CAMPINGFERIE DEL 1: ULOVLIG TELTOPSÆTNING, EN LUGT AF TRUCKERPIS OG TRE SMÅ ORD

20746960_10214277563955758_1159149601_o

Og så kan man tænke… Lugter truckerpis distinkt anderledes end eksempelvis kassedamepis eller overlægepis? Jeg må være jer svar skyldig, og vil tilføje at jeg iøvrigt aldrig håber at kunne være i stand til svare. Én overnatning i nogens, det være sig truckere eller overlægers pis, var mere end rigeligt for mig. Men ikke detso mindre var det netop hvad Mads og jeg gjorde på den første dag af vores første campingferie.

Tirsdag den 11. juli var vi pakkede og klar, så klar som vi som to absolutte camping-newbies nu kunne være. Først og fremmest havde vi hver især pakket to kæmpe kufferter, primært fyldt med tøj – den plads kunne bestemt godt have været brugt anderledes (red: bedre!). Vi havde lejet vores bil i Flensborg i Tyskland fordi det var billigere end i Danmark, og da Mads’ familie ikke bor mere end en times tid derfra, gav det bare bedst mening. Vi lejede bilen hos Sixt, og klarede mere eller mindre alt det kedelige vedrørende leje og forsikringer hjemmefra. Vi havde bilen i 12 dage og det stod os i omkring 3500 kroner – ikke slemt når man er to til at dele. I den klasse af biler som vi havde budget til at leje, ville vi enten kunne få en fin Volkswagen Beetle, en MINI Countryman eller en Volkswagen Golf. Og sidstnævnte bil er, i min optik, virkelig en Brian-bil. Her er jeg farvet af forskellige mere eller mindre sænkede og bas-brummende versioner af en Golf, der lige skulle vende på Torvet i Faaborg, som jeg har set igennem hele livet. Så ud af de tre biler, blev det selvfølgelig netop en sort Golf vi fik uddelt i Flensborg. Til gengæld havde den kun kørt otte kilometer og var, selvsagt, splinterny. Og jeg sagde til mig selv, at jeg jo heldigvis ikke kunne se hvor grim bilen var, når jeg sad inden i den – og det var jo immervæk dér jeg ville tilbringe det meste af tiden.  Så småskændtes vi lidt om hvilken måde vi bedst pakkede bilen på, råbte lidt af GPS’en der på gebrokkent engelsk ville føre os af alle mulige omveje, i stedet for direkte på den tyske autobahn – men til sidst lykkedes det os at finde både autobahn og den gode stemning, og inden klokken var et fór vi igennem det tyske landskab med to-hundrede-ti kilometer i timen.
img_20170711_211636

Vores første destination på turen var Como-søen i Italien, nærmere bestemt: en lille hyggelig og billig campingplads ved navn Europa Camping, som ligger i den lille by Menaggio. Planen var at køre igennem Tyskland via motorvej og så igennem Schweiz ad landevej, for at se noget af landet og selvfølgelig Alperne. Så langt nåede vi imidlertid slet ikke den første dag. Vi kørte og kørte og kørte, og holdt i kø og holdt i kø og holdt i kø. Så ved ni tiden holdte vi ind på den mindst romantiske rasteplads for at nyde et sundt og næringsrigt aftenmåltid: Heinz tomatsuppe med macaroni. Der var lige en plet med græs og en bænk at stille Trangiaen på, og solen var endnu ikke helt gået ned. Så til den buldrende lyd af lastbiler fik vi sat en ordentligt portion suppe til livs – det var selvfølgelig slet ikke nok til at holde os kørende resten af aftenen, så vi fyldte snacklageret op med de obligatoriske (i min optik) kørechips, Pringles, store mængder tysk mælkechokolade og cola. Jeg har ikke kørekort endnu, så det var Mads den lange tur ned af autobahnen var hårdest ved, selvom han virkelig er en champ til at køre. Derudover elsker han at køre bil – særligt når det er en helt ny en af slagsen – og når fartgrænsen ikke er eksisterende. Men det til trods måtte han – og mig med – give efter for trætheden da klokken nærmede sig et om natten. Vi var kørt hjemmefra uden nogen helt sikker plan for, hvordan vi skulle tilbringe vores første nat på campingferien. Mange steder i Norden må man benytte sig af det der kaldes wildcamping – altså at slå telt op i den vilde natur og overnatte dér hvor man ønsker. Men i resten af Europa er det forbudt, så vi vidste godt at vi enten måtte slå teltet op ulovligt og håbe på det bedste, eller bruge penge fra vores sparsomme budget på et motelværelse et sted. Vi tog den første mulighed og fandt en lille rasteplads, hvor der ikke var andet end lidt fliser, græs og et enkelte par lastbiler. Og det er her førnævnte truckerpis kommer ind i billedet. For det lille stykke græs vi havde valgt at slå teltet op på, lugtede som om at det var dér langturslastbilchaufførerne kollektivt havde bestemt, som værende stedet for at lade vandet. Dette opdagede vi selvfølgelig først da vi havde slået teltet op. Men i det mindste kunne vi se frem til at sove som en drøm, når først vi havde fået pustet vores lånte luksus luftmadrasser op. Det var lettere sagt end gjort, da vores medbragte pumpe selvfølgelig ikke passede i lige præcis dé luftmadrasser. Efter meget møje og besvær, fik vi (primært Mads) endelig pustet madrasserne op og stoppet dem ind i teltet. Der var bare dét problem, at teltet er omkring én meter og tyve centimeter bredt, og madrasserne tilsammen omkring én meter og fyrre. Well fuck. Men det var de eneste madrasser vi havde med, så der var ikke andet for end at møve sig på plads i teltet. Jeg lå halvt ovenpå Mads og hans madras og halvt på teltdugen, som jeg konstant kurrede ned mod på grund af den skrå vinkel. Vi var mere end visne og alt for udmattede til at gøre andet end bare at sove. Men mens vi lå dér i mørket og bilerne susede forbi ude på motorvejen og jeg ikke rigtigt havde noget godt at sige om noget, fik Mads mig alligevel til at grine. Som det sidste, selv i et alt for lille telt, omgivet af en truckerpis-vandet græsplæne midt om natten, fik han mig til at smile. Og så vidste jeg det. Så jeg åbnede øjnene og sagde meget forsigtigt “Mads…” og ventede indtil han gengældte mit blik. Så var vi helt stille et øjeblik, imens mit hjerte begyndte at hamre som om det ville flyve ud af brystet på mig, min mund var tør og jeg prøvede at synke så de rette ord kunne komme frem. Og lige som jeg skilte mine læber for at sige det jeg ville, trykkede Mads febrilsk sine fingre for munden af mig og så sagde han de tre små ord: “Shh! Nej! Stop!” – efterfulgt af: “Dét gør du ikke det der. Dén tager du ikke fra mig. Det er mig der skal sige dét der!”. Og sådan kan man begge to sige meget, uden overhoved at sige noget, på en rasteplads langs den tyske autobahn.

