Et tip til hvordan du mindsker dit madspild - nemt og helt genialt!

Økologisk shampoobar, perfekt til backpackerrejsen

Reklame for N.A.E.


Når du skal skrive om beautyprodukter med naturlige ingredienser og tilfældigvis støder på selv samme ingredienser på vej hjem fra stranden – wauw! Hibiskusblomst og figen et hovedingredienserne i én af de økologiske deodoranter (og min favorit) fra N.A.E

Jeg har fundet en fantastisk samarbejdspartner i italienske N.A.E – som laver økologiske, veganske og faktisk også backpacker-venlige beautyprodukter. Jeg er så taknemmelig for at kunne arbejde med seje brands, selv mens jeg rejser – det er et privilegium. Og jeg har længe ville teste en shampoobar, ud hvilken bedre anledning end under en backpackrejse? Men inden jeg fortæller mere om dét, så lad mig lige bringe jer up to date, på hvor jeg er henne i verden – for det er længe siden jeg har skrevet herinde på bloggen.

Måske har du læst det på min instagram, eller også ved du det slet ikke, for jeg har gået meget stille med dørene i forhold til denne rejse. Men jeg og min kæreste Mads, har fremlejet vores lejlighed til et norsk par de næste 3 måneder, pakket vores backpacks og købt 2 flybilletter til Mexico. Her skal vi være de næste mange uger og derefter skal vi på roadtrip i USA, hvis alt går vel. Men som de fleste der har været på backpackrejser ved, tager man det meget én dag af gangen og ser hvor vinden blæser en hen. Lige nu sidder vi i Puerto Morellos, en hyggelig, rolig og lille strandby ved Mexicos Caribiske kyst. Idag er det en uge siden vi ankom til byen Cancun, et frygteligt sted, med hundredevis af 20 etager høje amerikanske hoteller – men vi er flygtet og har endelig fundet dét vi ledte efter. Azurblåt vand dæmrer ude i horisonten, fiskerbådene er vendt hjem fra morgenens fisketur, og temperaturen nærmer sig de 28 grader her klokken 09:30, hvor jeg sidder og skriver på en vindblæst tagterrasse, ikke dårligt vel?

Som sagt er det altså med backpacks på ryggen at dén her rejse foregår. Og det giver unægteligt nogle udfordringer i forhold til plads. Jeg kunne jo fylde de første 3 backpacks alene med badetøj og sommerkjoler, men dét kan jeg ikke slæbe, så jeg har måtte begrænse mig. Derfor er det da også helt perfekt, at ét af de samarbejder jeg har været så heldig at have under vores rejse er med N.A.E. som laver alt fra cremer til ansigtspleje, sæbe og shampoo. Alt sammen vegansk, med naturlige ingredienser og økologisk med både ecocert og cosmos certificeringer. Det produkt som jeg var aller mest spændt på at teste var deres shampoobar. Én shampoobar svarer til 2 x 250ml shampooflasker og holder ca 30-50 vaske. Og til gengæld fylder den mindre end min telefon gør. Helt perfekt til en simpel og lækker beautyrutine på rejsen. Shampooen dufter skønt og friskt og giver pleje. Tjek videoen HER på min instagram, hvor jeg viser hvordan jeg bruger baren – direkte fra en tur i havet og under en udendørsbruser. Jeg er indtil videre mega glad for shampoobaren, den er nem at bruge og fylder som sagt ingenting. Har I prøvet at bruge en shampoobar? Jeg kan i hvert fald anbefale det. Og baren koster blot 49kr og kan købes i b.la. Matas eller lige HER.

1 kommentar

  • VenterPaaVinBlog

    Åh altså, hvor lækkert godt I fandt et dejligt sted – tag lige lidt sol med hjem!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Et tip til hvordan du mindsker dit madspild - nemt og helt genialt!