Lav din egen hyldeblomstsaft - nemt & billigt!

At spørge om hjælp – at skylde nogen noget – at give alene fordi det er godt

Som altid, er dette indlæg også en note til mig selv – men som forhåbentligt også kan lette eller sætte gang i tankerne hos jer der har det på samme måde som mig.

Idag vågnede jeg op og havde de udødelige ord fra Onkel Stuarts vise på hjernen: “Spørg om hjælp hvis du er i tvivl – spørg for hjælpen den er nær – og hjælp kan rede livl”. Og den sidste del der med livl er vist mest for at få det til at rime og måske lidt overdrevet i den sammenhæng jeg vil skrive om idag, men alligevel.  Og grunden til at jeg har disse ord i tankerne, er fordi jeg de sidste uger har kunne mærke at der var et blogindlæg på vej, omkring det at spørge om hjælp og om at skylde nogen noget bagefter.

For jeg er ikke god til at spørge om hjælp. Det er svært for mig at indrømme, at det er sådan – for det er ikke et bevidst valg. Faktisk vidste jeg ikke, at jeg var dårlig til at spørge om hjælp før jeg lod min kæreste, Mads komme tæt nok på til at han opdagede det. Og vi har tit haft gnidninger i vores forhold, for Mads er det mest hjælpsomme menneske jeg kender – og stillet overfor mig, der altid forsøger at klare alting selv var der jo en klar kontrast. Han har svært ved, at se mig kæmpe alene i stedet for at spørge om hjælp.

Det er måske lidt ukonkret, det her med “at spørge om hjælp”. Men det handler om at indse at der er nogen ting som det er ok at man ikke skal bære alene, eller klare på egen hånd. Jeg kan sagtens spørge om ikke min far vil hjælpe med at læse en lejekontrakt igennem, søge råd til at fikse min symaskine hos min mor, eller bede Mads om at bore huller til at hænge hylder op. Men egentligt – så ville jeg helst, at jeg kunne klare det hele selv. Måske fordi jeg igennem mit liv ofte har kunne klare “det selv” eller tænkt at det var lettere sådan, så jeg ikke var afhængig af andre. Men nu har jeg lært, at bare fordi man kan klare tingene selv, behøver man ikke gøre det. Og at hjælpen afhænger utroligt meget af hvilket menneske der giver den.
At bede om hjælp fra andre, til at få styr på eksempelvis sin økonomi, eksamensopgaver, en opvask der har vokset sig  halvanden meter høj eller hvad end der nu fylder, er ikke det samme som at man selv har fejlet. Hverken i at løse den enkelte “opgave” eller i livet som sådan. Selvfølgelig skal man ikke lade hele sin eksistens afhænge af at andre kommer og fikser alting, men jeg tror godt at I forstår hvad jeg mener. Og faktisk, så ved jeg fra mig selv, at når nogle af mine nærmeste mennesker rækker ud og fortæller om noget som jeg kan hjælpe med at løse, så er jeg fluks på pletten og klar til at give den hjælp de har brug for. Om det er at tage den veninde der har hjertesorger, under armen og ud på en bytur fordi hun trænger, eller at snakke en ekstra time i telefon med min mor fordi hun har meget på hjerte, eller at rende et ærinde for Mads så det letter hans pressede dag. Jeg gør det med et smil – fordi det giver så utroligt meget at kunne hjælpe andre. Og derfor kan man også roligt, række ud efter hjælp når man selv trænger.

Det er selvfølgelig også interessant at dykke ned i, hvorfor en som mig har så svært ved at spørge om hjælp. Mit eget bud er, at jeg måske har oplevet at det var svært at få “min vilje” hvis jeg spurgte om hjælp. Eksempelvis hvis  min far  skulle hjælpe mig med noget, da jeg var yngre (matematik opgaver i de sene aftentimer, dem kender i måske godt). Min far er iøvrigt  den dejligste  far – men især da jeg var yngre, var vi meget uenige om hvordan liv skulle leves og ting skulle gøres.
Jeg har også oplevet at den hjælp jeg fik, ikke altid var den jeg havde brug for. Eller værre, at hvis jeg skulle have hjælp kom det med en pris, noget der skulle “betales tilbage” på et senere tidspunkt. En slags følelsesmæssig gæld. Nu når jeg fik så meget, så skulle jeg også leve op til de forventninger der blev stillet til mig. Måske det egentligt er fair nok. Men da jeg ikke følte at jeg kunne leve op til de forventninger der var til mig, var det egentligt lettere at klare tingene selv og ikke skylde “nogen noget”. Og jeg kender mange – især piger og kvinder, der evigt og altid føler at de skylder andre noget. Fordi de i løbet af deres liv har været omkring mennesker, som altid forventer at få noget igen. Som om livet var en lang byttehandel.
Skyld og hjælp – når de ting bliver blandet sammen er det ofte noget rod. Da jeg var i Costa Rica sidste år, talte jeg med en svensk pige, som ofte var utilfreds med andre menneskers adfærd og følte sig uretfærdigt behandlet. Fordi hun “gjorde så meget for andre” og ikke synes hun fik noget tilbage. Og jeg sagde til hende, at jeg tror man kommer gladere igennem livet, hvis man forsøger at droppe forventningerne til andre mennesker. Dropper forventningerne til at de skal “betale” tilbage for de tjenester man gør, for den hjælp man giver, for den omsorg eller kærlighed man tilbyder. Man skal simpelthen give fordi det er godt i sig selv – og fordi det at give også er givtigt.

Jeg skulle skrive i evigheder om det her emne – men vil slutte her for nu. Til gengæld er jeg rigtig nysgerrig på at høre jeres tanker, omkring at spørge om hjælp, give og skylde nogen noget!

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lav din egen hyldeblomstsaft - nemt & billigt!