TILBAGE EFTER FERIE-RADIO SILENCE

img_3225 img_3202 img_3231 img_3260 img_3251 img_3222 img_3272
Skjorte, vintage // Shorts, vintage // Taske, vintage // Sko, vintage Dr. Martens //  Solbriller, Prego

Jeg har brugt de seneste uger på at nyde sommerferien med henholdsvis Mads og min egen familie og gode venner. Når der ligesom er to af alting, er der pludseligt meget at se til – men det er jo kun dejligt! Vi har været i sommerhus i Hvide Sande og en lille uges tid i den svenske skærgård (som sædvaneligt) med min familie. Så der er blevet plukket svampe og blåbær i et væk, spist masser af lækker mad og drukket rigeligt rødvin og G&T. Men nu er jeg tilbage på pinden og prøver så småt at få sat lidt struktur på min, stadig skolefri hverdag som selvstændig. Jeg har brugt det meste af dagen idag på at omrokere i hele lejligheden – det er ligesom om, at det at der er rent, ryddeligt og ikke mindst æstetisk flot herhjemme, giver mig meget mere overskud til at sætte mig ned for at arbejde, eller gå igang med at filme videoer til youtube. Ud over at rydde op, har jeg også gået en laaang tur med Anna og været på lidt genbrugsshopping – nye (eller gamle er det jo så) pyntegenstande, møbler eller lignende giver også god anledning til at få ryddet op, så man med det samme kan tage det nye køb i brug. Jeg fik Anna til at knipse lidt billeder af dette outfit der, pånær mine solbriller, alt sammen er genbrugsfund. Skjorte og shorts fandt jeg i en lille Mission Afrika som ligger i Langeskovs centeret her på fyn – et sted jeg aldrig havde regnet med at skulle plante mine fødder, men hvis der er en genbrugsbutik, er jeg altså ikke kræsen. Jeg håber I nyder det sidste af jeres ferie og at I er klar til en masse spændende indhold fra min side, for jeg har hovedet fuldt af idéer og spændende samarbejder som snart skal sættes i søen. Hvis I går med en god idé, som I synes jeg skal lave video/blogindlæg om, så skriv det endelig i kommentarfeltet – for jeg vil hellere end gerne være til hjælp!

Relancering af Hvisk + konkurrence

styling-1
Dette indlæg er sponsoreret af Hvisk.com

Mange af jer har spurgt ind til og bemærket en yderst farvestrålende ring som jeg har båret på mange af mine seneste billeder. Ringen er fra Hvisk.com og jeg har stort set ikke haft den af siden den kom med posten. Her i maj måned har Hvisk.com relanceret deres side, således at de nu også sælger tøj fra blandt andet Minimum, Second Female og 2nd Day. Faktisk er det et helt univers af mode og kreativitet. Måske I har set på instagram (det har jeg nemlig) eller hørt om  de styles som stylister hos Hvisk.com laver? Det er gratis at oprette sig som stylist inde hos Hvisk, og herefter har man mulighed for at optjene point. Collagerne i dette indlæg er nogle jeg har lavet i Create, hvor man både kan uploade sine egne billeder, eller bruge nogle af de mange fine inspirationsbilleder som allerede ligger derinde. Og så kan man bare give den fuld skrue med at lave looks, eller moodboards med ens yndlings tøj og smykker fra hjemmesiden. Og netop dét, er hvad I skal hvis I vil vinde 500kroner til at shoppe for hos Hvisk.com

SÅDAN DELTAGER DU I KONKURRENCEN:
Opret dig som stylist HER – og lav en mega kreativ og flot collage ved at bruge deres værktøj Create. Det kunne være en collage hvor du styler det smykke, eller item som du ville shoppe hvis du vandt konkurrencen. Når du har lavet din collage skal du skrive en kommentar til dette indlæg med dit stylistnavn og et link til den collage du har lavet. Jeg glæder mig helt vildt meget til at se hvilke kreative bud I kommer med. Konkurrencen løber over 10 dag, og vinderen får besked direkte via mail.
GOOD LUCK!

styling

Find min ring HER