Lav din egen hyldeblomstsaft – nemt & billigt!

Hyldeblomsterne titter frem fra hvert et buskads  og gadehjørne i øjeblikket. Hyldetræet som blomsterne gror på er på mange måder en ukrudtsplante som spreder sig alle steder og gror hurtigt. Det er måske træls for haveejerne, men for alle os der elsker hyldeblomstsaft er det jo skønt at de er så tilgængelige.  Jeg bor selv midt inde i Odense C, men skulle ikke gå mere end et par hundrede meter før jeg fandt det første træ hvor der var rigeligt med blomster til et par liter saft. Blomsterne står ikke mere end et par uger – så det er med at komme afsted inden de visner!

JOHANNES HYLDEBLOMSTSAFT

INGREDIENSER

Giver ca. halvanden liter koncentreret saft

30-40 hyldeblomst skærme
700 gram rørsukker
3-4 citroner (øko for du skal også bruge skrællen)
1 pose citronsyre
2 liter vand

Når du har samlet dine hyldeblomster er det en god idé lige at ryste dem enkeltvis, så de smådyr der måske kan bo i sådan en blomst ikke ender i saften – men du behøver ikke skylle blomsterne.
Klip derefter så meget af stilken af som muligt og læg blomsterne i en stor skål. Derefter skal du skrælle dine citroner – jeg bruger en ganske almindelig gulerodsskræller og skrællerne ligger du sammen med hyldeblomsterne. Man kan også skære citronerne i skiver, men jeg synes at de hvide dele af frugten giver for meget bitterhed i saften.
I en seperat gryde bringes vand i kog og sukker, citronsyre  opløses – tilføj derefter saften fra dine citroner og rør godt rundt. Derefter tager du grydens indhold og hælder over hyldeblomster og citronskræller og dækker til med et låg og lader saften trække i alt fra 2-6 dage – den del afhænger af tålmodighed, hæhæ.
Når saften har trukket kan du bruge et tyndt klæde, eller en si til at skille blomster og ren saft fra hinanden. Saften kan derefter hældes på flasker (skold gerne flaskerne før brug) og kan holde sig 1-2 uger i køleskabet. Du kan også fryse flasker eller poser med saft ned, hvis du ikke kan nå at drikke det inden for kort tid.
Nogle hælder også saft i isterningforme og tager dem frem og smider i et glas bobler eller hvidvin. Det er helt op til dig selv, lækkert og forfriskende er det i hvert fald, med hyldeblomstsaft på en lun sommerdag.


5 kommentarer

  • Ida

    Hej Johanne. Hvordan skal mængden forstås? Er det 11,5 liter? Eller 11 femtedele af en liter eller hvad? 😁Jeg er helt dum til tal

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nej haha, faktisk er det halvanden liter jeg mener . Altså 1 1/2 – jeg har bare skrevet forkert! Sorry. Ikke nemt at forstå, det kan jeg godt se hæhæ.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • ida

      Det grinte jeg lige mega højt af. Det kunne sagtens have været mig! Tak for svaret! :D

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • johannekohlmetz

      Det var vist nok med at 1.5 er halvanden og sådan sneg 5’tallet sig ind i det regnestykke jeg lavede, haha. Du er ikke alene om det med ikke at være for god til tal ;-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sounds fantastic! I must try it out!
    xx from Bavaria/Germany, Rena
    http://www.dressedwithsoul.com

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *