde – så jeg skal nok få lært at håndtere misundelsen, men det kræver tid.

Læs også: “Jeg beslutter mig for at holde op med at spise, ca. 2 gange om ugen”

Men der er en tankegang der altid virker for mig, i situationer hvor jeg misunder andre – eller i hvert fald føler at det “jeg har” ikke kan måle sig med det de har. Jeg har lært den af skolelærer da jeg var barn, og sidenhen læst om den i Hella Joofs bog “Papmaché-reglen”. Den handler om at punktere misundelse og du kender den sikkert godt. Tankegangen er: at du skal bytte alt dét du har ud, med alt dét som den du er misundelig på har. Du skal bytte din mor ud med deres mor, dine lillefingre ud med deres, dine barndomsminder og din humor ud med deres. Du skal kort sagt, være villig til at miste alt dét der gør dig til dig, for at få den ene ting du misunder hos dem. Alt eller intet. Og når man bruger et par minutter på at følge den tankestreg, ja så finder man som oftest, at man egentligt er ret godt tilfreds med det man har. Dét er ikke det samme som at du ikke må ønske forandring eller at du aldrig må være utilfreds. Men det kan hjælpe dig til, at kigge indad i stedet for at spejle dig i andres liv.

Så hvis du nogensinde har følt dig misundelig på det forhold jeg har med min kæreste, eller følt dig utilstrækkelig når du ser at vi tager på romantiske ferier sammen, skal du minde dig selv om, at du kun ser dét jeg lader dig se. Da vi rejste til Lübeck i sommer, brugte jeg vores første 2 timer i byen på at tudbrøle og være helt angst over deadlines og tvivl på mig selv, som resulterede i et stort skænderi på åben gade. Da vi kørte på sommerferie til Sverige på Mads gamle motorcykel, frøs jeg af helvede til, fik ømme balder og vrissede de sidste 3 timer af turen. Og dengang vi fik et intercom system til vores hjelme, der gjorde at vi kunne tale sammen, brugte vi den første køretur på at skændes i stedet for at hyggesnakke. Mit forhold er ikke fejlfrit – det er menneskeligt. Jeg er ikke fejlfri jeg er menneskelig. Og det samme er du og alle de solbrune par på instagram.

Ps. da jeg skrev dette indlæg og skulle huske tilbage på diskussioner og skænderier som Mads og jeg har haft, fik jeg faktisk en god griner. For vi har virkelig diskuterer mange vanvittige ting og haft skænderier der stak i alle mulige retninger. Måske kunne det være sjovt at skrive et indlæg om, hvad vi skændes om.
Hvad synes du?

MINE GO-TO TAKEAWAY STEDER I ODENSE


Reklame for Just Eat

Lige så meget som jeg elsker at bruge timevis i køkkenet med at gå og kræse om ret, eller handle i  min lokale asiatiske biks for at finde ny inspiration. Ja, lige så meget elsker jeg at lade nogen andre om at lave maden og endda levere den til min hoveddør. Da jeg boede hos mine forældre i Faaborg var take-away ikke et koncept som jeg benyttede særlig meget, der var dér ligesom nogen der lavede varm mad til mig hver dag, hæhæ. Men siden jeg flyttede hjemmefra og til Odense er jeg virkelig blevet glad for take-away. Både fordi det er så nemt og hurtigt, men også fordi jeg får prøvet en masse restauranter i Odense, som jeg ellers ikke lige ville komme forbi. For bare fordi en café har sin adresse midt på gågaden er det altså ingen garanti for kvalitet – og når jeg får maden leveret udefra og åbner min Just Eat app er der jo pludselig hundrede forskellige restauranter som jeg ikke anede eksisterede, fordi de ligger spredt ud over hele byen.

For mig er god mad virkelig vigtigt. Det ligger til familien og er vitterligt omdrejningspunktet for mange sociale arrangementer i min familie. Hvad enten det er fælles skovtur, for at finde kantareller vi kan lave en lækker sauce af, eller det er at samles om sommeren over pil-selv-rejer. Og i hverdagen er maden også nogen gange højdepunktet på min dag. Det lyder måske banalt, men sådan er jeg bare. Måske der er andre der har det på samme måde – i hvert fald får I her mine go-to takeaway steder i Odense, med mad til både den orientalske onsdag eller den snaskede søndag.

