LÆBEBEHANDLING HOS CERIX – FØR & EFTER

Ca. en måned efter min behandling var jeg tilbage hos Rie for at lave et ekstra tjek for at sikre at alt så ud som det skulle. Det gjorde det heldigvis!

Dette indlæg indeholder ikke betalt reklame, men dog reklame da der er indgået en aftale med Cerix.

Det er nu ved at være lidt over et halvt år siden jeg sidst fik lavet en læbebehandling, men da jeg løbende bliver ved med at modtage beskeder og spørgsmål vedrørende mine læber tænkte jeg at det var en god idé med et opsamlingsindlæg. For sidste gang jeg fik en læbebehandling – altså fik fyldt  Restylane/Juvéderm i mine læber for mere fylde, var det hos en (dengang) ny klinik i Odense som hedder Cerix. Igennem de sidste par år har jeg et par gange fået lagt filler i mine læber med et halvt  til et helt års mellemrum. Men i foråret var der gået næsten halvandet år siden jeg sidst havde fået fyldt noget i mine læber. Dét til trods, var mine læber stadig større end de var helt oprindeligt uden nogen behandlinger, men jeg synes nu alligevel at volumen var faldet en del og at der ligesom “manglede lidt”. Jeg tog derfor til en konsultation hos Rie fra Cerix og vi snakkede lidt om hvilken type behandling jeg havde brug for og hvor mange ml. restylane der var behov for. Rie satte mig ind i at Restylane og Juvéderm er en naturlig behandling med et produkt bestående af vand og sukker – det er ét af de produkter der er lavet flest studier på og behandlinger med på verdensplan – noget jeg faktisk ikke selv vidste. Da jeg altid gerne har ville opnå et “naturligt” resultat skulle der ikke fyldes meget i mine læber, men bare lidt i både under og overlæben for at skabe balance og volumen. Så jeg endte med at få 1 ml. Restylane/Juvéderm fyldt i mine læber et par uger efter konsultationen hos Rie, den behandling koster 3000 kroner. Igen var det Rie der stod for at foretage fyldningen og det var rigtig rart at have at gøre med det samme menneske, når man nu ligger der i en ellers lidt usikker situation. Hele processen tager ca. en halv time, lidt tid bliver brugt på at lade bedøvelses-cremen man får på læberne virke og efterfølgende tager selve behandlingen omkring 10 minutter. Så selvom det niver lidt og gør en smule ondt er det så hurtigt overstået at det ikke gør noget. Og bagefter kan du fortsætte din dag som var intet hændt. Dog skal du vente et par timer med at spise, ryge m.m – og at kysse skal du gerne vente 24 timer med, den var altså den sværeste, hæhæ. Som I kan se på det billede som er taget lige efter behandlingen er mine læber hævede og man kan se små prikker hvor nålen har været stukket ind. Om aftenen på behandlingsdagen var mine læber meget hævede og en smule blålige som forventede, men allerede 2 dage efter behandlingen så alting perfekt ud og de små prikker fra nålene var væk.

For mig er det at få fyldt en smule Restylane/Juvéderm i mine læber af og til virkelig det hele værd. Jeg bliver simpelthen så glad når jeg ser mine læber nu, sammenlignet med hvordan de så ud helt naturligt. Og det handler ikke om, at jeg ikke elsker mig selv eller er dybt utilfreds med mit udseende. Det handler simpelthen om at dét her er en lille bitte ting, som jeg nemt kan forbedre så jeg bliver glad helt ned i maven over det. Ikke meget anderledes end at få klippet pandehår, ændre hårfarve eller iføre sig tårnhøje stilletter fordi det giver dig fornyet selvtillid. Dét er sådan jeg ser på læbeforstørrelse. Jeg kan i hvert fald ikke se, hvorfor man skulle nægte sig selv den glæde, bare fordi nogen andre siger at det ikke er “ok” at ændre på sit udseende. Så længe du bliver glad, og er i sikre hænder hos dem du bliver behandlet af.
Klinikken Cerix i Odense er godkendt af  Styrelsen for Patientsikkerhed,  som sikrer at det er specialuddannede sygeplejersker og læger, der udfører behandlingerne efter Styrelsen for Patientsikkerheds lovkrav. For mig er det virkelig vigtigt, at jeg er sikker på at de mennesker der skal udføre læbeforstørrelse på mig er dygtige og grundige- og det er Rie fra Cerix bestemt.


En lille måned efter behandlingen – og jeg var simpelthen så glad for resultatet.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

"Ingen drenge må nogensinde vide sandheden om hvad jeg har i mine toiletskuffer - for gud forbyde at nogen fandt ud af at man brugte BIND"