Før & efter billeder - 3 måneder med Hair Volume Gummies

Glimt af vores kontor efter endnu en make-over. Et forsøg på at forskønne rodet

Den fineste kalkmaling  har jeg købt  HER – det er ikke den billigste maling, men jeg er ovenud tilfreds med resultatet – og så var det meget nemt at arbejde med for en ikke-prof som mig. Man maler nemlig bare kalkmaling på med en almindelig malerpensel. (Ps. farven er lidt mørkere og mere rød i virkeligheden end på ovenstående billede)
Planten er en “ficus benghalensis” eller bare indisk figen, og er købt i IKEA til ca 300 kroner.
Langt de fleste sager som pynter på kontoret er genbrugsfund. Og det ved jeg godt er pisse irriterende, når nu man bare gerne ville have haft et link så man kunne klikke det hjem. Men der findes SÅ mange fine ting og sager på loppemarkeder og i genbrugsbutikker alle steder i det her land, så det er bare med selv at komme ud og gå på jagt.
Den store klap-kasse er købt i Netto sidste år, og den lyseblå plastkasse har jeg købt i Genbrugshallerne her i Odense.
Min kærestes storesøster er taget 6 mdr. til Grønland for at arbejde som læge, og i mellemtiden passer vi hendes planter. Så derfor er der nu lidt af en plante-børnehave på kontoret.
Vores skrivebord er lavet ud af en gammel stalddør, som vi har malet sort (jeg har iøvrigt glemt at male kanterne, som I kan se) med rester af tavlemaling. Og teaktræshylderne er også købt i Genbrugshallerne her i Odense, til ca 50 kroner stykket.
På vitrineskabet, står vores kampfisk Thomas Bo Larsen og holder øje med arbejdsmoralen. Og ved siden af, en lille rød golf, som Mads spottede i en genbrugsbutik forleden. Jeg synes faktisk den er super fin som dekoration på kontoret, selvom den nok egentligt hører til på et børneværelse, hæhæ.

Klik på billederne nedenfor for at shoppe

Så fik kontoret lige endnu en “make-over”. I sensommeren gav Mads og jeg kontoret en overhaling med en masse genbrugsfund.Men nu var det altså tid til forandring, igen. Og det ville også være mærkeligt, hvis kontoret, hvor jeg arbejder hver dag, skulle stå fuldkommen uden forandringer i flere år, når nu jeg ommøblerer, maler og dekorerer samtlige andre rum i lejligheden på næsten månedligbasis, haha. Men med en ny farve på væggen og lidt omrokering af møbler, tilsat en masse sortering og udsmidning, synes jeg nu at kontoret er blevet til et fantastisk rum. Hvor både Mads og jeg kan arbejde på vores computere, eller hvor jeg kan tegne plakater til min webshop.

Læs også: Før og efter billeder af vores første kontor make-over 

Der er nogle af mine veninder som bare nailer indretningen af deres lejligheder i første forsøg. Og så står tingene de helt samme steder i flere år af gangen, fordi det bare fungerer og ser godt ud. De samme 2 plakater hænger over spisebordet fra første flyttedag, fordi dét bare er der de skal hænge. Sådan er jeg slet ikke, jeg eksperimenterer med alle mulige forskellige indretninger og farver. Måske har jeg bare svært ved at blive helt tilfreds? Det er heller ikke fordi jeg maler væggene i en ny farve hver uge, men der må gerne ske nogle små forandringer. At reolernes indhold bliver rykket lidt rundt og nye farver får lov at dominere rummet. Eller at jeg skifter pyntepuderne i sofaen eller bytter om på billederne på væggen. Hvilken indretningstype er du? Nailer du bare stuens indretning i første forsøg, eller går du også og flytter lidt rundt på tingene hele tiden?


Vidste du iøvrigt, at jeg siden december har startet en lille webshop, hvor jeg sælger mine akvareltegninger og plakater som den ovenfor?
Du kan besøge shoppen lige HER hvis du har lyst<3

6 kommentarer

  • Emma

    Ejjjj kan du ikke fortælle mere om Thomas? Vidste slet ikke at I havde sådan én – har nemlig selv gået med tanken om sådan en ene fisk🤩

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • johannekohlmetz

      Haha, jamen der er såmænd ikke så meget at fortælle. Thomas Bo er en kampfisk som jeg forærede Mads i julegave for godt 3 år siden. Vi anede ikke at han ville overleve så længe som han har gjort, men han ser ud til at trives rimelig godt. Han kan hverken fløjte, give pote eller spille død – men når vi har gæster på besøg, store som små, er han altid et højdepunkt :-D
      Kampfisk trives bedst alene og kan bo i en bowle uden en elektrisk pumpe. Det er derfor en meget meget nem fisk, hvis man ikke lige vil kaste sig ud i et kæmpe akvarie-projekt. :-P

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maja

    Åh, du er bare så god til det der!! Hvordan har du plantet planten i den kurv? Hvad har du nede i kurven? :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • johannekohlmetz

      Taaaak! Jeg elsker virkelig også at indrette, kan jo faktisk slet ikke lade være.
      Jeg har flyttet planten over i en krukke i bunden og lagt lidt grus i bunden til dræn. Og så stå potten nede i en gammel kagedåse, som jeg bruger som underkop haha. Det var for at være sikker på at dér ikke løber vand ud i kurven. Man kunne også bruge en gammel plasticskål eller noget helt tredje :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor er det bare fint – jeg har en lille, let skramlet pink bobble-bil stående, også fra en genbrugsbiks :D

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • johannekohlmetz

      Ejjj det lyder også bare mega cute. Gamle biler kan altså noget ;-)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Før & efter billeder - 3 måneder med Hair Volume Gummies