Moody Mandag – Krofætter
Det er mandag, med 3 grader og slagregn. Solen kan du ikke længere huske hvordan ser ud, og du er sulten, det ved du – men du aner ikke hvad du har lyst til. Det er hér Krofætter kommer ind i billedet. For hos Krofætter kan man få god gammeldags dansk mad. Vi snakker stegt flæsk, karbonader med ærte/gulerodsstuvning og tarteletter. Og jeg ved ikke med jer, men hvis nogen forslår at vi skal have karbonader til aftensmad, er mit eneste svar “JA”. Og så kan du spise grønt imorgen.

Tikken Tikka Ma’ Tirsdag  – Paprika
Ej men altså, hvor skal jeg starte. Tjek bare menukortet for dig selv – der er så mange muligheder og det hele lyder bare lækkert. Og det er det meste også, dét ved jeg for jeg har prøvet mange af Paprikas retter. Her er også noget for en hver smag, både vegetarisk, vegansk og for kødspiseren. Og hvis du føler dig ekstra fræk, så bestil lige en mango lassi, det er simpelthen sommerferie inkarneret i en drik.

Orientalsk Onsdag – Thai Street Food
Hvis du er nogenlunde jævnaldrende med mig, så har du sikkert også været ude og forsøge at finde dig selv øst for Europa, i nogle måneder, efter du bestod din studentereksamen. Og undertiden kan man godt savne de sorgløse tider, med pad thai og sand imellem tæerne. Thai Street Food har mange forskellige retter som sender mig direkte tilbage til madmarkeder i Thailand og der er virkelig hyggeligt og lækkert.

Tofu Torsdag – Ben Thanh Café
Jeg lå en dag, det kunne faktisk godt have været en torsdag, på sofaen alene hjemme. Mads skulle overnatte hos sine forældre og jeg gad ikke lave mad. Jeg besluttede mig at prøve en café jeg aldrig før havde hørt om og bestilte Gói Cuón (friske forårsruller) med tofu og en lille phó suppe fra Ben Thanh. Og uden at overdrive, er dét nok den mest positive take-away oplevelse jeg nogensinde har haft, jeg var så overrasket over hvor meget smag der var i suppen og hvor friske og lækre rullerne var. Den varmeste anbefaling herfra.

Falafel Fredag – Falafelhuset
“Men er det ikke kedeligt, at spise falafel i stedet for kebab?” – sådan kender jeg mange der spørger, når nogen vælger en falafel. Faktisk tænker jeg også tit selv det samme. Men når man bestiller en falafel pita fra Falafelhuset er dét lidt ud over det sædvanelige, der er så meget lækkert fyld at vælge imellem, syltet majroe, oliven, feta, persille, rødkål osv.

Lakse Lørdag – Bar Sushi
Ok, den overskrift er lidt fesen, men skulle jo have det til at passe sammen.
Da jeg boede alene, bestilte jeg nok sushi i hvert fald én eller to gange om måneden. Det kan virke som det vildeste fråseri for nogen, men faktisk er det ikke meget dyrere end eks. en burger menu med sodavand. Og så er det jo i virkeligheden en smagssag. Jeg har to ting som jeg elsker at forkæle mig selv med og det er sushi og friske blomster (det er meget 90’er agtigt af mig, I know haha). Så engang imellem, bestiller Mads og jeg gerne en masse forskellige ruller (hos Bar Sushi kan man ofte bestille bare 4 styks af én rulle) og prøver noget af alt dét vi ikke har smagt før. Og det er altid en succes, altid friskt og leveret til tiden.

Snasket Søndag – Riviera Bar
Snasket søndag, kan jo både betyde burger, pommes, nachos, pasta… ja listen er lang. Men nogen gange skal man bare have en god pizza, hverken mere eller mindre. Og Riviera Bar er helt klart Mads og mit go-to pizza sted, når det kommer til take-away. Priserne er meget rimelige og pizzaerne er altid lækre, tynde i bunden og har et snert af italien, men samtidig er de greasy og snaskede nok til at kurerer tømmermændende.